ALENE HJEMME MED BABY

Skjorte: HER// 

Vi har netop sagt farvel til Hr. Skov, som rejser til Barcelona i aften og skal tilbringe hele weekenden derovre. Altså er jeg alene hjemme med baby. Selvom jeg mere eller mindre er alene hjemme med baby hver dag, så er det alligevel anderledes at skulle være alene hjemme en HEL weekend!
Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver, nu hvor jeg er helt alene og ikke ligefrem bliver afløst om aftenen.
Jeg har været lidt ramt i denne uge, da jeg forleden dag blev syg. Og helt ærligt, ikke? Det er virkelig ikke rart at være syg, når man samtidig skal kunne passe sin baby. Heldigvis kom min søster forbi i et par timer, så jeg kunne få hvilet mig og være frisk til, at kunne passe cykelrytteren resten af dagen. Virkelig guld værd!!
Jeg har det meget bedre nu og kan mærke at min snue så småt er væk igen. Så nu burde jeg være klar til weekenden.

Heldigvis har jeg fået handlet ind og forberedt en masse herhjemme, så jeg faktisk ikke skal andet, end at bruge tid på at nusse og kysse på cykelrytteren. Og han er altså sjov ham cykelrytteren. Han er for alvor begyndt at smile og jeg fornemmer et lille grin indimellem. Det er nok noget af den vildeste bekræftelse at få som mor. Tænk, at jeg kan kommunikere med vores lille baby og velviden om at han har det godt og er tilpas! Det er vildt sjovt og jeg tager mig selv i at fælde en tårer indimellem, fordi det simpelthen er noget af det sødeste! Så selvom jeg godt ved, at det bliver nogle hårde dage at skulle være alene med ham 24 timer i døgnet, så glæder jeg mig nu også til at dele alt mit overskud sammen med ham <3

Må I få en dejlig weekend <3

FØRSTE GANG I BYEN UDEN BABY

Kjole: HER//

I lørdags havde jeg en dinnerdate med nogle søde veninder. Da 2 af mine veninder har små babyer, var det “tilladt” at medbringe sin baby til selskabet. Jeg vendte og drejede beslutningen inde i mit hoved – skal jeg tage min baby med? Eller skal jeg tage alene afsted? Jeg bestemte mig for det sidste, da jeg kunne mærke at jeg havde brug for at deltage i aften uden at skulle være afhængig af min egen baby. Og jeg ville nok alligevel ikke føle mig 100 % tilstede, hvis baby nu ikke sov hele aftenen.
Så jeg udnyttede lige situationen, at Hr. Skov var hjemme og kunne passe på ham. Hvad var det værste der kunne ske? Jeg bor alligevel kun 5 min. fra min veninde, så jeg ville jo have muligheden for at smutte hurtigt hjem, hvis der nu skete noget. Jeg tror faktisk mere, at det var mig der var nervøs end baby ;-)

Jeg kunne mærke at jeg havde glædet mig til at komme ud. At kunne tage makeup på, et lille smule parfume og ikke mindst have løst hår og give håret luft for barsels knolden ;-) Altsammen imens Hr. Skov lyttede efter baby. Da jeg gik ud af døren og startede bilen, følte jeg at jeg havde glemt noget. Jeg dobbelt tjekkede at jeg nu havde alle mine ting. Jeg sågar tjekkede om jeg havde en bilnøgle med, selvom jeg kort tid forinden havde tændt bilen – åh gud hej ammehjerne ;-)
Men da jeg kørte hjemmefra følte jeg allerede en mærkelig følelse. Jeg manglede min baby.
Det er mærkeligt. Jeg har aldrig rigtig forstået de mødre, som savner deres babyer, når de er ude i et par timer. Det er jo blot et par timer og deres baby har det jo sikkert helt fint, så de skulle jo bare nyde “friheden”, men nu forstår jeg jo det fuldstændig ;-)

Og det er jo ikke første gang jeg har været ude uden baby. Vi har dog prøvet et par gange, hvor Hr. Skov har haft fri, at jeg lige har kørt ind til byen for at ordne nogle ærinder, hente pakker osv. Og hvis jeg lige skulle handle ind til ugen, da jeg stadigvæk er lidt begrænset i forhold til kejsersnittet. Og så havde jeg selvfølgelig lige min alene aften – som varede et par timer ;-) Men denne gang var det jo anderledes, da det drejede sig om en hel aften.

Jeg hyggede mig med mine veninder og havde tid og overskud til at se og holde deres babyer. Og der var tid til voksensnak og livet udenfor boblen herhjemme. Der blev drukket et glas vin og nydt selskabet med veninderne. Det var virkelig rart! Dog er der jo en ulempe ved at tage afsted uden baby. For jeg kunne mærke at jeg ikke havde pumpet ud eller ammet i nogle timer, så jeg begyndte at få ømhed, så efter 4 timer måtte jeg kaste håndklædet i ringen og køre hjem. men hey 4 timer med vin, mad og sludder med veninderne – det var SÅ rart! Og det gode ved, at vores baby er på flaske, er jo netop at jeg har mulighed for at komme lidt ud, uden baby og samtidig få lidt luft :-)

Der går lige lidt tid, før jeg skal undvære ham i flere timer igen, men jeg tror faktisk at det er vigtigt at huske sig selv i det her barsels halløj. Huske at være mor, men også huske at være sig selv. Jeg er i hvert fald ikke skræmt ved ideen om at tage ud igen. Men lige nu nyder jeg lige babyens selskab ;-)

Har I mon prøvet at være afsted uden jeres babyer? Og hvordan gik det? Eller hvordan er jeres mening og tanker om at tage afsted uden baby? :-)

TUSIND TAK

Hold nu op.. Jeg har altså de mest rare og sødeste læsere! Hvad enten det er babyvending, kejsersnit eller problemer med amningen, så har I altså støttet og vist en kæmpe opbakning! I aner ikke hvor rørt jeg bliver, når I deler jeres historier, giver mig digitale high fives eller blot læser med i smug. Mine hormoner spiller mig selvfølgelig også et puds i øjeblikket – men det varmer altså, at man som blogger, kan dele sine personlige blogindlæg med jer og I bare tager så godt imod det. Jeg bliver altid lidt nervøs inden jeg trykker udgiv på de her personlige blogindlæg. For hvad nu hvis jeg blotter for meget af mig selv? Eller hvad nu hvis I synes jeg blot sidder og ynker over mit liv? Men gang på gang – så viser I jo bare, at bloggen her, er ikke kun til for min skyld – men ligeså meget for læserens skyld.
Vi er jo allesammen bare mennesker og i dette tilfælde blot mødre. Og hvorfor skal vi gemme os hjemme i barsels boblen med vores tanker og følelser? Hvorfor skal alt udadtil se perfekt ud, hvis vi alligevel render os med sarte tanker om graviditet, amning eller tvivl om vi nu gør det godt nok som mor? Jeg elsker virkelig, at vi har fået åbnet op for emnerne og I flittigt deltager i debatten :-)

Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at råbe et høj TAK til alle jer, der læser med og ikke er blevet skræmt om, at bloggen mere eller mindre har taget en drejning på livet som mor. Det er så rart at I fortsat følger med :-)

 

MOMMY MONDAY: BABY VÆGT

I tog virkelig godt imod sidste uges Mommy Monday og ikke mindst mit blogindlæg omkring amning. Så derfor tænkte jeg at det var oplagt at fortsætte ;-) Og ikke mindst besvare et af de nye spørgsmål. Nemlig en fortsættelse på det der med amning. For nogle af jer kunne nemlig læse mellem linjerne, at vores baby var “født sulten” og var en anelse lille ved fødslen.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skræmt, da jeg fik hans baby vægt at vide. 2450 gram. Det lyder jo ikke af meget, vel? Og specielt efter jeg blev scannet flere gange under de forskellige vendingsforsøg 3 uger tidligere, blev han jo skønnet til at veje 2500 gram. Så vi havde jo selv en ide om at han var lille, men at han nok ville veje omkring 3000-3200 gram.
Jeg kunne mærke at der sneg sig en lille dårlig samvittighed frem i mig. Havde jeg mon gjort noget forkert? Havde jeg ikke spist nok under graviditeten? Sidstnævnte ramte mig i særdeleshed, da jeg jo døjede lidt med aftenkvalme under graviditeten, hvilket medførte at jeg ikke spise særlig meget om aftenen. Men da jeg fik min lille baby i armene, så pakkede jeg min dårlige samvittighed væk. For i det øjeblik var det vigtigste, at min søn var uskadt og at han var sulten. Så vi skulle blot skynde os at give ham noget mad, som han heldigvis tog godt imod fra starten af. Derved var han jo født sulten – heldigvis ;-)

Der er ingen forklaring på, hvorfor vores baby var så lille ved fødslen. Han var blot sin egen størrelse og han er jo heldigvis sund og rask – det er jo det vigtigste.
Min dårlige samvittighed er væk og vores søn spiser over evne, så jeg har ikke noget at være bekymret for. Han har taget så fint på til alle vægtkontroller, og vejer nu som en “normal” nyfødt omkring 4000 gram :-)

Jeg har ingen bekymringer (udover de sædvanlige bekymringer, man nu har som mor) omkring hans vægt og han ser jo ud til at trives. Så dette er ikke et bekymrings blogindlæg, men mere en måde, så jeg kunne svare jer alle på de spørgsmål, der er blevet stillet omkring hans vægt :-)

 

AMME ELLER FLASKEBARN?

 

Efter jeg er blevet mor, har jeg fundet ud af at der en STOR interesse for, om man er en ammende mor, eller en mor, der opgivet amningen og overgivet til modermælks erstatning. Og til sidst om man er en mor, der pumper mælk ud flere gange i døgnet. Faktisk, har jeg aldrig fået så mange spørgsmål eller opmærksomhed omkring mit brystparti som nu. Og hvad skyldes egentlig dette?

I bund og grund handler det jo blot om, at babyen skal have mad og så kan det jo egentlig være ligemeget, om babyen får det på den ene eller anden måde, ikke? Jeg har sågar fundet ud af, at man nærmest kan blive hånet, eller sågar blive dømt på, hvilken metode man giver sin baby mad på.

Derfor har jeg valgt, at fortælle min metode. Mest fordi jeg har lyst til at sprede budskabet om, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Og så er I jo en del, der har spurgt ind til vores situation.

Igennem hele graviditeten havde jeg et brændende ønske om, at kunne amme mit barn. Mest fordi jeg synes det er så smukt, at kunne give sit barn mad på denne måde og fordi jeg troede, at det ville give en helt speciel kontakt mellem babyen og moderen. Faktisk er det jo også meget mere praktisk, specielt når man skal ud, for så har man jo altid madpakken med sig og madpakken er tempereret. Men alligevel kan det også være lidt angst-provokerende, at skulle amme i offentligheden, hvis man er lidt blufærdig. Og så er der jo hele møllen om den store debat, om kvinder burde amme i offentligheden. Der er jeg altså fortaler for fri amning alle steder!

Nå, men jeg havde altså et brændende ønske om at amme. Dog fik jeg at vide, da jeg fik nyheden om at skulle have kejsersnit, at mælken ville tage længere tid om at løbe til. Bum, der lå den første udfordring. Derudover har jeg altid døjet med for lav blodprocent og selvom jeg havde gjort min krop “klar” til at miste en del blod under fødslen, så ville min lave blodprocent også påvirke mængden af mælken. Bum, udfordring nr. 2.
Men jeg ville ikke lade mig distrahere af de udfordringer og gik ind med kampgejst om, at få lov til at amme!

Kort tid efter kejsersnittet, blev vores baby lagt til brystet. Jeg undrede mig over, at der ikke kom noget mælk ud, og blev faktisk lidt skuffet. Specielt fordi han var så sulten grundet hans lille størrelse, så jeg ville jo gerne kunne give min søn mad. Dog, havde ingen fortalt mig, at mælken først løber til indenfor 2-3 dage. NÅ! Jamen så havde jeg jo ikke gjort noget forkert – det var helt naturligt. Dog kan det tage op til 4-5 dage, før mælken løber til, efter et kejsersnit. Så jeg skulle blot være tålmodig. Men vi øvede og øvede på sygehuset.
Babyen tog heldigvis fint fat om brystet, men var for sulten og utålmodig om at “vente” på mælken, så han fik istedet modermælks erstatning i en kop, for ikke at ødelægge amningen.

Efter 4 dage på sygehuset måtte vi overgive os til flaske. Og sikke en fart det tog vægtmæssigt og pludselig havde vi en mæt og glad baby. Jeg øvede efterfølgende på amningen, da vi kom hjem fra sygehuset, men måtte supplere med modermælks erstatning og udpumpning af mælk. Det gik egentlig fint de første 14 dage, men da Hr. Skov startede på arbejde efter barslen, så måtte jeg jo erkende at hvis jeg både skulle amme, supplere med flaske og derefter pumpe ud, så ville jeg praktisk set ikke kunne lave andet dagen lang. ØV! Så jeg trappede ligeså stille ud af amningen og er nu endt med at pumpe ud og give mælken på flaske. Dog kan jeg finde på at amme engang imellem, blot for hyggens skyld, eller hvis vi er ude og jeg er løbet tør for mælk ;-)

Og jeg er egentlig okay med beslutningen. Jeg har mere overskud og jeg har en mæt og glad baby. Og det sidste er jo dét, der er allerhøjeste prioritet. Dog kan jeg godt mærke, at folk rynker lidt på næsen, når jeg fortæller at jeg pumper ud og giver min mælk på flaske. De fleste kommentarer er nok “Nå, så er du jo en rigtig Malke-ko” eller “Så du sidder bare dér og pumper dag ud og dag ind?`Og ja? Er der noget galt i, at jeg har lyst til at give min baby den bedste mælk? Mælk, som jeg kan producere for at mætte mit barn? Nej vel? Det er sjovt, som folk har en kommentar til hvordan man mætter sit barn. Og jeg ryster heldigvis de fleste kommentarer af mig, men jeg kan alligevel ikke lade vær med, at skænke det en tanke, når endnu et spørgsmål fra andre når op til overfladen. For kan det ikke bare være ligemeget, hvordan babyen får mad – bare babyen får mad?

Jeg håber min historie kan bryde tabuet om mislykket amning. Det vigtigste er blot, at man har en glad baby og at moren har overskuddet, til at passe på sin baby. Også selvom man havde nogle andre forventninger. Stå ved dit valg, gem ikke flasken væk.

Tro på du har taget det rigtige valg for dig og din familie, hvad end du fuldammer, pumper ud/supplere eller giver fuld modermælks erstatning.

Vi er jo allesammen mødre – det skal sgu nok gå! :-)