Lately
Udover juicefabrikken, så har vi også startet en Burger joint ;-) Perfekt som tømmermænds mad ;-)
Årets første Lately blogindlæg. Det er faktisk lidt sjovt at sidde denne søndag og kigge tilbage på en utrolig dejlig juleferie. Jeg har virkelig fået slappet af og er kommet ned i gear. Og det tror jeg altså er ret vigtigt at gøre en gang i mellem. Specielt hvis man har tendens til at have nogle travle og hektiske hverdage.
Jeg har haft en dejlig jul og et fantastisk nytårsaften, som jeg fejrede med min kæreste for første gang. Det var helt specielt og super hyggeligt! Derudover har jeg haft tid til at se min familie og være moster og faster på samme tid for alle mine niecer og nevøer.
Jeg har sågar haft tid til at kede mig, sove middagslur og tid til at træne. Og endda løbe en tur. Og det føles altså ret skønt og tilfredsstillende. Det har virkelig været en skøn uge:-)
I dag står den på en brunchdate med ham den søde, derefter lidt shopping og så skal vi ud og prøvekøre et par biler. Jeg overvejer jo at købe bil i den nærmeste fremtid, men pyyh der er jo et stort udvalg. Jeg håber at jeg finder den rette bil i dag :-)
Fine små glimt :) Må også hellere igang med at juice igen :)