MØDREGRUPPEN: FERTILITETSBEHANDLING, VÆGTTAB OG USIKKERHED

img_8209x

Da jeg ventede mig cykelrytteren, så delte jeg nogle historier fra mødre, som har kæmpet en kamp om at blive gravide. Og da jeg ikke selv havde problemer med at blive gravid, så ramte en følelse af mig, at jeg virkelig skulle være taknemmelig. Men en anden følelse ramte mig også, at jeg havde lyst til at hjælpe og give håb til de forældre, som står derude og er i gang med behandling, har mistet modet eller som har brug for at dele deres historie. Åh jeg ville ønske, at jeg kunne give en krammer til hver og én af jer.

Derfor har jeg lyst til at re-poste nogle af de historier. For de historier betyder meget for mig og ikke mindst for de kvinder, som har følt det på egen krop og valgt at dele historien med mig. Og med jer.  Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Læs evt. flere historier HER.

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Da vi tog beslutningen om at stifte en familie var jeg i slutning af de 25 og min kæreste var 24. Jeg er nu 27 og min kæreste er 26.

Hvordan var dine tanker de første måneder, efter at have smit præventionen?

Jeg havde været klar længe, faktisk over et år, før M blev klar. Så da han endelig også var klar og jeg fik taget min p-stav ud, svævede jeg på en løserrød sky, og tænkte at vi nok ville blive gravid inden for det næste halve år og jeg glædet mig så meget! Jeg gjorde mig tanker om baby navne, barnevogn og børneværelse. Jeg drømte også om hvordan vores liv snart ville være, og jeg kunne næsten ikke vente. Jeg havde faktisk ikke regnet med at det ville blive svært for os overhovedet. Mest fordi det var så nemt for min mor, da hun er blevet gravid tre gange og begge mine søstre også er blevet gravide uden problemer. Men virkeligheden så desværre anderledes ud for os.

Hvordan var dine tanker om at starte i fertilitetsbehandling og blev du gravid?

Efter vi havde prøvet et år og der stadig ikke var nogen positiv graviditets test, tog vi til vores læge og fik en anbefaling til en fertilitetsklinik. Desværre var der, som alle andre steder, lang vente tid så vi skulle vente næsten et halvt år før vi kunne få en tid. Jeg kan stadigvæk huske den dag jeg fik indkaldelsen til klinikken brød jeg fuldstændig sammen! Det gik op for mig, at der måske kunne være noget galt med mig eller med M. Den lange ventetid til behandlingen var utrolig hård, og jeg gik og kørte mig selv mere op og mere op.
Jeg var fuldstændig sikker på, at der nok var noget galt med mig og var så bange for at min store drøm om at blive mor ikke ville gå i opfyldelse.
Da vi kom op på klinikken havde vi prøvet i halvandet år uden held. Inden behandlingen havde vi begge været igennem en masse test og prøver som vi nu skulle have svar på og jeg skulle endelig scannes. Dommens tid var kommet og jeg var så bange!. Alle prøver så fine ud både hos mig og M og intet tydet på at der var noget galt. Puha hvor dejligt! Men det skulle åbenbart alligevel ikke være nemt for os at blive gravide.

Der blev lavet en plan om at jeg først skulle tabe mig 5 kilo, på grund af min BMI var en lille smule for høj. Jeg gik derfor ALL IN på vægttab og tabte mig 9 kilo på 3 måneder. Da jeg havde tabt mig, ringede jeg til klinikken og bestilte en ny tid. Jeg fik en tid en måned efter og jeg kunne mærke at jeg var meget mere afslappet på dette tidspunkt. Men 2 uger inden jeg skulle på klinikken stod jeg med en positiv graviditets test i hånden. Faktisk stod jeg med 4, jeg havde virkelig svært ved at tro på det! Men den var god nok, JEG VAR GRAVID! Og helt naturligt og uden hjælp.

img_8199x
Hvordan var dine tanker efter at du blev gravid?

Jeg havde så svært ved at tro på at det var rigtigt, og der gik længe, nok et par måneder før jeg sådan rigtig følte en glæde. Det var som om min hjerne ikke kunne følge med, for jeg havde jo tænkt at det nok først ville ske via fertilitetsbehandling. Men nu troede jeg på det. Og til første scanning (tidlig scanning uge 9) blev jeg bekræftede i at der var en lille prik i maven med hjerte blink. Jeg var så overvældet at jeg slet ikke kunne styre mine følelser. Men der gik ikke lang tid, før jeg igen blev ramt af en følelse af at det var for godt til at være sandt. Der måtte da være noget galt. Men da vi tog til nakkefold scanningen i uge 12 var alt i den skønneste orden. Vi tog derefter til en ekstra scanning i uge 14, hvor vi fandt ud af at vi venter os en sund og rask lille dreng. Nu er jeg i uge 16 og jeg kan både mærke og føle at det er rigtig nok, og nu er min tvivl heldigvis blevet overtaget af ren glæde og lykke.

Hvordan håndterede du ventetiden og hvad gjorde det ved dig som person?

Ventetiden var en hård prøve for mig personligt, men også for parforholdet. Jeg kunne mærke at det ramte mig psykisk og jeg var drænet på mit humør.  Jeg blev ofte rigtig ked af det, og havde så svært ved at styre mine følelser. Jeg var nødt til at melde mig syg eller melde pas til sociale begivenheder fordi jeg simpelhen gik i en boble af sorg og usikkerhed. Min store drøm har altid været at blive mor og jeg kunne slet ikke håndtere tanken om at det ikke skulle lykkedes. Jeg føler ikke at jeg har været mig selv de sidste 2 år, men den dag jeg fandt ud at jeg var gravid, blev jeg pludselig mig selv igen. Måske bare en stærkere udgave.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_7960x

MØDREGRUPPEN – FERTILITETSBEHANDLING, HÅB & EN FØDSELSREAKTION

img_8209x

Da jeg ventede mig cykelrytteren, så delte jeg nogle historier fra mødre, som har kæmpet en kamp om at blive gravide. Og da jeg ikke selv havde problemer med at blive gravid, så ramte en følelse af mig, at jeg virkelig skulle være taknemmelig. Men en anden følelse ramte mig også, at jeg havde lyst til at hjælpe og give håb til de forældre, som står derude og er i gang med behandling, har mistet modet eller som har brug for at dele deres historie. Åh jeg ville ønske, at jeg kunne give en krammer til hver og én af jer.

Derfor har jeg lyst til at re-poste nogle af de historier. For de historier betyder meget for mig og ikke mindst for de kvinder, som har følt det på egen krop og valgt at dele historien med mig. Og med jer.  Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Du kan evt. læse flere historier HER.

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Dagen efter min 25 års fødselsdag spurgte min kæreste mig om vi ikke skulle prøve at lave en baby. Jeg var færdig med min uddannelse og total parat. Jeg lider af en kronisk sygdom og havde hele tiden en dum tanke om, at jeg ville få svært ved at blive gravid til trods for at jeg var slank og i god form.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen? 

Efter at have smidt præventionen skulle vi gå stille og roligt i gang. Men kort efter havde jeg allerede købt utallige graviditets test og ægløsningstest. Jeg begyndte så småt at læse om graviditet osv. på nettet. Jeg blev så grebet af det at jeg stort set ikke lavede andet. Med det samme jeg mærkede noget anderledes i min krop googlede jeg løs.

Jeg troede seriøst hver gang at nu var den der. Jeg blev skør tilsidst af at læse om alle de symptomer man kan have og stoppede fra den ene dag til den anden, at prøve at tage det mere roligt. Men det var svært. I samme periode følte jeg at alle veninder blev gravide. Selvfølgelig ret hurtigt. Jeg var grøn af jalousi! Jeg var dødmisundelig på den struttende mave. Jeg følte tiden sneglede sig afsted. Især fra ægløsning og så de 14 dage frem indtil man skulle teste om man var gravid.

Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Efter et år uden prævention og nogle laaange cyklusser blev vi henvist til en privat klinik. De undersøgte os og vi fejlede ikke noget.

Da vi gik igang med fertilitetsbehandling blev det kun værre. Især fordi vi vidste vi havde 3 forsøg. Min cyklus var lang og det var lidt som om, at lægen behandlede mig ud fra, at jeg havde en normal cyklus. Hvilket også resulterede i, at det ikke ville lykkedes.

Jeg følte ærlig talt at det var en pengemaskine. Efter 3. forsøg uden held blev vi henvist til reagensglas forsøg. Jeg blev mere rolig fordi chancen for at blive gravid her var væsentlig større. Vi skulle dog vente nogle måneder pga. ferielukning. De lange 6 uger føltes som en evighed, men jeg/vi prøvede at få det bedste ud af det. Jeg vidste jo, at når sommerferien var ovre, så var chancen for at blive gravid jo ret stor! Så jeg lagde tankerne til side og nød sommeren med min kæreste og satte babyprojektet på hylden.

Og vupti så blev vi gravide -HELT UDEN HJÆLP. Jeg var lykkelig og panisk på samme tid. Jeg havde lige testet positivt på testen og rendte til lægen med det samme for at få taget en blodprøve for at måle mit HCG tal. Den var god nok. Da jeg var i uge 6 skulle vi til hjerteblink scanning. Scanningen viste en graviditet men ikke noget blink. Vi skulle komme igen efter 10 dage! 10 dage!!!!! Det føltes som år. Men der var heldigvis blink der.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Ugerne sneglede sig afsted til uge 11 hvor vi skulle til NF. Men også her blev vi sendt hjem igen fordi fostret lå så godt gemt at det ikke kunne måles. En uge efter var vi til en god NF scanning og alt var perfekt. Jeg var stadig glad men også bange hele tiden for at det skulle gå galt. Min sygdom gik i udbrud under forløbet. Det var rædselsfuldt. Det eneste positive var at vi så vores lille baby mange gange ;-)

img_7960x

 

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Da jeg fødte mit første barn, fik jeg en fødselsreaktion. Hun kom tidligere end planlagt ved en lynfødsel. Jeg forsøgte at tale om det, men alle andre sagde ikke noget og beroligede mig med at det var meget normalt. Det var meget tabu at tale om, kunne jeg mærke, og jeg følte mig alene om mine tanker. Jeg gik til psykolog efter 6 mdr. og det hjalp. Det værste for mig var nok, at nu havde jeg brugt så lang tid på, at blive gravid og nu sad jeg med ønskebarnet. Hvorfor var jeg så ikke glad? Det jeg vil frem til er, at uanset hvor lang tid og hvordan du er blevet gravid, så kan man ikke styre de følelser man har som mor. Det er OGSÅ okay at være frustreret og synes det er hårdt, selvom man har modtaget behandling. Og det er okay at tale om det, HØJT. Selvom du har fundet dit drømmejob – så kan du også have gode og dårlige arbejdsdage! Forstår I mig?

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

Da vi ville have barn nr. 2 forsøgte vi et stykke tid selv uden held. Efter noget tid kontaktede vi samme klinik. Jeg var dog skeptisk for insemination, da jeg følte at lægen ikke gav mig den behandling, der passede til min cyklus. Han havde tidligere insemineret mig hvor ægløsningen slet ikke passede og det var tydeligt at se på ham, at det ikke ville lykkedes. Men han havde fået meget ros og derfor var vi der igen. Denne gang ville vi dog blot modtage hormonbehandlinger samt scanninger og så selv tage hjem og lave hjemmearbejdet ;-)

Efter 5 forsøg ville vi gå videre til reagensglas. Jeg blev dog af en bekendt anbefalet at skifte læge. Så dette gjorde vi – jeg ville jo så gerne have nr. 2. Og hvor er jeg lykkelig for at vi gjorde dette!! De gav mig andre hormoner og i første inseminationsforsøg var vi gravide. Så endnu 1 1/2 år med babyprojekt.

Vi er i dag heldige og lykkelige for vores to mirakler. Det er tiden og kampen værd! Men hvor ville jeg ønske, at der til hver klinik tilhørte en psykolog eller lignende, hvor man kunne tale om sine tanker, som til tider kan drive en til vanvid. Man ser barnevogne og gravide overalt! Og tanken om måske ikke at kunne få børn er uudholdeligt. Man føler sig så uretfærdigt behandlet.
Jeg ønsker jer alt held og lykke, hvad enten I netop er begyndt på fertilitetsbehandling, er blevet gravid eller blot har en dårlig tanke om at blive gravid.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_8199x

MØDREGRUPPEN: FERTILITETSBEHANDLING, ABORT & TAB

img_7960x

Da jeg ventede mig cykelrytteren, så delte jeg nogle historier fra mødre, som har kæmpet en kamp om at blive gravide. Og da jeg ikke selv havde problemer med at blive gravid, så ramte en følelse af mig, at jeg virkelig skulle være taknemmelig. Men en anden følelse ramte mig også, at jeg havde lyst til at hjælpe og give håb til de forældre, som står derude og er i gang med behandling, har mistet modet eller som har brug for at dele deres historie. Åh jeg ville ønske, at jeg kunne give en krammer til hver og én af jer.

Derfor har jeg lyst til at re-poste nogle af de historier. For de historier betyder meget for mig og ikke mindst for de kvinder, som har følt det på egen krop og valgt at dele historien med mig. Og med jer.  Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Læs evt. flere historier HER.

Og hvis du sidder derude og har lyst til at dele din historie. Så kan du kontakte mig på mail på henriettesblog@hotmail.dk – din henvendelse bil behandlet 100 % anonymt. Jeg forbeholder mig også 100 % tavshedspligt. 

 

img_7958x

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Jeg vil tro, at jeg lige var blevet 25 år, da vi besluttede os for at begynde at prøve at blive gravide. Min kæreste og jeg havde på daværende tidspunkt været kærester i nogle år. Faktisk havde min kæreste tidligt i vores forhold ytret, at han gerne vil have børn med mig. Men for mig var det for tidlig.
Efter nogle år som kærester, var jeg endelig klar til, at vi kunne begynde at prøve. Jeg tror en af grundende til, at jeg først var klar nogle år efter var, at jeg ville være sikker på om min kæreste var manden i mit liv. For mig gav det ikke mening at begynde at få børn med en efter kun, at havde været kærester i få måneder. Men en anden faktor der også spillede ind, var at vores venner omkring os begyndte at få børn, hvilket gjorde jeg selvfølgelig var begyndt at blive en smule skruk. Det er sjovt som sådan noget kan”smitte”.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen?

Jeg havde på daværende tidspunkt været på p-piller i 11 år inden vi valgte at begynde at prøve. Jeg var selvfølgelig mega spændt, men samtidig overbevist om, at vi nok skulle blive gravide ret hurtigt, da vi havde et ret aktivt sexliv.

 Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Trods et aktivt sexliv og adskillige graviditets tester, valgte vi efter et år at gå til læge, hvor vi efterfølgende blev henvist til en fertilitetsklinik. For mig var dette frygteligt! Jeg synes det var så pinligt, for hvorfor kunne vi ikke blive naturlige gravide! Alle omkring os blev gravide – naturligt, men ikke os. Hvad der i vejen med os eller mig?!  Og hvorfor lykkedes det netop ikke FOR OS.
Men efter en udredning på klinikken, viste det sig at vi IKKE fejlede noget. Lægerne udtrykkede  at vi nok bare var et par, som havde svært ved at “connect”. Vi fik derfor tilbudt, at starte i IVF behandling. Første behandling skete inden sommerferien 2013. Dog blev der ingen positiv test ud af dette forsøg. Allerede der var jeg nedtrykt og ked af over at der intet skete, for på dette tidspunkt havde vi forsøgt at blive gravide i halvandet år. jeg følte virkelig at nu var der altså gået lang tid, siden vi startede.
Før vi skulle igennem anden forsøg, skulle vi lige over en sommerferie, da fertilitetsklinikken holdte sommerlukket.
6 MEGET lange uger, som føltes som evigheder. På dette tidspunkt var jeg allerede meget psykisk udkørt. Det var så sindsygt hårdt at sprøjte sig med hormoner, at se andre omkring én blive gravide og at gå alene med de tanker og følelser som kvinde.
Noget af det der var aller hårdest var, at jeg synes det var så tabulagt at vi var kommet i behandling mod barnløshed. For vi kendte jo ikke nogle andre i samme båd eller gjorde vi? Det var jo svært at tale om, specielt når alle andre blev gravide så hurtigt og uden problemer. Troede vi i hvert fald.
Imellemtiden valgte min kæreste og jeg at rejse syd på, for at komme væk fra det hele. Vi havde vist brug for lidt luftforandring og en ferie om på den her behandling ville gøre os godt.
Da vi kom hjem fra vores ferie, bemærkede jeg, at jeg havde konstant kvalme og hovedpine. Jeg tænkte at det nok var jetlag. Der gik nogle dage og jeg fik det mere dårligt. MEN SÅ udeblev min menstruation. Jeg tog derfor en test og den var POSITIV. Vi havde lavet en baby HELT SELV UDEN HJÆLP!
Ugerne gik og 5 dage før NF scanning, begyndte jeg at bløde. Jeg blev rigtig bange – åh nej hva nu?. Min egen læge fik hurtig henvist mig til sygehuset til en akut scanning. I mellemtiden arbejdede min kæreste i Norge og jeg havde derfor ingen at tage med. Jeg valgte dog, at ringe til en af mine bedste veninder og heldig for det, valgte hun at smide alt i hænderne og tage med mig. Ikke ligefrem den fedeste måde at viderebringe til hende, at jeg var gravid. Men jeg kunne ikke lide at tage selv afsted, for hvis nu noget var galt.

Vi kom ind på scannings stuen, lægen satte scanneren på maven og blev helt tavs. Som i VIRKELIG tavs. Det føltes som minutter før han sagde “ jeg beklager, men dit barn er gået til grunde”. Den VÆRSTE nyhed nogensinde. Jeg kan huske, at jeg gik helt i chok og tårerne begyndte at trille ned af kinderne. Heldigvis var min veninde en kæmpe støtte.

img_8199x

 

Sikke en besked at få – hvordan tog du det? Og hvordan var forløbet efterfølgende?

Efterfølgende startede et forløb med medicinsk abort.. Ugerne efter var de værste, for flere af mine veninder omkring mig offentliggjorde at de ventede sig. Jeg var KNUST og grøn af misundelse. Jeg kunne ikke glæde mig for deres vegne, for jeg var så ked af det på mine egne vegne, at der simpelthen ikke var overskud nok til at glæde sig over andre.

Min kæreste og jeg valgte derfor at det ville være bedst, hvis vi åbnede op for snakken om vores forløb. Vi startede med at fortælle om det til vores nærmeste familie og venner ift IVF behandling mm. Allerede der blev alting lettere.

Efter aborten, tilbød klinikken at forsætte IVF behandling. Hvilket vi takkede ja til. Det næste forsøg var i oktober/november 2013 og endnu engang lykkes dette forsøg heller ikke. Januar 2014, var det vores tredje forsøg. Jeg kan huske jeg sad midt i en 24 timers eksamen, men jeg skulle lige forbi klinikken for at blive insermineret. Hvor komisk det end lyder.

14 dage efter, på Valentinsdag 14.2.14, skulle jeg teste og denne gang var testen POSITIV. Altså som i rigtig POSITIV!!Vi var så lykkelige! Men hurtig meldte frygten for at miste igen. Heldigvis tilbød klinikken scanninger løbende og alt forløb sig heldigvis perfekt.

Oktober 2014, fik vi vores dejlig søn.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Jeg var enormt glad. Nærmest høj. For endelig skete det, efter 2 års forsøg på at blive gravide. Men frygten for at miste, sad i mig længe. Jeg kan huske, at jeg først efter misdannelses scanning (uge 20) kunne begynde at slappe mere af, glæde mig over min graviditet samt købe baby ting.

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Fødslen gik perfekt. Fra første ve til min søn var ude, tog fødslen ca 16 timer. Jeg havde den perfekte jordemor og var i de perfekte omgivelser. Tiden efter som nybagt mor er svær at beskrive, men jeg var høj på lykke. For nu havde vi endelig fået vores drømme barn.

Jeg husker også, at den første uge rasede hormonerne over mig. Dvs. det ene øjeblik græd jeg af glæde over vores søn, mens jeg det næste øjeblik smilede af ham.

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

August 2017, var vi så heldige at berige vores lille familie med endnu en lille dreng. Med lillebror blev vi naturlig gravide, faktisk meget hurtig. Dog var denne graviditet en smule kompliceret, Heldigvis har vi fået en sund og rask lillebror.
For at være helt ærlig, så er det super hårdt at være forældre til to små krudtugler, men det er det hele værd. De har allerede nu meget glæde af hinanden og vi er sikker på de nok skal blive bedste venner i fremtiden.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

 

img_8209x

3 LÆSERHISTORIER FRA MØDREGRUPPEN

Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg er overlykkelig over min graviditet og hvor heldig jeg egentlig følte mig over, at kunne blive gravid så hurtigt og nemt. Sandheden er, at det ikke er alle der så heldige og nogle må endda igennem en hård kamp, for at nå dertil med en positiv graviditets test i hånden. Eller i det hele taget få sit eget barn i armene. Derfor tænkte jeg at dele 3 gode historier fra, hvad jeg kalder Mødregruppen her på bloggen. Det er en kategori der nu også vil blive opdateret løbende med ting fra min hverdag og flere læserhistorier om det, at blive mor.

I kan læse de 3 historier herunder :-)

Fertilitetsbehandling, vægttab & usikkerhed HER.

Abort, fertilitetsbehandling & tab HER.

Håb, fødselsreaktion & fertilitetsbehandling HER.

Hvis du har en historie, du godt kunne tænke dig at dele her på bloggen, så er du velkommen til at skrive til mig anonymt på min mail henriettesblog@hotmail.dk :-)

HVAD JEG IKKE VIDSTE VAR….

look-of-the-day-un-beau-endroit-320151710

at jeg faktisk ikke var alene på dette billede. Billedet er taget tilbage i november, på vores ferie i Frankrig. Hvad jeg ikke vidste på daværende tidspunkt, var at jeg var gravid. Og faktisk har jeg ikke delt ret mange tanker fra vores ferie i Frankrig, da jeg var frygtelig on/off syg med influenza og en ordentlig omgang forkølelse. Og faktisk har jeg heller ikke delt ret mange historier derfra, da jeg mildest talt drak vin alle dage vi var afsted. Lille i Frankrig, bød nemlig på ret lækre naturvine, som heldigvis ikke gav tømmermænd, og da jeg jo elsker vin, så så jeg jo mit snit til at smage alle mulige forskellige og var nok mere eller mindre beruset hver dag/aften. Altså ikke sådan at jeg lå i en alkoholrus alle dagene, tværtimod. Men jeg gik nok rundt med en lille buzz af vin – heldigvis gjorde de andre det også på turen ;-) ha ha..

Nu da jeg tænker over det, så giver det jo egentlig ret god mening at jeg var så små syg – kroppen går jo i gang med alle mulige ændringer, også ret tidligt.

Jeg kan huske, at da jeg måned efter fandt ud af at jeg var gravid, tænkte jeg straks tilbage på november måned, som både indebar min egen 29 års fødselsdag, juleøls fejring, til årets første julefrokost, besøgte Tyskland og fik også smagt på diverse tyske vine og ikke mindst på vin-ferie i Frankrig. Det er altså ret meget alkohol-indtag på 1 måned og jeg er slet ikke typen der drikker særlig ofte eller fester igennem hele natten. Men jeg har åbenbart gjort det i stor stil de første 4 uger i graviditeten! Jeg håber virkelig ikke at vores lille kommende cykelrytter har taget skade ;-)

Jeg havde ingen anelse om at jeg var gravid på dette tidspunkt, faktisk havde jeg slet ikke skænket muligheden en tanke, da jeg troede at vi først ville blive gravide meget senere. Men det er lidt sjovt at tænke tilbage på, nu hvor maven er vokset en del siden og at jeg nu er trådt ind i det 3. og sidste trimester :-)

Det sidste billede er taget kort før jeg blev gravid og det har en helt speciel betydning for mig. Sidste billede hvor vi kun er ” os to” ;-)

 

look-of-the-day-un-beau-endroit-320151711

img_0187x