RABATKODE TIL HUMMEL

DERFOR SKAL VI MØDRE IKKE GLEMMES PÅ MORS DAG

Først vil jeg lige fremhæve, at Mors dag ikke betyder, at man skal overforkæles eller AT DER SKAL være en form for “belønning eller fejring” for at være mor. At få et barn og mærke den kærlighed, er belønning nok i sig selv.

Men at være mor, kan også være super hårdt og det kan overtage hele dit liv og for nogle af os, kræver det blot lidt tilvænning, at skulle overgive sig fuldt ud til et barn. Og måske glemme sig selv, som en person. Alle ens tanker og bekymringer drejer sig om barnet. Vi klæder os på efter barnet, (let’s face it, en silkekjole er ikke egnet til at kravle rundt på gulvet i) vi sover efter barnets rutiner, vi rydder op efter barnet, laver mad efter barnets behov – ja faktisk kredser hele vores liv efter vores barn/børn. Og det er OKAY! Det er jo sådan, at blive mor eller far. Men det er vel også okay, at bede om lidt taknemmelighed, ikke? Bare en lille bitte tak eller et skulderklap, for at have arbejdet for, at være en god mor? Ikke?
Altså selv den MINDSTE ting, kan betyde SÅ MEGET FOR OS! Der skal ikke så meget til, vel? ;-)

Så lad os nu være ærlige. Vi mødre havde forventet lidt til Mors dag, ikke? Bare en lille tak i form af, at få lov til at sove længe, at få lov til at sove natten til søndag, at få en lille gave eller en lille blomst, at få en pause fra barslen eller bare føle, at vi får verdens største skulderklap, fordi vi er de bedste mødre!

Derfor var jeg også overrasket og glad for, at jeg kunne snige mig til 30 min længere søvn i morges. Hr. Skov har arbejdsweekend, så jeg har ikke sat mine forventninger op efter noget. Og når det er Mors dag, så er jeg mere interesseret i at fejre andre mødre og ISÆR min egen mor. Jeg synes de fortjener det. Og jeg synes min mor fortjener det ekstra meget i år. Min mor har født 6 børn og har været den bedste mor, som man også overhovedet kan ønske sig. Hun er viljestærk og så giver hun de varmeste krammere og så har hun det vildeste overskud til os alle. Ja faktisk alle. Hun er så god til at hjælpe andre og ikke mindst fremmede mennesker. Hun er altid på vagt og har så meget kærlighed at give til ALLE.

Hun fortjener en blomst og en gave og ET KÆMPE knus i dag. Ja faktisk hverdag. Men især i denne tid, da de sidste par måneder har været hårde for hende og vores familie. Så hun skal virkelig forkæles i dag. Og jeg glæder mig til at pakke bilen og køre hjem og hygge om hende med cykelrytteren. For hun fortjener det! <3

For hvis der er noget, som virkelig kan gøre mig glad, så er det at kunne se glæde i min mors øjne. Virkelig! Det betyder så meget for mig.

Bare en lille anderkendelse som mor, hvad enten det er i gaver, forkælelse i at sove længe eller blot ved at blive skænket en tanke på selve dagen. Det er altså mere end guld værd og jeg synes det er SÅ vigtigt, at huske at takke og ikke mindst forkæle sin mor lidt engang imellem. Om ikke andet, så på Mors dag!

Så jeg håber virkelig, at der er nogen der skænker jer en tanke til Mors dag <3 Fordi det fortjener I <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RABATKODE TIL HUMMEL