Status på Avocadotræ 3 måneder


For 3 måneder spiste jeg en avocadomad. Og da jeg var ved at skære min avocado til, så kom jeg i tanke om et mad program, hvor jeg hørte Louise Lorang tale om at man ikke skulle spise stenen ud fra avocado, men at man netop kunne bruge den til at dyrke flere avocadoer. Hmm.. Det lød interessant.
Så jeg klappede min computer op og google straks Avocado træ ;-) Og så så jeg at Frk. Overspringshandling havde en ret fin “opskrift” på et avocadotræ. Og det var jo super enkelt og nemt! For de af jer, der har læst med længe, ved at jeg elsker nemme løsninger ;-)
Og så står vi her 3 måneder efter og har et lille bitte træ. For 3 måneder siden “plantede” jeg stenen i vandet (se hvordan HER) og lod den gro lige så stille i et glas. Nu er rødderne blevet så lange, at den er vokset ud af glasset og er nu flyttet i en noget større vase. Og wupti så kom der fart på. Det lille træ har fået lange rødder, der er kommet flere blade på og den lille stamme er begyndt at skyde i vejret.
Jeg elsker at se hvordan den vokser lidt for hver måned.


Ingen kommentarer endnu