LATELY

BABY MONDAY: UGE 25+0

img_2112x25+0

25 uger henne i graviditeten. Altså kun 15 uger tilbage til termin. Og lige om lidt rammer jeg altså de gyldne 100 dage til termin. Det er altså lidt vildt ;-)
Jeg kan mærke at sulten melder sig mere og mere. Jeg er ikke typen der spiser for 2, men jeg spiser gerne flere gange om dagen og lidt mindre måltider. Men jeg kan mærke at de sædvanlige måltider såsom morgenmad, frokost og aftensmad gerne må være lidt større efterhånden og jeg kan spise mere end jeg lige regner med! Det kommer lidt bag på mig ;-)

Og nå ja så er det jo ingen hemmelighed at hormonerne har spillet mig et puds på det seneste og jeg kan mærke at de også driller mig lidt med energien og ikke mindst søvnen. Jeg håber at det blot er en lille fase og at det forhåbentlig går over igen :-)

Størrelse:

Babyen skulle meget gerne være omkring de 31 cm i længden og veje omkring 800-900 g på dette tidspunkt. Det er altså ret stort synes jeg – faktisk er det på størrelse med et hvidkål – sikke en basse, hva? ;-) Derudover har jeg læst mig frem til at min livmoder skulle være på størrelse med en fodbold, så egentlig må der ikke være ret meget plads til den lille baby i maven.  Og det kan i den grad godt mærkes, da der ligges et pres på både blæren og ribbene. Jeg har fået det meget sværere ved at bukke mig ned, selv når jeg skal have sko på eller lægge neglelak på tæerne. Den mave begynder altså at fylde godt nu ;-)

Babyens øjne er nu helt udviklede og kan kende forskel på lys og mørke. Hvilket egentlig giver god mening, da jeg forleden sad 30 min. på terrassen og nød solskinnet, var han utrolig livlig. Jeg var selvfølgelig dækket til på maven, men jeg tror at solen har givet så meget lys, at det også blev lyst inde i maven “hulen” – det var ret sjovt at mærke :-)

 

img_2134xx

Strækmærker:

Jeg er endnu ikke begyndt at ane nogen strækmærker – så jeg håber lidt at kunne være af de 2 ud af 5 kvinder der ikke får strækmærker ;-) Min mor er sluppet godt uden om dem og hun har altså født 6 børn, så det siger altså ikke så lidt. Så jeg håber i alle tilfælde at jeg kan være foruden de pokkers strækmærker ;-)

Vægt:

Jeg skulle eftersigende bærer rundt på 30 % ekstra blod i kroppen. Og jeg kan faktisk godt mærke at jeg føler mig meget mere tung og træt i kroppen. Der skal ikke så meget til, før jeg bliver træt eller får plukkeveer, så jeg bliver nærmest tvunget til at tage den med ro, når jeg har været for meget i gang. Jeg har fået en del smerter i lænden og det giver en del ømhed, men jeg prøver at tage den med ro og huske at hvile mig indimellem.
Jeg er begyndt at få væske i kroppen og det kan godt mærkes på vægten, for da jeg trådte op på vægten i morges kunne jeg se at jeg nu havde taget 8 kg på. Det er altså en vægtøgning på 1,5 kg fra i sidste uge og selvom jeg har taget på, så synes jeg faktisk at min mave er blevet en smule mindre. Er det mon muligt? Det er som om at maven er blevet mere “flad” ude på spidsen og ikke runder så meget som den har gjort. Jeg tænker at det måske er meget normalt, nu hvor babyen vokser sig større. :-)

img_2134xx

Cravings og Helbred:

Jeg har stadigvæk min cravings for is. Faktisk har jeg så søde kollegaer, som ugentlig fortæller mig hvor jeg kan finde tilbud i supermarkederne på mine yndlings – er det ikke sødt? ;-) Deruover er jeg begyndt at spise mere koldskål. Jeg kan både drikke det og spise det med jordbær eller kammerjunker! Mums! At det så også giver mig en følelse af sommer er jo bare en ekstra bonus :-)

img_2000x

Af hensyn til helbredet, så fortalte jeg jo i sidste uge at jeg havde en dårlig graviditets dag. Jeg følte at jeg fik en overvældelse af følelser og at kroppen nærmest gik i chok over al den væske. Jeg følte mig helt ved siden af mig selv og var ret bemærket af det. Heldigvis gik det over, da dagen var omme og kunne vågne op dagen efter til mindre hormonel dag ;-)
Det hjalp dog også med en svømmetur i den lokale svømmehal. Jeg kan huske at jeg tidligere har været super glad for svømming. Faktisk gjorde min veninde og jeg det til en slags trend i gymnasietiden og inden vi vidste af det, så var de andre piger fra gymnasiet begyndt at svømme ;-)
Følelsen af at føle sig aktiv og ikke mindst vægtløs under vand er helt fantastisk og jeg kan kun anbefale det! Jeg tænker at jeg vil svømme fremadrettet 2 gange om ugen og måske lidt mere når jeg går af på barsel :-)

image4-1x

Lægebesøg:

Det er også i denne uge at jeg skal til  min 25 ugers undersøgelse ved lægen. Jeg har ladet mig vide at det blot er et rutine tjek med hjertelyd og en snak om smerter, vægt og størrelse. Jeg glæder mig faktisk til at komme afsted og ikke mindst få tjekket op på om alt nu også er okay og om jeg følger kurven som gravid. Jeg synes tit man går lidt i uvished imellem jordemoder besøg og læge – så sådan et rutinetjek er helt fint for mig :-)

Jeg kan mærke at min lille baby har flyttet sig højere op på maven. Nu begynder jeg nemlig at få spark over navlen og det føles altså så vidunderligt at kunne lægge en hånd på det øverste af maven og mærke hans små puf.

img_2119x

 

2 kommentarer

  • Tanja

    Hvor er din kjole fra? Og er det en graviditets-kjole? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bloggeronheels

      Kjolen er desværre ikke en graviditetskjole, men blot en basiskjole fra Pieces :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY