Film: Under sandet

I sidste uge tog jeg i biffen og se den bemærkelsesværdige film Under Sandet.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde nogle forventninger til filmen, udover at jeg havde set traileren og vurderet at den må være barsk. Derudover var forventninger ikke så høje, fordi jeg generelt ikke er tilhænger af film med tysk tale.
Men jeg var målløs og jeg er det faktisk stadigvæk!! Filmen har sat sig i et så dybt spor hos mig, at det er en film jeg aldrig vil glemme. Specielt fordi det omhandler den tyske historie og 2. verdenskrig. Og det er var jo nærmest guf for en historie-nørd som jeg ;-)

Filmen handler om efterladenskaber efter 2. verdenskrig. Man følger tyskerne som rejser hjem til Tyskland, efter krigen er endt og hvoran de nærmest bliver “smidt” ud af landet. Pånær de unge tyske drenge. De har nemlig fået pligten til at fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst. Drengene kommer på træningslejr og lærer hvordan man deaktivere de forskellige miner, men chancen for at træde et skridt forkert er stor. Man følger en besætning der skal sørge for at udrydde landminer i Sønder jylland. Under processen mærker drengene hvilken vrede danskerne har opbygget efter 2. verdenskrig mod tyskerne. Dette bliver især bemærket overfor drengene, da deres hærfører har et kæmpe had til tyskere.
Hver dag er en kamp om livet og det kræver både blod, sved og tårer, da besætningen bliver mindre for hver dag der går. Det tærer både psykisk og fysisk på de unge drenge. Indtil der en dag sker noget, som får hærfører til at ændre syn på drengene og livet. Hadet til tyskerne bliver i et øjeblik sat på standby. Og mere tør jeg altså ikke at fortælle ;-)

Derimod kan jeg VARMT anbefale jer at se filmen. Filmen rummer mere kærlighed end had. Og under hele filmen sidder man spændt og krydser fingre for at der ikke springer flere landminer. Filmen er simpelthen så godt bygget op, at den overrasker en på frygtelig tidspunkter. Jeg vil næsten endda kalde den for en gyser, for så spændt var jeg altså ;-)