ER DU GRAVID?

?Er du gravid??. Det spørgsmål har jeg fået ikke så få gange det seneste år. Og mange af mine veninder og bekendte ligeså. Det er noget med alderen selvfølgelig. Og at man har flyttet sammen med drømmemanden i hans hus. Og nu står med hus, bil og fast arbejde!
For når man er i slutningen af tyverne (fylder 30 år til november) og er til den etablerede side, så må man da være ved at reproducere sig ikke? Eller?

Og jeg har tænkt at hvis jeg kan bruge mit lille hjørne af internettet og vise, hvordan virkeligheden også kan se ud for nogen, måske endda skubbe til et lille tabu undervejs, så har det givet alverdens mening at sige DET højt. Så here it goes!

Størstedelen af min venindeflok har fået børn, er blevet gift og fået endnu et barn. Ja faktisk har de etableret sig godt med deres lille familie. Og jeg kunne ikke være mere lykkelig på deres vegne! Men når man så udtrykker sig for ens glæde, så kommer spørgsmålet ganske ofte: “Nå, I skal vel også til at i gang?” Eller “Ja du bliver jo ikke ligefrem yngre og tiden går altså”. “Du har størst chance for at blive gravid når du er under 30 år, så du har et halvt år til at nå det”.

Da jeg forleden havde en veninde på besøg, som faktisk er højgravid med nr. 2 baby, så faldt emnet på barnløshed og hvor skrøbeligt det er med spørgsmål om graviditet når man kommer i vores alder. Det var en super god snak vi havde, specielt fordi hun også selv har haft lidt problemer med barn nr. 1.

For det er netop et skrøbeligt emne at “joke” med graviditet i vores alder. Eller faktisk NOGENSINDE, uanset alder. For man kan jo ikke vide om man rent faktisk sidder og joker helt uskyldigt om en venindes hast om graviditet, men at man måske sidder og sårer den veninde, inderst inde. For hvad nu hvis hun faktisk er i gang med at prøve at blive gravid? Hvad nu hvis hun rent faktisk har prøvet ALT, og nu er henvist til fertilitetsbehandling – ville det så ikke være sårende, hvis man jokede med at hun skal blive gravid i en fart? Måske har hun selv lyst til at SKRIGE, at hun gør alt hvad hun kan for at blive gravid! Og at du faktisk har trådt hende på en meget øm tå!

Jeg tror måske bare, at folk håber at ens nærmeste er lykkelige og blot ønsker dem det bedste, hvad enten det er forhold, bryllup eller familie forøgelse.

Men spørgsmålet sidder stadigvæk i mig:

For hvornår må man egentlig spørge en kvinde om hun er gravid?

Forleden sad jeg i venteværelset hos lægen og ud af det blå, kommer en bekendt veninde ud af døren hos lægen med en gul konvolut. EN GUL KONVOLUT! Så vidt jeg ved, så findes der ikke andre gule konvolutter hos lægen, altså udover vandrejournalen. Og selvom jeg blev vildt chokeret, så prøvede jeg faktisk at gemme mig under min krave i frakken. For hvad nu hvis hun så mig? Og ville der ske det helt store, hvis hun så mig?

For langt de fleste er det at være gravid en glædelig nyhed, som de skal have lov at dele NÅR de selv har lyst og selvfølgelig NÅR de rent faktisk er det.

Og så findes der også for mange et hieraki over hvem, der skal have det at vide først. For de kommende bedsteforældre, mostre/onkler, arbejdsplads m.m. er som regel øverst på den liste, så måske man bare skal vente til det bliver ens egen tur, til at få nyheden at vide? Også selvom man ikke er øverst på listen ;-)

Måske man blot skal lade den snak være og rent faktisk glæde sig til, at man bliver beriget med den nyhed, når ens venner/veninder/bekendte deler den store nyhed. Og hvorfor skal vi absolut også snage i den slags sager?
Man kan sammenligne det lidt med, at vi piger oftest snager i hvornår vores singleveninde har fået en kæreste? Har hun mødt en ny fyr? Og skal de snart på date igen? Er han så den eneste ene?
Hvis hun har nyt i sagen og har lyst til at dele det – så skal hun nok fortælle det :-)

Nogen af os (mig selv) har bare mere interesse i karrieren og vægter måske ikke børn så højt, som andre. Jeg er ikke selv i nogen fertilitetsbehandling og når tiden er inde, så håber jeg heller ikke at det kommer så vidt. Og hvis det gør – så tager vi også det med!
Men jeg kender mange der har stået i den situation omkring fertilitetsbehandling og jeg kan kun forestille mig, at det må virke forsvarsløst og sårende at blive spurgt om noget så privat.

Det var bare det jeg ville sige! Jeg håber at I tager det med i kufferten, næste gang I skal ses med veninderne, eller næste gang du kigger skævt på en kollega!

Så de damer, væbn jer med tålmodighed – den gode nyhed skal nok komme til jer, når tiden er inde :-)