CYKELRYTTERENS FØDSELSDAGSØNSKER OG GAVEIDEER TIL EN 2-ÅRIGE

MIRAKELKUR MOD SOLEKSEM

Mirakelkur HER//

Blot for en god ordens skyld, vil jeg lige markere at dette ikke er et sponsoreret indlæg. Jeg har selv købt produktet og testet det i årevis og vil blot give tippet videre til jer, mine læsere :-)

Jeg har aldrig været den sarte type hvad angår sol og sommer. Faktisk har jeg altid elsket sommeren og dens varme og jeg kunne sidde i timevis i solen, uden at blive forbrændt eller blive op overhedet. Altså lige indtil for 5 år siden, hvor jeg var på ferie og min hud simpelthen fik et mindre angreb og gav op.
Huden begyndte at klø og jeg kunne mærke at min hud konstant føltes varm og jeg kunne ikke blive kølet ned, som jeg egentlig plejede at kunne gøre.
Jeg begyndte at få små røde prikker på både arme, fødder og ben – noget der allermest lignede begyndende skoldkopper. Dog har jeg et lille ar i panden, som fortæller mig, at jeg havde skoldkopper som lille, så jeg var ret sikker på at det ikke var skoldkopper jeg fejlede. Men hvad var det så?

Efter endt ferie tog jeg til lægen, for at blive klogere på hvilket angreb jeg blevet udsat for. Havde jeg mon spist noget forkert? Var jeg allergisk over for noget bestemt? Eller havde jeg bare tilbragt for meget tid ude i solen?
Min kære læge tjekkede min hud ganske hurtigt og kunne konstatere at det blot var sol-eksem. Og hans dom var så endelig – at det kunne man ikke kureres for. Man kunne blot holde sig indendøre og udenfor solens rækkevidde, indtil angrebet var ovre. Og ellers hed det blot 30 minutter ude i solen hver dag og så holde sig indendøre igen.
Jeg var mildest talt i chok! Mest fordi jeg boede på daværende tidspunkt i lejlighed og kæmpede med at få det meste ud af sommervejret og ikke mindst at få en kølende temperatur som en gennemstrøm i lejligheden.
Jeg begyndte at undersøge nettet for ideer og alternativer til hvordan man kunne bekæmpe soleksem. Samt hvordan det mon var opstået – nu hvor jeg aldrig har haft det før.
Jeg prøvede alverdens piller, som skulle forberede huden mod sollys, cremer der skulle lindre smerterne og egentlig var der ikke noget der virkede. Så jeg gav mere eller mindre op. Altså lige indtil jeg for 3 år siden testede denne lille mirakelkur. Jeg havde læst på nettet, at man kunne købe en lille kur der hed Helioron. Nogle dråber man enten kunne drikke fra start forår eller man blot kunne tage i nødsituationer. Jeg har testet begge metoder og de virker lige godt! MEN DET VIRKEDE! Min sommerferie var reddet! Når jeg kunne mærke en lille kløe eller se lille rød prik på mine arme, tog jeg et glas vand og hældte 50 dråber ned i vandet. Derefter drak jeg små slurke af vandet over ca. 30 min. Og voila jeg kunne allerede mærke en forskel 1 time efter.

Men nu vil jeg hermed give tippet videre til de af jer, der også har kæmpet en kamp med det pokkers soleksem :-)

GOD SOMMER! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CYKELRYTTERENS FØDSELSDAGSØNSKER OG GAVEIDEER TIL EN 2-ÅRIGE