3 LÆSERHISTORIER FRA MØDREGRUPPEN

Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg er overlykkelig over min graviditet og hvor heldig jeg egentlig følte mig over, at kunne blive gravid så hurtigt og nemt. Sandheden er, at det ikke er alle der så heldige og nogle må endda igennem en hård kamp, for at nå dertil med en positiv graviditets test i hånden. Eller i det hele taget få sit eget barn i armene. Derfor tænkte jeg at dele 3 gode historier fra, hvad jeg kalder Mødregruppen her på bloggen. Det er en kategori der nu også vil blive opdateret løbende med ting fra min hverdag og flere læserhistorier om det, at blive mor.

I kan læse de 3 historier herunder :-)

Fertilitetsbehandling, vægttab & usikkerhed HER.

Abort, fertilitetsbehandling & tab HER.

Håb, fødselsreaktion & fertilitetsbehandling HER.

Hvis du har en historie, du godt kunne tænke dig at dele her på bloggen, så er du velkommen til at skrive til mig anonymt på min mail henriettesblog@hotmail.dk :-)

HVAD JEG IKKE VIDSTE VAR….

look-of-the-day-un-beau-endroit-320151710

at jeg faktisk ikke var alene på dette billede. Billedet er taget tilbage i november, på vores ferie i Frankrig. Hvad jeg ikke vidste på daværende tidspunkt, var at jeg var gravid. Og faktisk har jeg ikke delt ret mange tanker fra vores ferie i Frankrig, da jeg var frygtelig on/off syg med influenza og en ordentlig omgang forkølelse. Og faktisk har jeg heller ikke delt ret mange historier derfra, da jeg mildest talt drak vin alle dage vi var afsted. Lille i Frankrig, bød nemlig på ret lækre naturvine, som heldigvis ikke gav tømmermænd, og da jeg jo elsker vin, så så jeg jo mit snit til at smage alle mulige forskellige og var nok mere eller mindre beruset hver dag/aften. Altså ikke sådan at jeg lå i en alkoholrus alle dagene, tværtimod. Men jeg gik nok rundt med en lille buzz af vin – heldigvis gjorde de andre det også på turen ;-) ha ha..

Nu da jeg tænker over det, så giver det jo egentlig ret god mening at jeg var så små syg – kroppen går jo i gang med alle mulige ændringer, også ret tidligt.

Jeg kan huske, at da jeg måned efter fandt ud af at jeg var gravid, tænkte jeg straks tilbage på november måned, som både indebar min egen 29 års fødselsdag, juleøls fejring, til årets første julefrokost, besøgte Tyskland og fik også smagt på diverse tyske vine og ikke mindst på vin-ferie i Frankrig. Det er altså ret meget alkohol-indtag på 1 måned og jeg er slet ikke typen der drikker særlig ofte eller fester igennem hele natten. Men jeg har åbenbart gjort det i stor stil de første 4 uger i graviditeten! Jeg håber virkelig ikke at vores lille kommende cykelrytter har taget skade ;-)

Jeg havde ingen anelse om at jeg var gravid på dette tidspunkt, faktisk havde jeg slet ikke skænket muligheden en tanke, da jeg troede at vi først ville blive gravide meget senere. Men det er lidt sjovt at tænke tilbage på, nu hvor maven er vokset en del siden og at jeg nu er trådt ind i det 3. og sidste trimester :-)

Det sidste billede er taget kort før jeg blev gravid og det har en helt speciel betydning for mig. Sidste billede hvor vi kun er ” os to” ;-)

 

look-of-the-day-un-beau-endroit-320151711

img_0187x

MØDREGRUPPEN: FERTILITETSBEHANDLING, VÆGTTAB & USIKKERHED

img_8209x

Som jeg nævnte HER, så føler jeg mig ualmindelig heldig over at være gravid og med ønskebarnet i maven. Men som jeg også tidligere har skrevet om, så har jeg lyst til at dele historier om de forældre, som har kæmpet en kamp, om at få ønskebarnet og faktisk er endt med miraklet, om at blive forældre! Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp. Jeg tænker at mange af jer sikkert har kæmpet en kamp, måske nogle af jer står lige midt i det, mens andre fuldstændig har mistet håbet.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Læs evt. flere historier HER.

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Da vi tog beslutningen om at stifte en familie var jeg i slutning af de 25 og min kæreste var 24. Jeg er nu 27 og min kæreste er 26.

Hvordan var dine tanker de første måneder, efter at have smit præventionen?

Jeg havde været klar længe, faktisk over et år, før M blev klar. Så da han endelig også var klar og jeg fik taget min p-stav ud, svævede jeg på en løserrød sky, og tænkte at vi nok ville blive gravid inden for det næste halve år og jeg glædet mig så meget! Jeg gjorde mig tanker om baby navne, barnevogn og børneværelse. Jeg drømte også om hvordan vores liv snart ville være, og jeg kunne næsten ikke vente. Jeg havde faktisk ikke regnet med at det ville blive svært for os overhovedet. Mest fordi det var så nemt for min mor, da hun er blevet gravid tre gange og begge mine søstre også er blevet gravide uden problemer. Men virkeligheden så desværre anderledes ud for os.

Hvordan var dine tanker om at starte i fertilitetsbehandling og blev du gravid?

Efter vi havde prøvet et år og der stadig ikke var nogen positiv graviditets test, tog vi til vores læge og fik en anbefaling til en fertilitetsklinik. Desværre var der, som alle andre steder, lang vente tid så vi skulle vente næsten et halvt år før vi kunne få en tid. Jeg kan stadigvæk huske den dag jeg fik indkaldelsen til klinikken brød jeg fuldstændig sammen! Det gik op for mig, at der måske kunne være noget galt med mig eller med M. Den lange ventetid til behandlingen var utrolig hård, og jeg gik og kørte mig selv mere op og mere op.
Jeg var fuldstændig sikker på, at der nok var noget galt med mig og var så bange for at min store drøm om at blive mor ikke ville gå i opfyldelse.
Da vi kom op på klinikken havde vi prøvet i halvandet år uden held. Inden behandlingen havde vi begge været igennem en masse test og prøver som vi nu skulle have svar på og jeg skulle endelig scannes. Dommens tid var kommet og jeg var så bange!. Alle prøver så fine ud både hos mig og M og intet tydet på at der var noget galt. Puha hvor dejligt! Men det skulle åbenbart alligevel ikke være nemt for os at blive gravide.

Der blev lavet en plan om at jeg først skulle tabe mig 5 kilo, på grund af min BMI var en lille smule for høj. Jeg gik derfor ALL IN på vægttab og tabte mig 9 kilo på 3 måneder. Da jeg havde tabt mig, ringede jeg til klinikken og bestilte en ny tid. Jeg fik en tid en måned efter og jeg kunne mærke at jeg var meget mere afslappet på dette tidspunkt. Men 2 uger inden jeg skulle på klinikken stod jeg med en positiv graviditets test i hånden. Faktisk stod jeg med 4, jeg havde virkelig svært ved at tro på det! Men den var god nok, JEG VAR GRAVID! Og helt naturligt og uden hjælp.

img_8199x
Hvordan var dine tanker efter at du blev gravid?

Jeg havde så svært ved at tro på at det var rigtigt, og der gik længe, nok et par måneder før jeg sådan rigtig følte en glæde. Det var som om min hjerne ikke kunne følge med, for jeg havde jo tænkt at det nok først ville ske via fertilitetsbehandling. Men nu troede jeg på det. Og til første scanning (tidlig scanning uge 9) blev jeg bekræftede i at der var en lille prik i maven med hjerte blink. Jeg var så overvældet at jeg slet ikke kunne styre mine følelser. Men der gik ikke lang tid, før jeg igen blev ramt af en følelse af at det var for godt til at være sandt. Der måtte da være noget galt. Men da vi tog til nakkefold scanningen i uge 12 var alt i den skønneste orden. Vi tog derefter til en ekstra scanning i uge 14, hvor vi fandt ud af at vi venter os en sund og rask lille dreng. Nu er jeg i uge 16 og jeg kan både mærke og føle at det er rigtig nok, og nu er min tvivl heldigvis blevet overtaget af ren glæde og lykke.

Hvordan håndterede du ventetiden og hvad gjorde det ved dig som person?

Ventetiden var en hård prøve for mig personligt, men også for parforholdet. Jeg kunne mærke at det ramte mig psykisk og jeg var drænet på mit humør.  Jeg blev ofte rigtig ked af det, og havde så svært ved at styre mine følelser. Jeg var nødt til at melde mig syg eller melde pas til sociale begivenheder fordi jeg simpelhen gik i en boble af sorg og usikkerhed. Min store drøm har altid været at blive mor og jeg kunne slet ikke håndtere tanken om at det ikke skulle lykkedes. Jeg føler ikke at jeg har været mig selv de sidste 2 år, men den dag jeg fandt ud at jeg var gravid, blev jeg pludselig mig selv igen. Måske bare en stærkere udgave.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_7960x

EN OFF DAY FRA GRAVIDITETEN

img_1435xx

Jeg ved at jeg nok modsiger lidt mig selv efter som jeg har skrevet tidligere om at vi skal være lykkelige for at være gravide – og tro mig det er jeg skam også! Men jeg kan også mærke at jeg har brug for at dele mine “off-dage” med jer – ikke mindst vise at jeg også kan have en down-periode og det hele ikke er lyserødt og godt det hele ;-)

Når man bare havde en dag som i går, hvor man pludselig følte sig vildt utilpas i sin krop, og hævede op på både ben, arme og fingre, så blev jeg altså lidt trist. Nu ikke fordi jeg ikke kan lide at blive lidt små-tyk – tværtimod jeg elsker min gravide mave :-)

Men det var nok bare følelsen af pludselig ikke at have kontrol over sin egen krop og at jeg følte mig hævede alle steder. Jeg vågnede flere gange om natten og havde en underlig uro i kroppen og var virkelig træt, grundet manglende søvn. Jeg stod alligevel tidligt op, nu hvor jeg alligevel ikke kunne sove og mødte tidligere ind på kontoret.
Jeg følte at jeg knap nok kunne gå og at det tog mig evigheder at gå rundt på kontoret. Og ikke mindst de vilde hedeture jeg har mig i øjeblikket, hvor jeg er nødsaget til at hoppe i mine sommerkjoler med bare ben og modtage underlige blikke fra fremmede. Det er nu ikke fordi jeg leger sommer – det er blot fordi jeg er gravid og har det temmelig varmt for tiden. Også selvom temperaturen siger mindre end 12 grader. ;-)

img_1503x

Jeg tror egentlig bare lige at jeg havde en dum-hormonel-gravidtets-dag, hvor jeg følte mig så utilpas og bare ked af det. Jeg kunne mærke at tårerne bare pressede på og jeg vidste ikke hvorfor. Bare at jeg var ked af det.
Sådan har jeg altså aldrig haft det før – og det skræmmer mig faktisk lidt, at man pludselig kan have sådan en slags off-dag hvor bare intet virker og intet kan få mig glad igen.
Men sådan er det måske bare at være gravid, at ens følelser og hormoner går op og ned hele tiden. Og at følelserne måske sidder mere udenpå tøj, end hvad jeg tidligere har været vant til.  Heldigvis tilbragte jeg meget af tiden alene, så jeg kunne gå og have lidt ondt af mig selv og småtude.

Jeg har det heldigvis meget bedre i dag og kan se frem til en dejlig kort dag på kontoret, efterfulgt af lidt selv forkælelse ved frisøren (det har jeg vist fortjent efter dagen i går) og senere drikke vino og spise god middag med søde venner :-)

Sikke et twist og humørskift fra den ene dag til den anden, ikke? ;-)
Lad os håbe på flere gode dage ;-)

Rigtig god weekend til jer <3

ER DET SÅ NEGATIVT AT VÆRE GRAVID?

img_9165x

 

Jeg må indrømme at jeg vågnede temmelig tidligt i morges, efter at have sovet hele min fredag aften væk. Åh I kan nok se at Hr. Skov havde en hyggelig fredag aften med en sovende kæreste ved sin side ;-) ha ha..

Men da jeg vågnede, tjekkede jeg min telefon for at blive opdateret på det nyeste fra Instagram og Facebook. Og ja jeg ved jo egentlig godt at det er en dårlig og ikke mindst en frygtelig vane at tjekke sådan noget som det første, men jeg har weekend og tillader mig at have god tid til sådan noget. Men set i bakspejlet fortrød jeg det faktisk lidt.
For jeg er, som tidligere nævnt medlem af de dersens terminsgrupper på facebook, og jeg blev mildest talt mødt med en shitstorm fra diverse gravide, som kun havde skrevet negative opslag om at være gravid. De var henholdsvis i uge 18 og uge 20 i graviditeten og synes at graviditet var deres værste mareridt og at de håbede snart at de vil blive smukke igen og at babyen snart kom ud. Derudover var de ret irriteret over at folk gav dem komplimenter for at klare det så flot og at se så godt ud som gravid.

Jeg lå der og var helt målløs. Hvordan kan man se SÅ sort på at være gravid? Jeg er godt med på, at det til tider kan være hårdt med en voksende mave, en enorm træthed og en del hormonændringer – men ligefrem at opbygge sådan et had til at være gravid? Det er jeg virkelig uforstående overfor. Har vi gravide kvinder glemt hvorfor vi er gravide? At vi rent faktisk bærer på et barn og at vi burde tage os til takke med at vi er SÅ HELDIGE at vi kan blive gravide og rent faktisk få et sundt og rask barn? Burde vi ikke bande os langt væk fra kvalme og trætheden og fokusere på det positive i graviditeten? Såsom at bære og ruge på sit kommende barn, mærke de små livstegn fra den lille baby, ae og nusse den fine voksende mave som vokser i takt med at din baby også vokser, at menneskerne omkring én kan se en glød hos os gravide (også selvom vi ikke selv kan se det til tider)  og bare være taknemmelige for at vi KAN BÆRE og FØDE vores eget barn og at naturen kan være så fantastisk?

Jeg må indrømme at jeg også til tider kan få aften kvalme, have problemer med at spise, kan være enormt træt og have urenheder i hele ansigtet, så jeg ligner en teenager. MEN HEY – sådan er det jo at være gravid og HEY så er det trods alt kun 9 måneder det står på – så kan man ikke blot se igennem det negative og blot nyde den korte tid man er gravid?

Jeg vil selvfølgelig ikke kritisere nogen eller lave en ny shitstorm, men jeg synes ærlig talt at vi kvinder har fat i det helt forkerte og glemmer hvad graviditeten rent faktisk handler om. Så se det mere, som en positiv reminder om hvorfor vi er gravide og hvorfor vi bør nyde den fantastiske tid :-)

Hilsen den gravide – som ELSKER at være gravid og nyder følelsen af at bære på mit eget barn <3

img_9274x