NEW IN: BIKINI MODE

VACATION MODE

For at være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke god til at holde ferie. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER ferie – men noget i mig har utrolig svært ved at “glemme” hverdagen og bare koble af.

Sidste års sommerferie blev jeg faktisk helt rastløs de første par dage – jeg kunne ikke falde helt til ro og bare slappe af.

Når man er vant til at være i et højt gear de fleste dage, så er det noget nær den omvendte verden at bruge dagen på at ligge på en liggestol og dase dagen lang. Men jeg prøver i hærdigt i år at finde mig hurtig til rette og få koblet helt ud. I hvert fald så godt som jeg nu kan ;-)

Tænk sig at jeg for 2 år siden havde en ferie, hvor jeg nærmest glædet mig til at komme tilbage på arbejde og at ferien blot skulle overståes. Blot fordi at jeg savnede det daglige trummerum med de faste rutiner såsom stå op, gå på arbejde, tage ud og træne, spise, lave blog, drikke en kop kaffe med en veninde eller familie, lave mad og så i seng.

De daglige rutiner kører jeg stadigvæk på, men dog prøver jeg at planlægge mig lidt ud af tingene, så jeg af og til kan få slappet af og give mig selv tid til det også. Men jeg må indrømme at det er til tider en meget svær proces for mig, da jeg allerhelst vil have noget i rive i og arbejde med.

Men jeg tror det er meget sundt for mig i år, at jeg lader bloggen og livet herhjemme ligge lidt og blot være i nuét og nyde min ferie. Sove længe, spise god mad, have alverdens tid, intet planlagt og blot bare lade tankerne flyve og slappe af! Og jeg nyder det rent faktisk, selvom jeg savner bloggen lidt en gang imellem, mest fordi jeg altid har 1000 ideer til nye blogindlæg og samarbejde! Haha..

Nu vil jeg nyde resten af min ferie med god samvittighed! :-)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW IN: BIKINI MODE