MØDREGRUPPEN: ABORT, FERTILITETSBEHANDLING & TAB

Som jeg nævnte HER, så føler jeg mig ualmindelig heldig over at være gravid og med ønskebarnet i maven. Men som jeg også tidligere har skrevet om, så har jeg lyst til at dele historier om de forældre, som har kæmpet en kamp, om at få ønskebarnet og faktisk er endt med miraklet, om at blive forældre! Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp. Jeg tænker at mange af jer sikkert har kæmpet en kamp, måske nogle af jer står lige midt i det, mens andre fuldstændig har mistet håbet.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Læs evt. flere historier HER.

 

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Jeg vil tro, at jeg lige var blevet 25 år, da vi besluttede os for at begynde at prøve at blive gravide. Min kæreste og jeg havde på daværende tidspunkt været kærester i nogle år. Faktisk havde min kæreste tidligt i vores forhold ytret, at han gerne vil have børn med mig. Men for mig var det for tidlig.
Efter nogle år som kærester, var jeg endelig klar til, at vi kunne begynde at prøve. Jeg tror en af grundende til, at jeg først var klar nogle år efter var, at jeg ville være sikker på om min kæreste var manden i mit liv. For mig gav det ikke mening at begynde at få børn med en efter kun, at havde været kærester i få måneder. Men en anden faktor der også spillede ind, var at vores venner omkring os begyndte at få børn, hvilket gjorde jeg selvfølgelig var begyndt at blive en smule skruk. Det er sjovt som sådan noget kan”smitte”.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen?

Jeg havde på daværende tidspunkt været på p-piller i 11 år inden vi valgte at begynde at prøve. Jeg var selvfølgelig mega spændt, men samtidig overbevist om, at vi nok skulle blive gravide ret hurtigt, da vi havde et ret aktivt sexliv.

 Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Trods et aktivt sexliv og adskillige graviditets tester, valgte vi efter et år at gå til læge, hvor vi efterfølgende blev henvist til en fertilitetsklinik. For mig var dette frygteligt! Jeg synes det var så pinligt, for hvorfor kunne vi ikke blive naturlige gravide! Alle omkring os blev gravide – naturligt, men ikke os. Hvad der i vejen med os eller mig?!  Og hvorfor lykkedes det netop ikke FOR OS.
Men efter en udredning på klinikken, viste det sig at vi IKKE fejlede noget. Lægerne udtrykkede  at vi nok bare var et par, som havde svært ved at “connect”. Vi fik derfor tilbudt, at starte i IVF behandling. Første behandling skete inden sommerferien 2013. Dog blev der ingen positiv test ud af dette forsøg. Allerede der var jeg nedtrykt og ked af over at der intet skete, for på dette tidspunkt havde vi forsøgt at blive gravide i halvandet år. jeg følte virkelig at nu var der altså gået lang tid, siden vi startede.
Før vi skulle igennem anden forsøg, skulle vi lige over en sommerferie, da fertilitetsklinikken holdte sommerlukket.
6 MEGET lange uger, som føltes som evigheder. På dette tidspunkt var jeg allerede meget psykisk udkørt. Det var så sindsygt hårdt at sprøjte sig med hormoner, at se andre omkring én blive gravide og at gå alene med de tanker og følelser som kvinde.
Noget af det der var aller hårdest var, at jeg synes det var så tabulagt at vi var kommet i behandling mod barnløshed. For vi kendte jo ikke nogle andre i samme båd eller gjorde vi? Det var jo svært at tale om, specielt når alle andre blev gravide så hurtigt og uden problemer. Troede vi i hvert fald.
Imellemtiden valgte min kæreste og jeg at rejse syd på, for at komme væk fra det hele. Vi havde vist brug for lidt luftforandring og en ferie om på den her behandling ville gøre os godt.
Da vi kom hjem fra vores ferie, bemærkede jeg, at jeg havde konstant kvalme og hovedpine. Jeg tænkte at det nok var jetlag. Der gik nogle dage og jeg fik det mere dårligt. MEN SÅ udeblev min menstruation. Jeg tog derfor en test og den var POSITIV. Vi havde lavet en baby HELT SELV UDEN HJÆLP!
Ugerne gik og 5 dage før NF scanning, begyndte jeg at bløde. Jeg blev rigtig bange – åh nej hva nu?. Min egen læge fik hurtig henvist mig til sygehuset til en akut scanning. I mellemtiden arbejdede min kæreste i Norge og jeg havde derfor ingen at tage med. Jeg valgte dog, at ringe til en af mine bedste veninder og heldig for det, valgte hun at smide alt i hænderne og tage med mig. Ikke ligefrem den fedeste måde at viderebringe til hende, at jeg var gravid. Men jeg kunne ikke lide at tage selv afsted, for hvis nu noget var galt.

Vi kom ind på scannings stuen, lægen satte scanneren på maven og blev helt tavs. Som i VIRKELIG tavs. Det føltes som minutter før han sagde “ jeg beklager, men dit barn er gået til grunde”. Den VÆRSTE nyhed nogensinde. Jeg kan huske, at jeg gik helt i chok og tårerne begyndte at trille ned af kinderne. Heldigvis var min veninde en kæmpe støtte.

 

Sikke en besked at få – hvordan tog du det? Og hvordan var forløbet efterfølgende?

Efterfølgende startede et forløb med medicinsk abort.. Ugerne efter var de værste, for flere af mine veninder omkring mig offentliggjorde at de ventede sig. Jeg var KNUST og grøn af misundelse. Jeg kunne ikke glæde mig for deres vegne, for jeg var så ked af det på mine egne vegne, at der simpelthen ikke var overskud nok til at glæde sig over andre.

Min kæreste og jeg valgte derfor at det ville være bedst, hvis vi åbnede op for snakken om vores forløb. Vi startede med at fortælle om det til vores nærmeste familie og venner ift IVF behandling mm. Allerede der blev alting lettere.

Efter aborten, tilbød klinikken at forsætte IVF behandling. Hvilket vi takkede ja til. Det næste forsøg var i oktober/november 2013 og endnu engang lykkes dette forsøg heller ikke. Januar 2014, var det vores tredje forsøg. Jeg kan huske jeg sad midt i en 24 timers eksamen, men jeg skulle lige forbi klinikken for at blive insermineret. Hvor komisk det end lyder.

14 dage efter, på Valentinsdag 14.2.14, skulle jeg teste og denne gang var testen POSITIV. Altså som i rigtig POSITIV!!Vi var så lykkelige! Men hurtig meldte frygten for at miste igen. Heldigvis tilbød klinikken scanninger løbende og alt forløb sig heldigvis perfekt.

Oktober 2014, fik vi vores dejlig søn.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Jeg var enormt glad. Nærmest høj. For endelig skete det, efter 2 års forsøg på at blive gravide. Men frygten for at miste, sad i mig længe. Jeg kan huske, at jeg først efter misdannelses scanning (uge 20) kunne begynde at slappe mere af, glæde mig over min graviditet samt købe baby ting.

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Fødslen gik perfekt. Fra første ve til min søn var ude, tog fødslen ca 16 timer. Jeg havde den perfekte jordemor og var i de perfekte omgivelser. Tiden efter som nybagt mor er svær at beskrive, men jeg var høj på lykke. For nu havde vi endelig fået vores drømme barn.

Jeg husker også, at den første uge rasede hormonerne over mig. Dvs. det ene øjeblik græd jeg af glæde over vores søn, mens jeg det næste øjeblik smilede af ham.

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

August 2017, var vi så heldige at berige vores lille familie med endnu en lille dreng. Med lillebror blev vi naturlig gravide, faktisk meget hurtig. Dog var denne graviditet en smule kompliceret, Heldigvis har vi fået en sund og rask lillebror.
For at være helt ærlig, så er det super hårdt at være forældre til to små krudtugler, men det er det hele værd. De har allerede nu meget glæde af hinanden og vi er sikker på de nok skal blive bedste venner i fremtiden.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt.