PRIKKER, LUN STRIK OG FREDAG

Kjole: HER uden prikker// Strik: HER//

Hej fredag og hej weekend!

Cykelrytteren har været så god ved mig i dag og har sovet længe. Ja, dagen herhjemme starter gerne kl. 5, den lille fyr har nemlig arvet mit A-menneske. Selvom jeg nogle gange ville ønske, at han havde arvet lidt fra sin fars B-menneske – men man kan jo ikke få det hele, vel? ;-)
Han er netop puttet til morgenlur, så jeg udnytter muligheden for at sippe min iskaffe og få svaret på et par mails og skrive dette blog indlæg ;-)

Outfittet er (indrømmet) ikke fra i dag, men fra en dag hvor solen skinnede og temperaturen var lun. Ja, jeg er nok lidt stædig hvad angår maj-vejret, så jeg render altså stadigvæk rundt i bare stænger. Altså blege bare stænger. Så sorry guys, hvis I bliver generet af min bleghed – men de skal jo blive brune på et tidspunkt. Håber jeg… ;-)

Fredagen byder på de sædvanlige hverdags barsel sysler og så skal jeg ellers i biffen i aften. Uden cykelrytteren. Altså mor-tid i hele 2 timer! yay! ;-) Og jeg glæder mig! Måske mest til at spise slik og popcorn – filmen er nok bare mest en bonus ;-) haha..

Hav en dejlig weekend! OG glem nu ikke mors dag på søndag, vel?

Hilsen en mor, som selv håber på lidt morforkælelse i anledningen ;-)

Got a favorite?

?Hej piger! 

Et lille pip fra mig!  

Jeg sover nærmest mine dage væk i øjeblikket og udelukker alt det gode vejr. ØV! Men i håb om bedring, så er det vist helt okay. 

Jeg skal senere til fys i dag og håber på at hun kan udføre mirakler. I hope so! 

Nå men jeg ville egentlig bare vise jer de seneste 9 outfits på bloggen. I kan se dem alle HER. 

Har I mon en favorit?

Tilbageblik: De første måneder som blogger

For 3 år siden sad jeg hjemme i min mors stue og havde tanker om mit liv og hvad jeg ville stille op med det. Jeg begyndte derfor at blogge på www.bloggeronheels.dk, som har vist sig at være en livs ændring for mig.

Jeg husker denne sommer som en kæmpe udvikling for mig som person. Jeg var nødsaget til at flytte hjem til mine forældre, efter et brudt forhold i København. Jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg for første gang ikke havde styr på noget som helst. Jeg havde solgt alle mine ting fra lejligheden, havde sagt lejligheden og mit job op. Og pludselig var jeg nødt til at flytte hjem til min mor.

Jeg kan huske, at jeg ikke så det som et nederlag, men mere som et punkt i mit liv, om at jeg aldrig vil komme til at ende sådan igen. Jeg fungerer allerbedst, når jeg har styr på mit arbejde, har en indtægt, har daglige rutiner, har styr på mit hjem og kan planlægge mig ud af det mindste. Men lige der, havde jeg ikke styr på noget som helst. Heldigvis blev mit forhold til min mor tættere end nogensinde, da jeg omsider flyttede ind på et værelse hos hende. Det var alligevel rart :-)

Jeg tog på ferie på Mallorca med en sød veninde. Og vi havde sådan en hyggelig tur!
Jeg var åbenbart ikke så farveforskrækket dengang, som jeg kan være nu af og til ;-)

Jeg kan huske at jeg også legede med designet af mine billeder. Samtlige billeder er lavet i collager og ikke enkeltvis billeder ;-) Heldigvis er jeg gået fra den ide – ellers ville alle mine billeder være nogle laaaaange billeder ;-)

Og så var jeg vist ret vild med en bestemt nederdel dengang ;-) ha ha..

Selvom jeg dengang syntes at det hele så lidt sort ud, så har jeg helt klart lært af min fortid. Jeg kan huske at jeg tog et valg om uddannelse og tog til en jobsamtale og fik jobbet. EN KÆMPE OPTUR! Jeg rejste forskellige steder hen og nød at jeg havde muligheden for at nyde oplevelserne med mine veninder. Jeg fik min egen lejlighed igen og fik styr på mit liv igen.

Bloggen har helt klart været en styrke hos mig og er ikke længere blot en hobby for mig. Det er blevet til et dagligt arbejde, som betyder utrolig meget for mig. Jeg finder så mange livsværdier ved bloggen og at kunne blogge for jer hver evig eneste dag er en kæmpe sejr for mig!

Dette blev et lidt længere blogindlæg end regnet med. Egentlig ville jeg blot fortælle jer om hvordan bloggen startede. Altså et tilbageblik fra min fortid. :-)

Got A Favorite?

1// 2// 3// 4// 5// 6// 7// 8// 9//

Det kan tydeligvis mærkes på bloggen, at vejret er blevet noget bedre og at det rent faktisk summer af sommer. Der er nemlig betydeligt mange flere outifts på bloggen – det er trods alt sjovere at tage vise outfits frem i tørvejr ;-) hehe..

Mon I har en favorit denne gang? Jeg er selv ret vild med outift nr. 2 og 9 og glæder mig allerede til at jeg kan hoppe i outfittet igen.

Jeg vil lukke computeren for i dag og køre en tur i sommerhuset og hilse på familien. 

Må I få en dejlig aften <3

Instalately

Jeg tænkte, at det var længe siden at jeg faktisk har givet en update fra min Instagram. Følger I mon med der? 

På det seneste har jeg shoppet blomster til terassen..

Været til en hyggelig middag hos nogle søde venner..

Har fået chokolade i gave og selvfølgelig spist rub og stub ;-)

Har spist den lækreste chokoladekage…

Min monstera er gået helt amok og har fået sit eget lille hjørne at formere sig i…

Jeg spurgte mine følgere hvilke par sandaler jeg skulle købe…

Og så har jeg rocket en bowling – eller måske det er for meget sagt – jeg er elendig til bowling!! 

Jeg deler billeder fra min hverdag på Instagram, som jeg ikke altid deler på bloggen. I er selvfølgelig meget velkommen til at følge med, ved at trykke HER, hvis I skulle få lyst! <3