SÅDAN FANDT JEG UD AF AT JEG VAR GRAVID
Selvom det er ved at være noget tid siden at jeg fandt ud af at jeg er gravid, så virker det stadigvæk klokkeklart for mig den dag.
Jeg kan huske at jeg i december tilbragte weekenden i Tyskland i forbindelse med en blogger rejse. Jeg gik og havde det virkelig dårligt. Jeg havde vilde smerter i maven, var konstant sulten, men havde madlede hvergang jeg gik forbi et julemarked. Og samtidig gik jeg og frøs hele weekenden, så jeg var sikker på at jeg var ved at blive syg. Det fortsatte desværre hele weekenden og flyveturene hjem føltes uendelig lange og jeg havde bare brug for at hvile.
Jeg kom hjem til Danmark igen om søndagen og fik hurtigt pakket ud, så jeg endelig kunne få slappet af. Søde, søde Hr. Skov havde dog været så sød og forkæle mig med et lille julebord med æbleskiver og julesnacks. Hvad han ikke vidste var, at jeg havde det så dårligt og slet ikke havde lyst til noget af det. Men da jeg synes tanken var så sød, så bed jeg det i mig og fik klemt 3 æbleskiver ned.
Jeg fortalte kun kort til Hr. Skov om hvordan jeg havde det og fejede det væk med at jeg nok bare var blevet lidt syg på turen.
Mandag, noget træt og stadigvæk med mavesmerter, vågnede jeg op og tog på arbejde. Dagen føltes virkelig lang og jeg kan huske at jeg slet ikke havde nogen appetit til frokost. Og der var jeg stensikker på at jeg var ved at blive syg.
Efter arbejde tager jeg hjem og hopper i hyggetøj og slæber en dyne med ind på sofaen. Jeg når lige knapt at falde i søvn, og pludselig kan jeg bare mærke de vildeste mavesmerter!! Som nok føltes som om min mave blev sprækket op. ( ja det lyder ret ulækkert, men jeg kan vist ikke forklare det anderledes)
Jeg griber telefonen og ringer fluks til Hr. Skov, som desværre var ude ved en kunde og kunne ikke tage telefonen. Derefter ringer jeg grædende til min søster og spørger efter hjælp. Hun vejleder mig i at ringe til vagtlægen og i værst fald at ringe efter en ambulance, da jeg ikke selv kunne komme op at gå eller stå.
Jeg får fat på vagtlægen og venter ca. 30 min. på at han skal komme. Vagtlægen er meget grundig og spørger til om jeg er gravid, hvornår jeg sidst har haft min menstraution osv. Og jeg er nok lidt for hurtigt til at feje ham væk med at jeg absolut ikke er gravid. Det var jeg da egentlig ret sikker på – var jeg ikke?
Lægen beordrer mig nu alligevel til at tage en graviditets test samt en test for blærebetændelse. Efter at jeg havde taget begge test, henlægger jeg nærmest graviditetstesten, da jeg jo godt ved at jeg ikke er gravid. Og jeg går derfter ud fra badeværelset og lægen går derefter ind. Men vagtlægen når at stoppe mig, da han spørger om jeg har kigget på graviditets testen, hvor jeg meget selvsikker siger “Nej, men jeg er som sagt ikke gravid”. Vagtlægen siger så “Øhm, der skal normalt 2 streger til at vise at man er gravid og øhm den her test har altså…” og så viser han mig testen, som er POSITIV!! Jeg bliver helt forvirret og kan slet ikke forstå at jeg er GRAVID!! Og jeg tror virkelig at jeg får sagt en masse mærkelige ting og begynder midt i det hele at tude, fordi det er så uvirkeligt!! Altså jeg var jo SÅ SIKKER! Det var en blandet følelse af både glæde og usikkerhed.
Lægen får mig lagt ned igen og fortæller mig at han vil ringe efter en ambulance, da han er bange for at jeg har en graviditet udenfor livmoderen. Og dette tages åbenbart ret seriøst.
Og jeg ved ikke om det er fordi jeg lige har fået verdens vildeste nyhed eller om det stadigvæk ikke var gået op for mig, at vi taler om en alvorlig sag. Men jeg prøver at overtale vagtlægen om at jeg ikke behøver nogen ambulance og hvis jeg absolut skal med nogen ambulance, så skal det bestemt ikke være med udrykning!
Men det er åbenbart noget lægerne og ambulance folk er ret ligeglade med ;-) ha ha.. Heldigvis fik jeg dem overtalt til kun at have blink på og ingen sirene – jeg ville jo nødigt vække opsigt! ;-)
Fortsættes……..
Pheww, så dramatisk – godt det ender lykkeligt : D
knus