JULEGAVE SHOPPING - SÅDAN GØR DU

FÆLLESGAVE – ER MAN SÅ BLEVET VOKSEN?

Hjemme hos Hr. Skov og jeg, der deler vi gerne vores indretnings ideer. Jeg synes vi har været ret enige om hvordan vores hjem skal se ud og ikke mindst hvor personligt vi gerne vil have det.
Vi har sågar købt fælles ting da jeg i marts flyttede ind i Hr. Skovs hus. Og selvom jeg mener at vi mangler en del flere (og desværre dyrere) ting, så er jeg nu alligevel godt tilfreds med hvordan vores hjem nu ser ud.

Men i den søde juletid er der jo plads til at ønske sig lidt større ting til hjemmet. Og selvom jeg har fablet om den famøse KitchenAid røremaskine (man er vel husmor, ikke? ;-) ) så er det bare som om at der findes andre ting, som interessere den kære Hr. Skov. Såsom en ny radio til stuen.

Og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så kunne jeg da også godt bruge en ny radio til huset, specielt så jeg kan høre højt musik når jeg står i køkkenet og bager ;-) ha ha..

Derfor er vi blevet ret enige om at give hinanden en fælles julegave. Nemlig en radio! Vi kunne sagtens have givet hinanden en rejse, f. eks en skiferie til Norge – men en radio ville nok holde længere ;-)

Efter at have lånt svigermors radio i weekenden, så kunne jeg jo godt se at det ville være lækkert med en fin radio, som både kunne give en god lyd, men samtidig også være en del af indretningen. Derfor er vi blevet enige om at købe en af de dersens Beolit, som en fælles julegave.

FÆLLES JULEGAVE! Pyyyh så er man blevet voksen, hva? Næste år bliver vel også en fælles julegave, dog i en røremaskine udgave ;-) Men er det ikke ret voksent at købe fælles julegave til hjemmet? Eller har jeg bare gået glip af noget de sidste par år som single?

Så selvom jeg nærmer mig de 30 (rolig nu, der er stadigvæk 2 år endnu) så er det vel okay at begynde at købe fælles julegave! Nu er vi vel voksne ;-)

Der er bestemt ingen mening med dette blogindlæg, jeg tog mig bare til tasterne og begyndte at skrive. Netop af den grund, at jeg synes det er MEGET voksent at købe fælles julegave. Meeeen jeg glæder mig nu alligevel til at Hr. Skov kommer hjem med vores nye radio ;-) ha ha..

2 kommentarer

  • Haha, både min kæreste og jeg drømmer vildt meget om en KitchenAid, så jeg tror vi har vedtaget, at vi køber den på januarudsalget. Jeg overgav mig ellers gerne til fælles julegaver, hvis det betød, at der kunne ligge sådan en skønhed under træet, men selv hvis vi gik sammen ville det nok stadig være ret langt over budget. Hvorfor er det altid de pæne ting der er dyrest?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh det er altså sjovt at høre hvordan det står til hjemme hos andre

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEGAVE SHOPPING - SÅDAN GØR DU