Lately

Tilbageblik: De første måneder som blogger

For 3 år siden sad jeg hjemme i min mors stue og havde tanker om mit liv og hvad jeg ville stille op med det. Jeg begyndte derfor at blogge på www.bloggeronheels.dk, som har vist sig at være en livs ændring for mig.

Jeg husker denne sommer som en kæmpe udvikling for mig som person. Jeg var nødsaget til at flytte hjem til mine forældre, efter et brudt forhold i København. Jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg for første gang ikke havde styr på noget som helst. Jeg havde solgt alle mine ting fra lejligheden, havde sagt lejligheden og mit job op. Og pludselig var jeg nødt til at flytte hjem til min mor.

Jeg kan huske, at jeg ikke så det som et nederlag, men mere som et punkt i mit liv, om at jeg aldrig vil komme til at ende sådan igen. Jeg fungerer allerbedst, når jeg har styr på mit arbejde, har en indtægt, har daglige rutiner, har styr på mit hjem og kan planlægge mig ud af det mindste. Men lige der, havde jeg ikke styr på noget som helst. Heldigvis blev mit forhold til min mor tættere end nogensinde, da jeg omsider flyttede ind på et værelse hos hende. Det var alligevel rart :-)

Jeg tog på ferie på Mallorca med en sød veninde. Og vi havde sådan en hyggelig tur!
Jeg var åbenbart ikke så farveforskrækket dengang, som jeg kan være nu af og til ;-)

Jeg kan huske at jeg også legede med designet af mine billeder. Samtlige billeder er lavet i collager og ikke enkeltvis billeder ;-) Heldigvis er jeg gået fra den ide – ellers ville alle mine billeder være nogle laaaaange billeder ;-)

Og så var jeg vist ret vild med en bestemt nederdel dengang ;-) ha ha..

Selvom jeg dengang syntes at det hele så lidt sort ud, så har jeg helt klart lært af min fortid. Jeg kan huske at jeg tog et valg om uddannelse og tog til en jobsamtale og fik jobbet. EN KÆMPE OPTUR! Jeg rejste forskellige steder hen og nød at jeg havde muligheden for at nyde oplevelserne med mine veninder. Jeg fik min egen lejlighed igen og fik styr på mit liv igen.

Bloggen har helt klart været en styrke hos mig og er ikke længere blot en hobby for mig. Det er blevet til et dagligt arbejde, som betyder utrolig meget for mig. Jeg finder så mange livsværdier ved bloggen og at kunne blogge for jer hver evig eneste dag er en kæmpe sejr for mig!

Dette blev et lidt længere blogindlæg end regnet med. Egentlig ville jeg blot fortælle jer om hvordan bloggen startede. Altså et tilbageblik fra min fortid. :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lately