LATELY

BABY MONDAY: UGE 20+0 – HALVVEJS

img_9274x

HALVVEJS!! Seriøst er jeg allerede halvvejs i graviditeten? Det er virkelig underligt at tænke på, specielt fordi jeg lige nu sidder i min lune strik og fryser og tænker over at når det er sommer, så kommer vores lille baby! Så for mig virker det helt surrealistisk at tænke på at jeg allerede er halvvejs, når det stadigvæk føles som en evighed før babyen kommer til verdenen. Men jeg har heldigvis overtalt Hr. Skov til at vi burde fejre de 20 uger med en dinner-date i aften – man skal jo huske at fejre selv de små ting i livet :-)

Men det er også blevet ugen, hvor vi skal til uge 20 scanningen – også scanningen kaldet Misdannelsesscanningen, hvor vi endelig får et lille gensyn med vores baby og forhåbentlig får svar på om alt er OK og om det er en lille cykelrytter eller blogger jeg gemmer på i maven ;-) Det bliver SÅ spændende!!

Derfor har jeg tænkt på at gøre lidt status over min graviditet. Over ting jeg ikke vidste om graviditet og ikke mindst min egen graviditet.

Jeg vidste f.eks ikke:

  • At man kan tabe utrolig meget hår under graviditeten. Ikke at jeg fælder, men mere at mit forreste hår har knækket en del og derfor har en del små hængende tjavser. Men det går nok ;-)
  • At man får utrolig meget uren hud. Aldrig har jeg lidt så meget af uren hud i form af mørke pletter og bumser. Jeg ligner lidt en teenager nogle gange – men håber virkelig at det blot er en fase! Eller ;-)
  • At man får forlænget sine vipper. Jeg ved ikke om det er vitaminerne jeg spiser eller blot en fordel i graviditeten, men jeg har fået tilegnet mig nogle ret fine bambi vipper, som buer så fint opad. Til de af jer der kender mig, ved at jeg har lidt meget af korte vipper der pegede nedad! Såå denne “gode” tager jeg helt klart som en fordel ;-)
  • At man får pæne og stærke negle! Jeg ved jo egentlig godt at det er vitaminpillerne der sikkert hjælper på dette. Men mine negle knækker ikke længere og gror helt vildt stærkt – hvilket gør det så nemt at holde neglene så fine :-)
  • At man det ene øjeblik har lyst til surt slik og man det andet har lyst til appelsiner. Godt nok har jeg ikke nogen speciel cravings (endnu) men min appetit fejler ingenting – jeg ville dog bare ønske at den ikke skiftede så hurtigt ;-)

Nu er jeg også endelig hoppet i ventetøj – måske kan I genkende kjolen? Min kære søster har været så sød at låne mig alt hendes ventetøj, sødt, ikke?
Men det er egentligt først nu at jeg er begyndt at bruge ventetøjet, nu hvor maven er vokset sig stor nok til at fylde kjolerne ud ;-) ha ha..

 

img_9261x

 

 

Størrelse:

Den lille baby skulle nu meget gerne veje omkring de 300-400 g afhængig af størrelse selvfølgelig.
Babyen er på størrelse med en stor grapefrugt. Og det undrer mig egentlig ikke, da jeg synes babyen fylder godt derinde og jeg får dagligt spark fra den lille spirrevip. Faktisk har jeg mærket liv hver dag siden det sidste det første spark :-)

Vægt:

Min egen størrelse har ikke ændret sig så meget fra uge 19, dog er jeg nået op på de små 4 kg nu og tænker at det nok er meget normalt. Jeg tænker at jeg nok vil komme til at tage meget mere på jo længere jeg kommer på terminen. Jeg tænker ikke så meget over at jeg skal huske at holde igen med vægten osv. Jeg tror egentlig at jeg går mere op i om jeg nu får mad nok og hvis der er noget bestemt jeg har lyst til, så spiser jeg det! Jeg er kun gravid i 9 måneder og det skal altså nydes med alt hvad jeg har lyst til :-)

 

img_9265x

Cravings og helbred:

Jeg føler stadigvæk ikke nogen speciel form for cravings, udover at jeg ikke har lyst til nogen form for junk food – lugten er for voldsom i øjeblikket og jeg får en smule kvalme af det, blot ved tanken. Men derimod har jeg lyst til is. (det er nok meget heldigt at jeg skal have et sommerbarn ;-)) Jeg ved ikke hvordan det her cravings forløber sig og hvor voldsom reaktion man vil kunne mærke, men lige nu har jeg nok bare lyst til is. Gerne is med karamel eller chokolade! Men bare rolig – jeg spiser mig ikke mæt i is hver dag – tværtimod!
Af hensyn til helbredet, så synes nyder jeg virkelig at jeg har det godt. Jeg kan mærke at babyen mosler rundt derinde og af og til føles det lidt som om at der ikke er plads nok til babyen, da min mave virkelig bliver strukket godt ud! Men samtidig er det også rart at kunne mærke liv hver dag, så jeg bider gerne smerterne i mig ;-)

img_9376x

 

Babykøb:

Uha… Det er blevet ret spændende med de her babykøb! Når først man får startet på det, så er det altså svært at stoppe igen ;-)
Jeg har klikket det her skønne puslebord hjem og det skal hentes senere i dag – seriøst JEG GLÆDER MIG!! Derudover er der købt pusletaske og pusleunderlag – jeg lover at jeg nok skal vise det i næste uges Baby Monday ;-)

Men faktisk har vi også været en tur i Babysam, hvor der er blevet shoppet lidt babytøj og så fik jeg hentet babypakken. Jeg ved godt, at man sikkert synes det er tosset med babypakker – men jeg synes altså at der er nogle ret seje babypakker indimellem. Og hey en blespand takker man da ikke nej til. Specielt fordi det nok ville være en af de ting jeg ville komme til at glemme at købe ;-) ha ha..

img_9384x

 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • christina

    Så smuk og sød du er med den fine babymavse – glæder mig til at høre om det er en lille dreng eller pige : ) Knus : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bloggeronheels

      Åh mange tak! Det var søgt skrevet :-) Jeg lover at afsløre det snarest muligt ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY