Det er okay at være lidt træt, ikke?

Overskriften siger vist det hele..
Jeg er noget så træt og uoplagt for tiden. Jeg ved ikke om det er vejret der driller eller at jeg bare konstant er i søvnunderskud eller at jeg måske bare snart trænger til at holde ferie. Måske er det det sidste der spiller ind.
Uanset hvad, så føler jeg at tiden render fra mig. Jeg kender mig selv godt nok til at planlægge mine dage væk og når jeg så har planlagt så meget, så glemmer jeg at planlægge at slappe af. Og selvom jeg føler at jeg af og til lige tager en times pause fra det hele, så vælter der alligevel ind med en masse papirnusseri og mails der skal svares på.
Faktisk føler jeg også at jeg løber lidt i ring. De fleste af mine dage går med at arbejde, løbe, blogge og i de sidste få timer er der plads til søvn og at være social med enten familie eller veninderne. Måske er det også bare en fase som bare lige skal overståes inden jeg går på ferie.
Halvanden uge tilbage og jeg glæder mig!
Jeg er lige kommet hjem fra dagens løbetur og nu vil jeg hoppe i bad. Lige spise lidt og så på hovedet i seng – man kan jo altså godt være lidt træt oven på den løbetur ;-)
Ingen kommentarer endnu