LATELY

D.I.Y MISTER PUMPKIN HEAD – LAV DIT EGET GRÆSKAR

 Halloween er over os lige nu, og om man vil det eller ej, så er det altså en amerikansk tradition der er kommet for at blive i Danmark.

Og så er der altså noget (u)hyggeligt ved at have små græskarhoveder med lys i til at stå udenfor eller sågar indendørs. Og børnene elsker at kunne lave sit eget lille græskarhoved – det er jo kun fantasien der sætter grænser! ;-) Så selvom Halloween er i morgen, så kan du stadigvæk nå at blive klar!

Læs guiden herunder :-)

Vi skal “fejre” det med nogle søde naboer og derefter bliver børnene sendt ud på gaden til lidt gys og snold selvfølgelig ;-)

Gå på udkig i supermarkederne eller diverse planteskoler for at finde det helt rigtige græskar. Find gerne et græskar, som ikke er for snavset og hvor der gerne er en “rod” ovenpå. Det gør det lettere at løfte låget på længere sigt ;-)

Gå efter et græskar, der er stort, så der er plads til et motiv med mange elementer. En god idé er at vælge et, der er aflangt, så der er god plads til både øjne, næse og mund.

 

Græskar låget

Inden du går i gang med at skære selve ansigtet ud, skal du først lave et låg, så du kan få indmaden ud. Tag en skarp kniv og begyndt lige så stille at skære små zig zag bevægelser øverst i græskarret, som giver et flot finish.

Når først låget er lavet, så skal du bruge en ske og udhule hele græskarret Der er ingen grund til at smide indmaden fra græskarret ud. Græskarkernerne kan du riste og bruge i salater eller bagværk. Inden du rister dem, skal de dog lige ligge til tørre i et døgns tid.

 

Nu skal du så til det sjove! Nemlig at lave selve ansigtet. Brug evt. en tusch til at tegne skitsen op, før du begynder at skære. Og brug så en klud til at tørre evt. streger ud efterfølgende.
Lav en uhyggelig, en sød eller en tandløs græskar ansigt. Mulighederne er mange ;-)
Se evt. mit græskarhoved fra sidste år HER.

Når græskarhovedet er færdigt, så tænd et lille fyrfadslys og læg det ind i græskarret – det giver et så fint lys om aftenen når det er mørkt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY