LOOK OF THE DAY: Evening sun

Brevkassen: Kan man ændre på sin kæreste?

Henriettes brevkasse!

Jeg tager et læserbrev op hver onsdag, som vi kigger nærmere på og jeg kommer med min synsvinkel. derefter har I mulighed for at taste løs i kommentarfeltet og komme med jeres egne erfaringer og gode råd. På den måde kan vi forhåbentlig få løst nogle af hverdagens udfordringer sammen.

Kære Henriette

Fed mode blog og super cool at du har åbnet en brevkasse på bloggen.

Jeg ved ikke om det er et relevant emne at bringe op men jeg prøver nu alligvel at skrive til dig.

Jeg er frygtelig flov over min kæreste når vi er ude. Når vi er sammen med min familie er han tilbagelænet, sød og høflig. Men når vi er ude blandt venner, specielt mine veninder, så opfører han sig til tider tåbeligt! Det er dybt godnat at skulle sidde ved siden af ham når han råber op om platte jokes og gamle historier om hans ekskæreste. Især når det gælder sexhistorier. Jeg synes det er vildt pinligt og jeg prøver altid at tale udenom emnet men vi ender altid med at vende tilbage til emnet igen.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg snakke med ham om det? For kan jeg overhovedet tillade mig at ændre på ham? Måske er det jo bare hans natur at han er sådan og i starten af forholdet synes jeg jo at det var charmerende med de sjove jokes. Nu har jeg efterhånden fundet ud af det er en genudsendelse hver gang vi er ude.

Jeg søger svar, da jeg rigtig godt kan lide min kæreste, men er flov.


Kærlig hilsen

Tanya

?Hej Tanya

Uh jeg kan godt forstå dit dilemma. Men jeg tror det er et tilbagevende problem for ret mange faktisk. Man behøver ikke at være konkret flov over sin kæreste, men af og til kan historierne blive ret pinlige. Det sker vist for os alle. Når det så er sagt, så er det svært at bedømme hvor slemt det egentlig er. 

Du skriver, at han er helt “normal” når I er sammen med familien, men at han er mest pinlig når I er ude blandt venner, specielt dine venner. Måske ligger du mere mærke til det, når du er sammen med dine venner, end normalt? Måske skyldes det at man altid gerne vil have at sin egen kæreste fremstår godt blandt ens veninder og derfor kan man hurtigt lægge mærke til alle detaljer, specielt hvis det vedrører en selv. 

Derudover synes jeg helt klart at du skal tage en snak med din kæreste om det. Måske lægger han ikke selv mærke til det eller også skyldes det måske det at han er nervøs blandt dine venner? Og at han måske prøver at gemme sin nervøsitet gennem sine jokes? 

At han derimod fortæller gamle historier om sin ekskæreste er en anden sag. Let’s face it, der er ingen der synes det er en fest at høre om gamle ekskærester. Der er en fase man skal igennem et parhold omkring fortælling af ekskærester, men at man ligefrem fortæller om pinlige historier til sine venner, det lyder ret vildt. Der ville jeg selv tage en snak med kæresten om dette, og forklarer ham at det ikke er rart hverken for dig eller dine venner at høre om de gamle historier. Det tror jeg helt sikkert at han vil kunne forstå, især hvis det gør dig ked af det. 

Men for at opsummere, så vil jeg klart anbefale dig at tage en snak med din kæreste om ovenstående. Han skal jo også have en chance for at rette op på sine fejl og vide hvis der er noget der gør dig ked af det. 

Jeg håber at du kan bruge mine svar. 

Jeg ønsker dig alt held og lykke!

Klem Henriette

Nå piger, hvad siger I til Tanyas spørgsmål? Er der noget I vil gøre anderledes? Kom gerne med gode råd og erfaring i kommentarfeltet nedenfor :-)

Skulle du have lyst til at skrive til mig – så kontakt mig gerne på min mail ?henriettesblog@hotmail.dk 

?Alle mails betragtes som 100 % anonyme og jeg forholder mig en tavshedpligt. 

 

2 kommentarer

  • Randi R

    Jeg tror det er et problem der bliver set meget ofte i et parforhold. Jeg er helllere ikke stolt af min kæreste nogle gange, men sådan er vi jo forskellige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg synes helt klart at du skal tage en snak med din kæreste om det. I skal jo være ærlige overfor hinanden. Det kommer man længst med. (:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: Evening sun