10 KJOLER TIL UNDER 100 KR.

HOKKAIDO GRÆSKAR FRITTER

Som sagt så har jeg jo lovet at gå helt hokkaido amok her i oktober måned og indtil videre har jeg introduceret jer for hokkaido salaten, hokkaido tærten og nu den nyeste opskrift på stammen – HOKKAIDO FRITTER – hvad ellers? ;-) ha ha..

Det er græskarsæson og hokkaido-græskaret er efterhånden i stort set alle supermakeder. Hokkaido-græskaret indeholder A, B og C-vitamin og gode fibre, som mætter godt. Desuden indeholder hokkaido blandt andet også mineraler som calcium og magnesium.
Vi spiser ret meget hokkaido herhjemme, specielt fordi den er så nem at tilberede, men faktisk også fordi græskaret har en let sødlig smag og er en god erstatning for kartofler, ris eller pasta.

Så der er alle mulige gode grunde til at spise hokkaido og specielt her i efterårsferien ;-)

HOKKAIDO GRÆSKAR FRITTER

Du skal bruge:

  • Et lille hokkaido græskar
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk groft salt

Skrub græskaret udenpå en skrubesvamp, så skrællen bliver helt fin. Skær græskaret over i 2. Rens græskaret for kerner med en ske. Skær nu græskaret i tynde skiver og derefter i små tynde stave. Læg dem ovre på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom lidt olie over græskar fritterne og drys med groft salt.
Bag græskar fritterne i ca. 1 time, men hold øje med dem. Efter ca. 30 minutter vendte jeg bagepladen om, så begge sider af bagepladen fik nok varme.

Server de sprøde fritter til denne lækre fisk eller dyp dem i den her hjemmelavet chili mayo!

VELBEKOMME!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 KJOLER TIL UNDER 100 KR.