MØDREGRUPPEN – Håb, fødselsreaktion & fertilitetsbehandling

img_8209x

Som jeg nævnte HER, så føler jeg mig ualmindelig heldig over at være gravid og med ønskebarnet i maven. Men som jeg også tidligere har skrevet om, så har jeg lyst til at dele historier om de forældre, som har kæmpet en kamp, om at få ønskebarnet og faktisk er endt med miraklet, om at blive forældre! Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp. Jeg tænker at mange af jer sikkert har kæmpet en kamp, måske nogle af jer står lige midt i det, mens andre fuldstændig har mistet håbet.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Dagen efter min 25 års fødselsdag spurgte min kæreste mig om vi ikke skulle prøve at lave en baby. Jeg var færdig med min uddannelse og total parat. Jeg lider af en kronisk sygdom og havde hele tiden en dum tanke om at jeg ville få svært ved at blive gravid til trods for at jeg var slank og i god form.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen? 

Efter at have smidt præventionen skulle vi gå stille og roligt i gang. Men kort efter havde jeg allerede købt utallige graviditets test og ægløsningsteste. Jeg begyndte så småt at læse om graviditet osv. på nettet. Jeg blev så grebet af det at jeg stort set ikke lavede andet. Med det samme jeg mærkede noget anderledes i min krop googlede jeg løs.

Jeg troede seriøst hver gang at nu var den der. Jeg blev skør tilsidst af at læse om alle de symptomer man kan have og stoppede fra den ene dag til den anden og prøvede at tage det mere roligt. Men det var svært. I samme periode følte jeg at alle veninder blev gravide. Selvfølgelig ret hurtigt. Jeg var grøn af jalousi! Jeg var dødmisundelig på den struttende mave. Jeg følte tiden sneglede sig afsted. Især fra ægløsning og så de 14 dage frem indtil man skulle teste om man var gravid.

Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Efter et år uden prævention og nogle laaange cyklusser blev vi henvist til en privat klinik. De undersøgte os og vi fejlede ikke noget.

Da vi gik igang med fertilitetsbehandling blev det kun værre. Især fordi vi vidste vi havde 3 forsøg. Min cyklus var lang og det var lidt som om, at lægen behandlede mig ud fra, at jeg havde en normal cyklus. Hvilket også resulterede i, at det ikke ville lykkedes.

Jeg følte ærlig talt at det var en pengemaskine. Efter 3. forsøg uden held blev vi henvist til reagensglas forsøg. Jeg blev mere rolig fordi chancen for at blive gravid her var væsentlig større. Vi skulle dog vente nogle måneder pga. ferielukning. De lange 6 uger føltes som en evighed, men jeg/vi prøvede at få det bedste ud af det. Jeg vidste jo, at når sommerferien var ovre, så var chancen for at blive gravid jo ret stor! Så jeg lagde tankerne til side og nød sommeren med min kæreste og satte babyprojektet på hylden.

Og vupti så blev vi gravide -HELT UDEN HJÆLP. Jeg var lykkelig og panisk på samme tid. Jeg havde lige testet positivt på testen og rendte til lægen med det samme for at få taget en blodprøve for at måle mit HCG tal. Den var god nok. Da jeg var i uge 6 skulle vi til hjerteblink scanning. Scanningen viste en graviditet men ikke noget blink. Vi skulle komme igen efter 10 dage! 10 dage!!!!! Det føltes som år. Men der var heldigvis blink der.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Ugerne sneglede sig afsted til uge 11 hvor vi skulle til NF. Men også her blev vi sendt hjem igen fordi fostret lå så godt gemt at det ikke kunne måles. En uge efter var vi til en god NF scanning og alt var perfekt. Jeg var stadig glad men også bange hele tiden for at det skulle gå galt. Min sygdom gik i udbrud under forløbet. Det var rædselsfuldt. Det eneste positive var at vi så vores lille baby mange gange ;-)

img_7960x

 

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Da jeg fødte mit første barn, fik jeg en fødselsreaktion. Hun kom tidligere end planlagt ved lynfødsel. Jeg forsøgte at tale om det, men alle andre sagde ikke noget og beroligede mig med at det var meget normalt. Det var meget tabu at tale om, kunne jeg mærke, og jeg følte mig alene om mine tanker. Jeg gik til psykolog efter 6 mdr. og det hjalp. Det værste for mig var nok at nu havde jeg brugt så lang tid på, at blive gravid og nu sad jeg med ønskebarnet. Hvorfor var jeg så ikke glad? Det jeg vil frem til er, at uanset hvor lang tid og hvordan du er blevet gravid, så kan man ikke styre de følelser man har som mor. Det er OGSÅ okay at være frustreret og synes det er hårdt, selvom man har modtaget behandling. Og det er okay at tale om det, HØJT. Selvom du har fundet dit drømmejob – så kan du også have gode og dårlige arbejdsdage! Forstår I mig?

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

Da vi ville have barn nr. 2 forsøgte vi et stykke tid selv uden held. Efter noget tid kontaktede vi samme klinik. Jeg var dog skeptisk for insemination, da jeg følte at lægen ikke gav mig den behandling, der passede til min cyklus. Han havde tidligere insemineret mig hvor ægløsningen slet ikke passede og det var tydeligt at se på ham, at det ikke ville lykkedes. Men han havde fået meget ros og derfor var vi der igen. Denne gang ville vi dog blot modtage hormonbehandlinger samt scanninger og så selv tage hjem og lave hjemmearbejdet ;-)

Efter 5 forsøg ville vi gå videre til reagensglas. Jeg blev dog af en bekendt anbefalet at skifte læge. Så dette gjorde vi – jeg ville jo så gerne have nr. 2. Og hvor er jeg lykkelig for at vi gjorde dette!! De gav mig andre hormoner og i første inseminationsforsøg var vi gravide. Så endnu 1 1/2 år med babyprojekt.

Vi er i dag heldige og lykkelige for vores to mirakler. Det er tiden og kampen værd! Men hvor ville jeg ønske, at der til hver klinik tilhørte en psykolog eller lignende, hvor man kunne tale om sine tanker, som til tider kan drive en til vanvid. Man ser barnevogne og gravide overalt! Og tanken om måske ikke at kunne få børn er uudholdeligt. Man føler sig så uretfærdigt behandlet.
Jeg ønsker jer alt held og lykke, hvad enten I netop er begyndt på fertilitetsbehandling, er blevet gravid eller blot har en dårlig tanke om at blive gravid.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_8199x

NÅR MAN ER GRAVID – MEN DIN VENINDE IKKE ER DET!

img_7958x

Siden jeg fandt ud af at jeg var gravid, så har tanken strejfet mig utallige gange!
“Hvorfor var jeg så heldig at blive gravid så hurtigt, mens andre må kæmpe flere år for at blive det?”

Misforstå mig nu ikke – jeg er LYKKELIG for at blive gravid, og at det lykkedes os på så kort tid – og helt uden hjælp vel at mærke!
Men nu hvor jeg har så mange omkring mig, som enten har haft det svært med graviditet eller måske stadigvæk kæmper om at blive det, så kan jeg alligevel ikke slippe tanken. Hvorfor var jeg så heldig?

Og det har jeg altså tænkt mig at dykke lidt ned i, i dag. For selvom jeg ville ønske at jeg kunne få barnløshed til at forsvinde fra alle, så er det altså bare en hård kamp og noget af en kamel at sluge! Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg HER, om hvordan det føles, at blive stillet spørgsmålet fra nær og fjern om man var gravid – specielt fordi man var nået en alder, hvor næsten alle i ens vennekreds havde fået børn. Og hvilken virkning, det havde på mig selv og ikke mindst på mine veninder som jeg vidste var i fertilitets behandling.

img_7960x

Jeg fik fortalt nogle af mine nærmeste veninder, som nogle af de første, som jeg ved der er i fertilitetsbehandling, at jeg var gravid. Jeg tog en stille og rolig snak med dem alene, da jeg kun kunne forestille mig, at det må være hårdt at få sådan en stor nyhed fra en anden.
Men derimod, så er det altså svært at være veninden på den anden side!

For hvad nu hvis man har lyst til at dele en af sine største nyheder med sin veninde? Og hvad nu hvis man har lyst til at dele noget af sin lykkeligste tid med én, som ville ønske at det var hende der stod i det samme sted?
Og hvad nu hvis, man blot har lyst til at vise sin nye struttende mave frem, men at man føler at man må pakke den væk i alt for løst tøj, for ikke at genere nogen?

Jeg ved det ikke. Jeg ville ønske jeg havde svarene på det. Og det er måske én af de hårdeste prøver, jeg kan forestille mig at udsætte et venskab for.
Og jeg kan jo sagtens forestille mig hvordan det ville være at stå dér og se på andres lykke, imens man selv står med barnløshed og nærmest gruer for misundelse!
Eller kan jeg egentlig forestille mig det? For jeg har jo ikke prøvet det!
Men jeg har talt meget med mine veninder, som netop har prøvet at stå i lignende situationer. Og for det meste er nyheden blevet “godtaget” fordi begge parter har været i fertilitetsbehandling. Men hvad så med os, som ikke har været igennem hele møllen? Er der så mindre lykke og forståelse for at blive godtaget som en gravid veninde?

Og dét med at være den gravide veninde virker således til at være noget, mange af os må forholde os til. Og det er i grunden egentlig en skam, for jeg vil elske at kunne dele min graviditet og ikke mindst mit kommende barn med mine allernærmeste og ikke mindst verden omkring mig. Måske er det også derfor jeg har valgt, at gå i detaljer her på bloggen omkring min graviditet – for her føler jeg at jeg har mit lille hjørne af blog verdenen til at kunne dele, min glæde, min graviditet, helt uden at skulle gemme det væk.

Jeg er utrolig glad for at være gravid!! VIRKELIG! Og jeg ved at barnløshed er en tabu emne at tale om. Men jeg har lyst til at tage emnet op! Være åben omkring det og ikke mindst dele historier og et håb om det en dag vil lykkes!

Derfor vil jeg lave en ny føljeton her på bloggen kaldet Mødregruppen.

Jeg har spurgt nogle veninder, som har været igennem hele møllen med fertilitetsbehandling og de har været så søde at dele deres historier, deres inderste tanker, følelser og håb. Og hvilken kamp det kan være at gå igennem fertilitetsbehandling, men at nå ud på den anden side og lykkeligt!

Jeg håber at I har lyst til at læse med. Og så ønsker jeg inderligt at det vil give en bedre forståelse – kvinde til kvinde! <3

Kunne du have lyst til at dele din historie? Anonym eller ej – så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk og så kigger vi på det! :-)

LAD OS BRYDE TABUÉT SAMMEN <3

    Newer posts