Ginger limonade

Film: En du elsker

enduelsker

Forleden aften var jeg i biffen og se filmen “En du elsker”.  Faktisk blev jeg en anelse skuffet – da jeg egentlig forventede en mere dyb følelse med filmen. Men bortset fra mit kritiske synspunkt, så er filmen faktisk rigtig god og giver en, noget at tænke over. Filmen har et godt flow og bevæger sig ud på kanten af livet. Det er en fortælling om et møde mellem to fortabte skæbner, en voksen mand og en dreng. Manden, Thomas Jacob, bor i Los Angeles og er en verdensberømt sanger. Han er en mand med stor succes og som lever og ånder for musikken. Da han vender hjem til Danmark for at indspille et nyt album med sin faste musikproducer, tropper hans voksne datter Julie op. Med sig har hun hans barnebarn, den 11-årige Noa, som Thomas aldrig har mødt. Snart bliver Thomas meget mod sin vilje tvunget til at tage sig af Noa, og de to begynder stik imod alle odds langsomt at finde hinanden igennem musikken. Men så indtræffer katastrofen, og Thomas må se i øjnene, at han skal træffe et valg, der forandrer hans liv for altid. Det er netop her at filmen bliver en anelse barsk og der skal træffes nogle vigtige beslutninger – som har store konsekvenser for deres liv.

Jeg kan varmt anbefale filmen til alle, da jeg inderst inde synes den er rigtig spændende og samtidig oprigtigt til dagens tider. Du skal se den, hvis du brænder for musik, hvis du er til hjerteskærende film eller hvis du blot har brug for et smil eller noget dybere at tænke på :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ginger limonade