MIN FØDSELSBERETNING – PLANLAGT KEJSERSNIT

Da jeg afslørede for jer, at vendingsforsøget ikke lykkedes for os og at vi skulle have planlagt kesjersnit, så var I SÅ søde at vise en massiv opbakning og støtte omkring valget af kejsersnittet. Så jeg tænkte at jeg ville dele min fødselsberetning i form af et kejsersnit.

Jeg må indrømme at jeg i starten havde det lidt svært med, at skulle have planlagt kejsersnit, hvilket jeg også har uddybet i det her blogindlæg. Men efter lidt tid til tænke over situationen, så besluttede jeg mig for at finde alle fordelene frem ved et planlagt kejsersnit. At vi kunne planlægge med Hr. Skovs arbejde, så de vidste præcis hvornår han ville holde barsel. Vi kunne få gjort alle de små ting herhjemme færdigt og ikke mindst få fyldt skuffer og skabe herhjemme med mad og snacks til de kommende barselsgæster – det har vist sig at være DEN BEDSTE IDE, så vi ikke har skulle skynde os ud at handle da vi kom hjem ;-)
Derudover kunne min lille planlægnings freak juble lidt af glæde over at jeg vidste hvornår vores lille cykelrytter ville komme til verden – så vi kunne glæde os endnu mere til hans ankomst :-)

Vi valgte at holde datoen hemmelig, så det kun var Hr. Skov og jeg der kendte datoen. Faktisk var det kun Hr. Skovs arbejde vi delte datoen med af hensyn til hans barsel. Vi kunne begge mærke, at vi havde brug for, at have ro på selve dagen og være i nuét og nyde tiden sammen, uden at skulle forholde sig til, at svare familie og venner omkring forløbet. Det var super rart og det var virkelig skønt, at kunne overraske hele familien med den gode nyhed. Det vil jeg klart anbefale til de af jer, der skal have planlagt kejsersnit. :-)

Nå, men d. 24. juli kl. 8 mødte vi op på sygehuset. Jeg havde ikke sovet så meget natten før, da jeg skulle op og spise kl. 2 om natten, da jeg skulle faste inden selve kejsersnittet. Efterfølgende kunne jeg selvfølgelig ikke sove, da jeg var så spændt og mine tanker kørte rundt i hovedet. Tænk sig, at jeg skulle møde vores søn dagen efter – HVEM KAN SOVE FRA DET? ;-)

Da vi mødte op på sygehuset, blev vi vist frem til vores barselsstue og hoppede i hospitalstøjet. Vi fik en super sød jordemoder på besøg, som lige ville gennemgå hele forløbet endnu engang, så vi var helt opdateret. Dog var der en lang ventetid på operationsstuen denne dag, så vi skulle forvente lidt ventetid. Vi brugte ventetiden på at blive scannet, for at være sikker på, at babyen fortsat lå med hovedet opad.

Kl. 10 kom jordemoderen forbi igen og meddelte, at vi nok skulle forvente yderligere ventetid, så vi forventede nok, at komme ind til operationsstuen kl. 13. Jeg kunne mærke at sulten nærmede sig. Af en pige, der nærmest vågner af sult tidligt om morgenen, så var det altså lidt hårde odds, at skulle faste i så lang tid. Jeg manglede lidt min morgenmad og formiddags snack ;-)

Kl. 12.45 helt uventet blev vi hentet af portøren, som førte os ned til operationsstuen. Jeg blev lidt chokeret over, at blive hentet så pludselig, at følelserne overvældede mig. Jeg var ikke nervøs for selve kejsersnittet – men jeg tror pludselig, at det gik op for mig, at inden for 1 time skulle jeg møde vores kommende søn og have ham i armene for første gang. Hr. Skov var virkelig en kæmpe støtte og trøstede mig på vejen derned.

 

Vi kom ind på operationsstuen og hele personalet var så søde – selv var jeg lidt overrasket over hvor mange mennesker, der egentlig er på operationsstuen under et kejsersnit. Men jeg følte mig virkelig i trygge hænder og hele personalet var top professionelle. Det tog lidt tid for dem, at bedøve mig, men da det endelig lykkedes, så tog det ellers fart på. Jeg blev lagt ned og fik sat et dække op.
Vi blev informeret om, at vi ikke skulle være bange, hvis vores søn ikke gav lyd fra sig, når han kom ud. Dette er helt normalt, da ikke alle babyer får foldet sine lunger ud ved første åndedræt.

Hr. Skov havde holdt mig i hånden under hele operationen og han var virkelig en god støtte og det var rart at have ham så tæt på mig.
Alligevel kom det helt bag på os, da vi pludselig kunne høre barne gråd. Jeg kan huske, at jeg fik øjenkontakt med Hr. Skov da vi hørte det og vores blikke holdt fast, indtil vi begge blev rørt over situationen. Lige om lidt skal vi møde vores søn første gang. Jeg tror egentlig først, at det var der, det gik op for os begge, at nu var vi blevet forældre og vores søn er kommet til verden.
Vi havde forinden takket ja til hud-mod-hud kejsersnit, som betyder at hvis kejsersnittet forløber sig efter planen, så ville vi se ham kort efter kejsersnittet og jeg ville få ham lagt på mit bryst.
Der gik mindre en 30 sek. til vi fik ham om på mit bryst. Det var noget af en overvældende følelse, at møde ham for første gang. Nu var vi en familie! Hele personalet var super søde og venlige og tog en masse billeder for os. Mindeværdige billeder. De allerførste billeder som en lille familie.

Imens blev jeg syet sammen – stadigvæk helt uden at mærke noget. Det var nok noget af det, der undrede mig mest under operationen. Jeg kunne ikke mærke noget som helst – udover at der var nogle der rykkede min krop af og til. Jeg var helt høj på oplevelsen, over at det hele bare forløb sig så fint og at det ikke tog ret lang tid. Virkelig en god oplevelse og jeg ville virkelig ikke have været den oplevelse foruden. <3

Kl. 13.34 blev vores baby født og 20 min. senere var vi oppe på barselsstuen igen. Vores baby blev målt til 2450 g og 48 cm. Altså til den lille side – men ikke noget alarmerende. Lad os bare sige, at vores lille baby er født sulten ;-)
Efter 6 timer kunne jeg mærke at bedøvelsen var forsvundet og jeg var så småt oppe på benene, dog kunne jeg først på dag 2 gå flere skridt uden hjælp. På dag 3 kunne jeg selv gå rundt på barselsgangen, trods en lidt for lav blodprocent og ømhed efter kejsersnittet.

Vi blev i alt 4 dage på sygehuset, grundet hans lave vægt og en mistanke om gulsot. Heldigvis kunne min brystmælk hjælpe mod gulsot og vores baby spiste godt, så det krævede blot et par dage, for at være sikre på hans og mit helbred. Jeg havde selv regnet med at vi ville tage hjem efter 2 dage. Men med hjælp til både mad, amning og mit eget helbred, så var det rart at vi blev de ekstra dage på sygehuset.

På trods af mit ønske om en naturlig fødsel, så er jeg taknemmelig for vores beslutning om kejsersnit. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er super vild med oplevelsen, at jeg sagtens kunne gøre det hele igen. Hele forløbet har vist sig at være så positivt og personalet har været så professionelle og vi følte os virkelig i trygge hænder.
Trods en hedebølge som ramte Danmark de dage vi var indlagt på barselsstuen uden air condition, så var det alt i alt en helt perfekt oplevelse <3

Lille du, i 9 måneder har du ligget i min mave med hovedet oppe og numsen nede. Jeg har kunne mærke dit lille hoved helt tydeligt i toppen af maven og dine ben i højre side. Du lå så godt, at du på ingen måde ville vende dig. Du lå på dit helt egen og trygge måde.

Nu er du her og intet kunne være mere perfekt <3

 

MINE GRAVIDITETS BILLEDER

Selvom jeg er blogger og flere gange om måneden har delt mine outfit i billeder, så har jeg faktisk aldrig været særlig stor fan af opstillet billeder. Ja det kommer vel som et chok, ikke? ;-) Men egentlig kan jeg bare godt lide det naturlige look og derfor har jeg faktisk også haft det lidt underligt med, at stå foran kameraet, når der skulle tages outfitbilleder. Det er ikke så meget, at skulle stå foran et kamera – det er mere det akavede øjeblik, hvor jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mine arme, hvordan skal mine ben stå og flyver mit hår nu vildfaren rundt? Og specielt efter jeg er blevet gravid, så har det føltes mere akavet, fordi jeg ikke har vidst hvodan man “posere” med en mave på ;-) Jeg kan jo ikke ligefrem bare smække armene over kors længere eller læne mig op af en stolpe eller mur. Der er ligesom en baby bump i vejen ;-)

Så da jeg i uge 34 bestemte mig for at få taget lidt graviditetsbilleder, inspirereret af mine veninder, som jeg selv har taget billeder af i deres graviditet, så var turen altså nu kommet til mig selv. Der findes jo et hav af muligheder, om hvordan man kan få stablet sådan et photo-shoot på benene. Først skal man gøre op med sig selv, om man vil hyre en professionel fotograf eller om man selv vil kaste sig ud i det. Derudover skal man bestemme sig for, om hvilken lokation og baggrund man ønsker for billederne. Og hvilket tøj skal man tage på? Hvad fremhæver maven mest? Og hvor er lyset allerbedst?
Ja, det er faktisk ikke så simpelt at få lavet et graviditets photo-shoot. ;-)

Men jeg valgte nuvel, at tage kampen op, for jeg ønskede egentlig bare nogle simple og naturlige graviditetsbilleder, hvor der ikke var stablet det helt store setup op for min skyld. Det er jo bare billeder af mig og min mave – min kommende baby. Og derfor havde jeg ikke brug for en skov, strand eller sågar et studie for at få taget billederne. Næh, jeg overtalte min kære søster til, at låne hendes rå murstensvæg, give hende mit kamera og så brugte vi en lille time på, at få taget nogle naturlige billeder. Mere krævede det faktisk ikke ;-)

Og jeg er godt tilfreds – hun har nemlig fanget de helt små smil, øjeblikke og ikke mindst det naturlige, som jeg selv ønskede!
Billederne skulle jo kun bruges til minderne om graviditeten i vores private album, men da jeg delte et af billederne på Instagram, så åbnede I op for muligheden form at vise flere billeder og sidenhen har jeg fået flere spørgsmål om fotograf, lokation og hvordan. Så jeg tænkte, at det var oplagt, at vise jer nogle flere billeder. Måske blot som inspiration til jer, hvis der sidder nogle derude der gerne vil have foreviget jeres øjeblikke som højgravid :-)

 

BABYVENDING VS. KEJSERSNIT

Jeg har haft lidt svært ved at skrive det her indlæg. Jeg har skulle vende og dreje den inde i mit hoved, om det var noget jeg ville dele. Men jeg kan mærke, at det kribler i mine fingre, for at få skrevet nogle af alle de her tanker ned. Ikke mindst, fordi I er SÅ GODE herinde, til at vise en særlig støtte og opbakning, når jeg skriver de her personlige blogindlæg. Faktisk har I været en kanon støtte under hele graviditeten – I har læst med hver uge, når jeg har delt mine tanker om graviditets ugerne. I har tilføjet jeres historie om svær graviditet og vejen dertil.
Og ikke mindst så tog I SÅ godt imod, da jeg skrev at vores baby vender “forkert”. Og den sidstnævnte har sat sine spor. For, som en sød læser skrev til mig, så vender babyen ikke forkert. Han vender på sin helt egen måde og hvorfor lave det om? Der er vel i bund og grund ikke noget rigtigt og forkert, hvad angår fødsel eller graviditet. Vi er allesammen individuelle og selvom jeg egentlig først troede, at det var noget jeg havde gjort galt her i graviditeten, eftersom baby ikke ville vende med hovedet nedad – så hjalp det gevaldigt meget, at dele ud af mine tanker og rent faktisk finde ud af at MANGE har prøvet det samme. Jeg har fået mange vellykket historier om sædefødsel og planlagt kejsersnit. Og det føles altså rart, at man kan høre andres historier taget betragtning i vores situation.

For at tage det fra starten af…

Jeg blev ked af det, da jeg fandt ud af at vores baby ikke vendte med hovedet nedad. Faktisk var jeg vildt bange for, at jeg skulle have gjort noget anderledes eller idet hele taget have øvet mig noget mere med vores øvelser, for at få babyen vendt. Men vi fik bestilt tid til et vendingsforsøg.
Jeg var en anelse nervøs, specielt fordi Hr. Skov netop var rejst til Frankrig og derfor ikke kunne deltage i vendingsforsøget. Heldigvis fik jeg overtalt min søster til at tage med mig. Men da vi mødte op til den aftalte tid, blev vi dirigeret til det forkerte mødested og da vi egentlig kom ind til mødet, så havde de ikke booket mig til et vendingsforsøg. Åh ja ikke ligefrem den bedste start, vel? Men de fik booket et akut vendingsforsøg senere på dagen – heldigvis! Da vi så endelig, et par timer efter, mødte ind til selve vendingsforsøget, blev jeg koblet til en maskine, som skulle registrere babyens hjertelyd og puls. Efter at have ligget i et par timer med svingende puls på baby, blev det besluttet at det var for risikabelt at foretage vendingsforsøget. Så vi måtte aftale en ny tid 2 dage efter.
Så hjem med mig og hvile og vente på næste forsøg.

2. vendingsforsøg gik noget bedre. Babyens puls var rigtig fin og efter at være tilkoblet maskinen i 30 minutter, fik jeg min indsprøjtning, som skulle bedøve min livmoder, for netop at kunne foretage et vendingsforsøg, uden at kunne gå i fødsel. Jeg reagerede ret voldsomt på indsprøjtningen og fik en meget voldsom hjertebanken, som gjorde mig utilpas og kvalmende. Men de prøvede 2 gange at vende ham, desværre uden held og da hans puls atter steg igen, ville de ikke forsøge mere den dag. Desværre.

3. vendingsforsøg. Jeg havde fået lov til at vente med 3. vendingsforsøg, så Hr. Skov kunne nå hjem og deltage. Jeg kunne mærke at da vi var afsted ved 2. vendingsforsøg, tog det noget hårdere på mig. Jeg kunne også mærke at jeg havde brug for Hr. Skov ved min side, hvis vi skulle foretage endnu et vendingsforsøg.
Jeg blev atter koblet til maskinen og efter at have ligget i ganske kort tid, fik jeg en sammentrækning som minder lidt om en ve. Babyens puls faldt drastisk og jeg kunne pludselig ikke mærke hans bevægelser i maven længere. Jeg blev akut ført over til fødegangen og blev informeret om, at hvis hans puls ikke steg efterfølgende, ville der blive foretaget akut kejsersnit. Det gav lidt af et chok i mig, men jeg prøvede at bevare roen og håbede for alt i verden at babyens puls ville stige efter kort tid. HELDIGVIS efter lidt tid, kom der små spark og rul igen i maven og jeg kunne ånde lettet op, specielt efter at pulsen steg igen.
Men jeg vidste jo godt at slaget var tabt, de ville ikke foretage et vendingsforsøg efter den akutte situation. Jeg kunne mærke at jeg indeni blev knust og ikke mindst skuffet. Og når jeg tænker over det nu, så er det jo tosset at jeg fik den reaktion indeni mig selv. En skuffelse over ikke at kunne få vendt min baby til, at ligge “rigtigt” og som jordemoderen også oplyste mig, så er vi endt ud i planlagt kejsersnit. Det tog mig lige et par dage at summe over nyheden. Mest fordi jeg egentlig havde glædet mig til at opleve den normale fødsel og ikke mindst at kunne føde mit eget barn, som jeg også tidligere har skrevet om HER.
Jeg gav mig selv lov til at gå ind i min egen lille barsel boble i et par dage, for at få styr på følelser og tankerne.

Så vi er ude i et planlagt kejsersnit og hvad er der så forkert ved det? INTET! Faktisk har det vidst sig, at den lille planlægningsfreak inde i mig jubler af glæde og der er jo egentlig ligeså mange fordele ved kejsersnit som der er ved at føde sit eget barn. Det vigtigste er jo at vores baby kommer til verden og tanken om at jeg kan gå og glæde mig og ikke mindst planlægge tiden indtil han kommer – det er jo fantastisk!

Så for at bryde tabuet om ikke at kunne opnå sin pligt som kommende mor om at føde sit eget barn – så har jeg valgt at dele mine tanker og historie om følelserne bag ved et vendingsforsøg og et planlagt kejsersnit.

Jeg skal jo nok blive en mor – uanset hvad :-)

DET GLÆDER JEG MIG TIL…….

Når man er gravid, så tager man virkelig sin tidligere krop forgivet. Jeg glemmer ofte, at jeg faktisk var tynd før graviditeten, også selvom jeg ikke var meget tynd. Og der er altså nogle ting, som jeg må indrømme at jeg glæder mig til – når graviditeten er overstået. Såsom…..

 

  • At kunne have højtaljet bukser på igen. Ja ja, det er slet ikke sikkert, at de er moderne længere, men uanset, så glæder jeg mig til, at kunne hoppe i mine gamle jeans (også selvom jeg mest er en kjole pige) uden at de skal hænge under selve preggo-maven..
  • At kunne nyde glas vin og måske få en lille buzz af det. Jeg må indrømme, at jeg har småsippet af Hr. Skovs glas vin når vi har været ude, men jeg har gjort det af få omgange, da jeg simpelthen er bange for at blive en smule småberuset af det. Efter flere måneder uden alkohol, så føler jeg mig lidt vovet og er bange for, at blive teenager fuld blot ved et enkelt sip.
  • At rent faktisk have en midi skirt på, uden at den nødvendigvis skal sidde helt oppe i taljen og lige under brystet. Tro mig – det er ikke alle nederdele, der er plads til dette!!
  • AT KUNNE SOVE PÅ MAVEN – denne skal understreges tydeligt og flere gange! Åh jeg savner det og jeg glæder mig vildt til at bruge den første uge på langs – PÅ MAVEN!
  • At kunne gå forbi et hjørnebord eller åbne et skab uden at skulle tage hensyn til den store preggo-mave. Ja, der må jeg vist også indrømme, at jeg af og til har glemt, at jeg havde en lidt større mave end regnet med ;-) Det har kostet et par små skrammer og ridser.
  • At rent faktisk kunne bukke sig ned, når jeg har tabt noget på gulvet! Halleluja!!
  • At slippe for diverse hedeture. Tro mig, så fedt er det heller ikke at have det super varmt i 15 graders kulde ;-)
  • At være uafhængig af vores blæser herhjemme ;-)
  • At kunne passe mine sko igen! Jeg har været afhængige af mine Birkenstorck sandaler de sidste mange uger – mest fordi jeg ikke kan passe andet. Og så er det altså trist, når man kan se alle sine sommer sandaler og pumps, som bare står der og samler støv i mit walk-in closet!

 

BABY MONDAY: UGE 39+0


Kjole: HER//

Jeg synes det er ret vildt, at jeg er nået så langt! Når jeg tænker på, hvordan mine søstre og ikke mindst min mor og hvordan deres fødsler har forløbet sig, så har de faktisk allesammen født tidligere. Så da jeg nåede uge 34 var det noget af en milepæl, specielt fordi jeg nu vidste, at vores baby nu var klar og var mere eller mindre udviklet. Og da jeg så efterfølgende trådte ind i uge 37 i graviditeten, så var jeg endnu mere lettet, men faktisk også temmelig overrasket over, at være nået så langt. Jeg havde en meget blandet følelse, da jeg var i uge 37, for egentlig havde jeg nok regnet med, at jeg ville føde på dette tidspunkt – men samtidig krydsede jeg for alt i verden, at jeg ikke fødte, da det var denne uge Hr. Skov deltog i cykelløb i Frankrig. Pyh… ;-)

Størrelse:

Baby skulle eftersigende være ca. 51 m lang og veje omkring 3500 gram. Det er selvfølgelig meget individuelt og det afhænger meget af hvad jordemoderen skønner babyen til. Vi har dog indtil videre fået skønnet baby til, at være lige under gennemsnittet, så er jeg er ret spændt på, at se hvor stor eller lille vores cykelrytter er, når han kommer ud :-) Faktisk skulle han gerne være på størrelse med en stor vandmelon – og det er faktisk lige præcis sådan, at jeg føler at min mave er formet som, når jeg kigger de her billeder igennem ;-)

Vægt:

Jeg kan mærke at jeg indenfor den seneste uge har taget på – og det kan jeg af den simple grund at mine ben, fødder og hænder for alvor har fået væske. Selvom jeg egentlig har døjet med væske de sidste mange uger, så afhænger det virkelig af vejret og temperaturen. Og faktisk kommer det også an på hvilken tid på døgnet vi taler om. For jeg kan mærke at jeg er meget mere hævet om morgenen, end jeg er om aftenen. Jeg benytter mig dog af vene-pumpe øvelser, for at få væsken spredt, så det ikke kun sidder et sted ;-)
Vægten har næsten sneget sig op på de 18 kg – hvilket jeg har det helt fint med. Jeg ved de sidste par kilo er ren væske – det kan jeg mærke og se på min krop. Så mon ikke det aftager efter jeg har født? De håber jeg ;-) ha ha.
Deusden er det svært at kunne vurdere præcis hvor meget jeg har taget på indtil nu, da jeg vejer mig hver mandag morgen og det er som regel også der, hvor jeg døjer med væsken allermest, nemlig om morgenen.

Søvn og smerter:

Jeg kan godt mærke at vi nærmer os terminen. Jeg er begyndt at vågne flere gange om natten nu, hvor jeg er lysvågen. Jeg har svært ved, at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt om morgenen. Det giver ingen mening med alle de mærkelige opvågninger – altså indtil jeg fandt ud af, at kroppen selvfølgelig forbereder sig på at babyen kommer. Og det er jo egentlig fantastisk, at kroppen kan forberede sig på det fremtidige. Dog ville en god nattesøvn gøre underværker – bare én ;-)
Udover søvnen, så er murren i maven og lignende menstruationssmerter begyndt at tage til. Det tvinger mig oftest til at lægge mig og få hvilet, da jeg næsten ikke kan gå eller stå når smerterne tager til. Jeg kan huske, at da jeg fik den første smerte, så var jeg bange for at det var en vé – men har sidenhen fundet ud af at det blot var almindelig smerter ;-)

Tanker om fødslen:

Nu kommer det hele pludselig ret tæt på. Og selvom man nu i flere måneder har vidst, at der venter en fødsel i allersidste ende, så bliver det hele ret virkeligt, når man nærmer sig terminen. Tanken om at han kommer til verden og jeg pludselig skal være nogens mor. Det virker helt uvirkeligt og samtidig så virkeligt – giver det mening? Jeg kan næsten ikke vente med at møde vores lille baby og ikke mindst se ham. En baby af en blanding af mig og Hr. Skov – det bliver så spændende!
I kan læse meget mere om mine tanker omkring fødslen HER. 

Older posts