5 PINLIGE TING JEG HAR GJORT SOM MOR #1

GULERODS CUPCAKES

Det kan være svært at aktivere sig selv eller børnene i denne coronatid. Vi skal passe på hinanden og allerhelst være hjemme så meget som muligt. Det er en skræmmende tid og jeg kan mærke, at jeg selv bliver ret påvirket af det. Især humørmæssigt. Men noget der kan gøre mig glad og give lidt ekstra overskud på kontoen, det er at gå i køkkenet. Og bage noget lækkert, som jeg kan glæde min lille familie med. Hvem ved, måske kan det smitte af hos dig? Hvad enten du bor alene eller om du har en familie derhjemme, så trænger vi vist allesammen til lidt trøst og lidt glæde i denne svære tid :-)

Derfor vil jeg nu opfordre jer til at bage de her nemme og LÆKRE gulerods muffins. Cupcakes om man vil ;-)

Faktisk er billederne fra Christians dåb for snart 1,5 år siden, hvor min søster var så sød og bage dem – jeg har bare slet og ret glemt at dele opskriften med  jer ;-)

Så her kommer den :-)

Bag evt. også de her lækre og nemme muffins eller denne nemme tærte.

GULERODS CUPCAKES

Du skal bruge:

  • 600 g gulerødder
  • 600 g brun farin
  • 4 dl olie (dog ikke olivenolie)
  • 8 æg
  • 550 g mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 2 stk natron
  • 4 tsk kanel

Frosting:

  • 400 g naturel flødeost
  • 50 g flormelis
  • 4 tsk citronsaft
  • 4 tsk revet citronskal

Rør farin og olie sammen. (Evt. brug en røremaskine og ellers en håndmikser) Kom derefter et æg i ad gangen imens du rører i blandingen. Rør derefter mel, vaniljesukker, bagepulver, salt, natron og kanel sammen og tilsæt det i æggeblandingen, imens du rører rundt. Hak eller riv gulerødderne superfint. Du kan evt. bruge en minihakker eller hvad du ellers har liggende. Tilsæt det i blandingen og rør rundt.
Kom blandingen i muffinsformene og bag dem midt i ovnen ved 175 grader i ca. 20-22 min.

Imens kan du røre ingredienserne til flødeosten sammen. Lad det stå på køl og trække.

Når muffins er færdige med at bage og er kølet helt ned, kan du komme frosting på dine kager. Brug evt. en tyl i stjerneform, eller blot brug en frysepose og klip et skråt snit, og pynt dine cupcakes. Mulighederne er mange og lad gerne børnene hjælpe med at pynte :-)

VELBEKOMME!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 PINLIGE TING JEG HAR GJORT SOM MOR #1