INTERIOR: CYKELRYTTERENS VÆRELSE

Jeg beklager… Men det har altså taget mig lidt tid at få færdiggjort det her blogindlæg. I har nemlig været så søde at skrive og spørge ind til tingene fra Cykelrytterens værelse. Og jeg har været langsom til at svare. Og ikke mindst glemt alt om at vise jer Cykelrytterens værelse, selvom jeg op til flere gange under graviditeten lovede ,at vende tilbage med både billeder og links til de forskellige ting. Tsk tsk.. Sikke en forglemmelse fra min side! My bad! Men nu kommer den – endelig!! ;-)

Cykelrytteren er nemlig så heldig, at have fået sit helt eget værelse! Faktisk er det husets største værelse og selvfølgelig skulle Cykelrytteren jo have det. Også selvom han egentlig ikke bruger det – altså udover at blive puslet og at alle hans ting og tøj står opbevaret derinde. Det er jo i grunden lidt tosset, ikke? Men hey, han skal nok få brug for det, på et senere tidspunkt. Det er i hvert fald hvad jeg har bildt Hr. Skov ind ;-) ha ha..

Jeg har prøvet så vidt muligt t få linket til det hele. Skulle jeg dog have glemt noget – så er I velkommen til at spørge :-)

 

 Stofbleer: HER// Baby børste: HER//

Puslemadras: HER// Pusleunderlag: HER//

Hæklet Uro: HER//

Tremmeseng: HER// Lyskæde: Udsolgt, lignende HER// Sengerand: HER// Vimpel: HER// Pusletaske: HER//

Puslebord: HER// Stofkurv: HER// Vasketøjskurv: Lignende HER//

CYKELRYTTERENS RIGTIGE NAVN

Misforstå mig nu ikke, men i guder hvor var det svært at finde et passende drengenavn til cykelrytteren. Amen seriously! Hvor svært kan det være? MEGET SVÆRT skulle det vise sig!
Da Hr. Skov og jeg fandt ud af at jeg var gravid, begyndte Hr. Skov allerede at kalde vores lille blåbær for Bjarne – altså efter cykelrytteren Bjarne Riis. Jeg smågrinte lidt og håbede inderst inde, at han ikke mente det alt for seriøst ;-)
Da det senere viste sig, at vi ventede os en lille dreng, så blev joken pludselig mere en realitet. Da Hr. Skov jo mere eller mindre har cyklet på højt niveau i mere end halvdelen af hans liv, så skulle vi selvfølgelig også vente en lille cykelrytter. Og så var det jo en oplagt Bjarne Riis der gemte sig i maven – mente han ;-) Ahem…

Det smittede af på familien og vennerne og pludselig gik babyen under navnet Bjarne. Faktisk begyndte jeg også selv, at kalde ham Bjarne. Dog var navnet Bjarne ikke ligefrem min favorit. Misforstå mig ikke – jeg synes Bjarne er sødt, men jeg havde nu andre planer for hvad vores lille dreng skulle hedde ;-)

Jeg kan huske at vi sad en fredag aften herhjemme og gennemgik google for drengenavne, da vi mildest talt var på bar bund. Vi grinte over skøre navne, nedlagde veto for rigtig mange navne. Pånær et. Et navn, som Hr. Skov var ret vild med fra starten af. Og så har det ligesom smittet lidt af på mig ;-)

Nu er der planlagt dato for barnedåb og nu er det pludselig blevet alvor for hvad vores baby skal hedde. Det er lidt skræmmende, selvfølgelig på den gode måde, at skulle døbe sin egen baby og fastlægge et navn. Et navn han skal have resten af livet og et navn, som vi forhåbentlig aldrig må blive træt af :-)

Vi har valgt at kalde vores lille baby for Christian. Vi synes selv at det passer godt til begge vores navne og til efternavnet som han skal have. Et meget tidløst navn og samtidig temmelig royal ;-) Jeg skal dog stadigvæk lige vænne mig til at kalde ham det, da jeg egentlig mest kalder ham for Baby, Pomfrit og skatter. Ja ja – kært barn har mange navne – eller også er moren bare blevet lidt barsels skør ;-) ha ha..

Nu glæder vi os blot til sidst på måneden, hvor navnet Christian bliver en realitet og et navn som vil tilhøre os resten af livet <3

Til dem der allerede har spurgt – så er det min kære svigermor, som har været kreativ og lavet invitationer – sødt, ikke? :-)

CYKELRYTTEREN 2 MÅNEDER

Jeg synes det er ret vildt, at jeg nu har en 2 måneder gammel baby. 2 måneder!

Jeg har aldrig rigtig forstået det der med at folk siger at de synes barslen og tiden med den lille flyver afsted. Men nu kan jeg selvfølgelig sætte mig ind i det. For hold nu op, hvor går tiden altså stærkt med vores lille cykelrytter.
Han er blevet så stor og i dag blevet vejet efter et besøg af sundhedsplejerske og cykelrytteren vejer nu 4800 gram og er 56 cm lang!

Han er for alvor begyndt at smile og smågrine. Det er virkelig så hyggeligt og jeg føler at jeg får så meget respons tilbage. Og det føles rart, at kunne blive bekræftet i at han har det godt. Det er sjovt, at sådan en lille menneske pludselig har så meget personlighed og kan kommunikere med lyde og øjenkontakt. Jeg er i hvert fald vild med det og kan mærke, at det er meget betydningsfuld for mig :-)

Vi er begyndt at have nogle små rutiner herhjemme i løbet af dagen med lure, vågentid og aktivitet. Han sover nu ca. 3-4 lure om dagen og er begyndt at sove igennem om natten. Hvilket mor her er temmelig taknemmelig for. Udhvilet mor= Overskuds mor ;-)
I hans vågentid prøver jeg aktivere ham med babygymnastik, sang og lidt tid på aktivitetstæppet. Derudover bruger jeg gerne tid på at “snakke” med ham, hvor han gerne giver lidt respons tilbage med enten lyde, smil eller sågar hvin af grin.
Det føles rart, at jeg lærer ham mere og mere at kende og ikke mindst hans søvnmønster og aktivitetsmønster.

Det hele går så stærkt lige nu og jeg prøver at nyde hvert et øjeblik med ham. Men tiden flyver virkelig afsted! Så jeg prøver at huske at bare ligge ved siden af ham og betragte hvert eneste lille træk, når han ligger og sover. Det må være en mor ting, bilder jeg mig selv ind ;-)

Og mon ikke det snart er på tide at afsløre cykelrytterens navn? Hvad siger I?

 

 

ALENE HJEMME MED BABY

Skjorte: HER// 

Vi har netop sagt farvel til Hr. Skov, som rejser til Barcelona i aften og skal tilbringe hele weekenden derovre. Altså er jeg alene hjemme med baby. Selvom jeg mere eller mindre er alene hjemme med baby hver dag, så er det alligevel anderledes at skulle være alene hjemme en HEL weekend!
Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver, nu hvor jeg er helt alene og ikke ligefrem bliver afløst om aftenen.
Jeg har været lidt ramt i denne uge, da jeg forleden dag blev syg. Og helt ærligt, ikke? Det er virkelig ikke rart at være syg, når man samtidig skal kunne passe sin baby. Heldigvis kom min søster forbi i et par timer, så jeg kunne få hvilet mig og være frisk til, at kunne passe cykelrytteren resten af dagen. Virkelig guld værd!!
Jeg har det meget bedre nu og kan mærke at min snue så småt er væk igen. Så nu burde jeg være klar til weekenden.

Heldigvis har jeg fået handlet ind og forberedt en masse herhjemme, så jeg faktisk ikke skal andet, end at bruge tid på at nusse og kysse på cykelrytteren. Og han er altså sjov ham cykelrytteren. Han er for alvor begyndt at smile og jeg fornemmer et lille grin indimellem. Det er nok noget af den vildeste bekræftelse at få som mor. Tænk, at jeg kan kommunikere med vores lille baby og velviden om at han har det godt og er tilpas! Det er vildt sjovt og jeg tager mig selv i at fælde en tårer indimellem, fordi det simpelthen er noget af det sødeste! Så selvom jeg godt ved, at det bliver nogle hårde dage at skulle være alene med ham 24 timer i døgnet, så glæder jeg mig nu også til at dele alt mit overskud sammen med ham <3

Må I få en dejlig weekend <3

MOMMY MONDAY: BABY VÆGT

I tog virkelig godt imod sidste uges Mommy Monday og ikke mindst mit blogindlæg omkring amning. Så derfor tænkte jeg at det var oplagt at fortsætte ;-) Og ikke mindst besvare et af de nye spørgsmål. Nemlig en fortsættelse på det der med amning. For nogle af jer kunne nemlig læse mellem linjerne, at vores baby var “født sulten” og var en anelse lille ved fødslen.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skræmt, da jeg fik hans baby vægt at vide. 2450 gram. Det lyder jo ikke af meget, vel? Og specielt efter jeg blev scannet flere gange under de forskellige vendingsforsøg 3 uger tidligere, blev han jo skønnet til at veje 2500 gram. Så vi havde jo selv en ide om at han var lille, men at han nok ville veje omkring 3000-3200 gram.
Jeg kunne mærke at der sneg sig en lille dårlig samvittighed frem i mig. Havde jeg mon gjort noget forkert? Havde jeg ikke spist nok under graviditeten? Sidstnævnte ramte mig i særdeleshed, da jeg jo døjede lidt med aftenkvalme under graviditeten, hvilket medførte at jeg ikke spise særlig meget om aftenen. Men da jeg fik min lille baby i armene, så pakkede jeg min dårlige samvittighed væk. For i det øjeblik var det vigtigste, at min søn var uskadt og at han var sulten. Så vi skulle blot skynde os at give ham noget mad, som han heldigvis tog godt imod fra starten af. Derved var han jo født sulten – heldigvis ;-)

Der er ingen forklaring på, hvorfor vores baby var så lille ved fødslen. Han var blot sin egen størrelse og han er jo heldigvis sund og rask – det er jo det vigtigste.
Min dårlige samvittighed er væk og vores søn spiser over evne, så jeg har ikke noget at være bekymret for. Han har taget så fint på til alle vægtkontroller, og vejer nu som en “normal” nyfødt omkring 4000 gram :-)

Jeg har ingen bekymringer (udover de sædvanlige bekymringer, man nu har som mor) omkring hans vægt og han ser jo ud til at trives. Så dette er ikke et bekymrings blogindlæg, men mere en måde, så jeg kunne svare jer alle på de spørgsmål, der er blevet stillet omkring hans vægt :-)