EN PAUSE FRA LIVET SOM MOR

MOMMY MONDAY: KAN JEG REJSE ALENE MED MIT BARN?

 

 

 

Da cykelrytteren var blot 6 måneder og jeg stadigvæk havde barsel, sad min mor og jeg en formiddag og talte om ferie. Faktisk er det så småt ved at være et år siden nu ;-) Min mor ville gerne et varmt sted hen og nyde solen. Og jeg sad der og dagdrømte med hende og fik faktisk også ret lyst til lidt sol på næsetippen. Og komme lidt væk fra vinter og REGN.
Egentlig havde jeg prikket til Hr. Skov flere gange om, vi ikke skulle tage på en af de der populære barselsferie lige før jul. Men han havde travlt, havde ikke så meget ferie tilovers og det blev egentlig aldrig til mere end ved snakken.

Altså indtil min mor og jeg blev enige om, at tage afsted på ferie til maj. Altså cykelrytteren, min mor og jeg. JEG VAR SÅ KLAR! Og det var min mor også. Og jeg søgte ellers nettet tyndt for rejsetilbud og diverse hoteller. Og læste tips og pakkelister til børn på rejsen. Men jo tættere vi kom på maj måned, jo mere nervøs blev jeg.
Jeg tror, at det ligeså stille begyndte at gå op for mig, at jeg skulle på ferie med mit barn. Altså, at det ikke ville blive den her luksus ferie, som jeg tidligere har været vant til, når jeg rejste. Men at jeg kunne risikere at blive på hotelværelset en hel dag. At jeg havde et barn, der nødvendigvis ikke sov så gode lure i varmen. At jeg skulle være en mombie, som ikke fik sovet ret meget på ferien og som samtidig skulle kunne være social med min mor og tage ud om aftenen. Åh nej – hvad nu hvis jeg slet ikke har en “rejse-baby”? På det tidspunkt sov cykelrytteren allerede k. 18-18,30 om aftenen, hvilket ikke gav os ret mange muligheder, for at tage på restaurant om aftenen, hvis min baby ikke kunne sove i klapvognen imens?

Jeg kan godt mærke, at mine tanker for et år siden, er erstattet med “Skidt pyt – vi prøver det. Går det, så går det jo”. Ja ja der sker meget på et år ;-) Heldigvis!

Det endte med, at jeg måtte aflyse vores ferie sammen. Og EJ hvor jeg ærger mig nu. For vi skulle jo bare være taget afsted. Min mor ville nok være det mest forstående menneske, hvis ferien ikke blev, som vi havde planlagt. Eller hvis vi skulle spise på skift om aftenen, eller hvis cykelrytteren ikke sov så godt om natten. Men fordi jeg ikke ville ødelægge hendes ferie, så valgte jeg at aflyse.

Men egentlig er det jo slet ikke så tosset, det der med ferie med børn. Vi var afsted på ferie i september måned med min familie. Og cykelrytteren klarede altså både ferien, varmen og ikke mindst flyveturene super flot. Og JA, det er ganske anderledes at rejse med børn. Men samtidig er det også super fantastisk, at komme langt væk fra hverdagen, vasketøj, aftaler, de huslige pligter og BARE VÆRE SAMMEN. Og slip bekymringerne  og bare være sammen med sin familie.

Det eneste, der nok ville stresse mig lidt, ville være, hvis vores fly var aflyst eller sågar forsinket, ifht. cykelrytterens lur. Tro mig, det har man ikke lyst til at bekymre sig om, når man nu endelig skal afsted.
Heldigvis er der hjælp at hente hos Airhelp, som kæmper med flyrettigheder. Og kan hjælpe dig med f.eks hvis du oplever flyforsinkelse fra Norwegian og har brug for erstatning.
På den måde, kan du trygt flyve på din rejse og vide, at Airhelp hjælper dig, hvis der skulle opstå problemer med ovenstående. Og blot koncentrere dig om at nyde din ferie :-) Og du kan derfor være en bekymring mindre, lækkert ikke?

Jeg mindes at have været på et par blogrejser, hvor mine fly var mere 1 time forsinket og det gav altså noget rod, når jeg skulle nå et tog eller mellemlande for at nå et andet fly. Der ville jeg nu gerne have brugt Airhelp dengang. Heldigvis kan vi nu rejse på ferie til sommer, uden bekymringer om aflyst flyrejse, eller overbooket fly, med hjælp fra Airhelp :-)

Det er altså GULD VÆRD, hvis man skulle stå i sådan en situation :-)

Og hvis I skal på ferie med jeres børn, så kan jeg tippe jer om mine 8 tips til at flyve med små børn – det hjalp i hvert fald os meget på vores tur :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN PAUSE FRA LIVET SOM MOR