Glædelig jul

Film: All inclusive

all_inclusive
All Inclusive Rolf Konow

For en lille måned siden var jeg så heldig at blive inviteret til forpremieren på den nye danske film All Inclusive. Filmen har premiere i dag og derfor tænkte jeg, at en lille anmeldelse ville være på sin plads.

Personligt var jeg lidt skeptisk inden skulle se filmen. Jeg havde hørt ganske lidt om den, og udfra handlingen lød den ikke umiddelbart som en film, jeg ville komme til at elske at se.
MEN! Så begyndte filmen…. Og fra start til slut grinede jeg.. Faktisk blev jeg så overrasket over filmen, at jeg næsten ikke kan vente med at se den igen.

Kort fortalt handler filmen om en familie, bestående af en far, mor og deres to døtre, som skal på charterferie til Malta, i forbindelse med morens 60 års fødselsdag. Kort inden turen, går forældrene fra hinanden. Moderen og døtrene vælger derfor at rejse alene til Malta. Ferien i Malta tager en anderledes drejning, da en mand tager affære i familiens underholdning, og han holder sig bestemt ikke tilbage! Udover alle grænser og pinlige episoder, fremhæver filmen de bedste scener og mest grinagtige episoder. Den styrker søsterskabet og ikke mindst pinlige snakke mellem datter og mor. Mere kan jeg desværre ikke fortælle om filmen, uden at røbe for meget.. ;-)

Jeg kan varmt anbefale filmen, specielt til de humoristiske piger derude eller til mødrene, som trænger til et godt grin. Så hvis du mangler lidt underholdning her i juledagene, så tag ind og se filmen :-)

Jeg er kommet hjem til lejligheden igen og vil tilbringe aftenen i selskab med en rar veninde!

God 1. juledag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul