Lately

Film: De standhaftige


Nu er det efterhånden ved at være små 14 dage siden at jeg tog i biffen for at se De standhaftige. En film som kom lidt bag på mig og som jeg slugte råt. Jeg har altid været fascineret af Cecilie Lassens skønhed som balletdanser og at pludselig se hende som en skuespiller er overraskende. Overraskende på en positiv måde.

Hun spiller den professionelle balletdanser Sofie, som tilfældigvis støder på den hårdt sårede soldat Thomas, som desværre har fået amputeret begge ben i eksplosion i krigen i Afghanistan.
Thomas er enspænder, som kan klare alting selv og lader sig ikke gå på af sin ulykke. Dog mangler han hjælp og vilje til at komme til at gå igen, ved hjælp af ben proteser.

Sofie hjælper Thomas med forskellige øvelser og pludselig indledes der et mere intimt venskab.
Thomas er dog i klemme, da han allerede har en kæreste. Men pludselig forvandler venskabet sig til mere end blot et venskab.

Filmen virker meget autentisk og tager nogle relevante diskussioner op til overfladen. Derudover er begge skuespiller gode sammen og tager filmen til et højere level.

Altså hvis man er lidt af en blødsøden for kærlighedsfilm, så kan jeg varmt anbefale den ;-) Så hiv kæresten eller veninden med ind og se filmen. Jeg er sikker på at I vil takke mig senere ;-)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lately