BABY VENDER FORKERT

Jeg beklager stilheden de sidste par dage. Men jeg må indrømme at jeg har haft brug for at sunde mig. Tænke lidt over situationen, for derefter at kunne ånde en smule lettere ud.
Som jeg fortalte i mandags i ugens Baby Monday, så skulle jeg til jordemoder i denne uge til det sædvanlige 35 ugers tjek. Alt gik fint og vi fik talt både om fødsel og mine forventninger til dette. Derefter blev baby målt og “vejet” og tilsidst hørt hjertelyd. Jeg fortalte vældig positivt om, at jeg var ret sikker på, at vores lille baby nu havde vendt sig. Altså det var i hvert fald hvad jeg selv troede på.

For sagen er den, og som overskriften så kedeligt lyder, at babyen ikke har vendt sig og derfor ligger forkert. Han har endnu ikke vendt sig med hovedet nedad, hvilket komplicerer den kommende fødsel. Jeg er derfor indkaldt til et såkaldt vendingsforsøg – et vendingsforsøg jeg hidtil ikke har frygtet, da jeg faktisk kun har hørt godt og vellykket om det. Men når man står i selve situationen og rent faktisk selv skal “udsættes” for det, så flyver mine tanker altså en ekstra runde rundt.
For vidste I at der kun er 50 % chance for, at det lykkedes at vende babyen til et vendingsforsøg? Selvom man burde se glasset som halvfyldt og ikke halvtomt, så studser jeg alligevel lidt over vores odds. Og jeg kan mærke at det går mig lidt på. Og jeg faktisk ikke er så god til at tackle “de dårlige nyheder” – i hvert fald ikke når hormonerne her i graviditeten spiller mig et puds.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Hr. Skov smutter til Frankrig i weekenden i forbindelse med et cykelløb han skal køre, og han derfor ikke er hjemme til vendingsforsøget. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for at han skal afsted og det har jo været planen fra starten af.
Heldigvis har jeg allieret mig med en god storesøster, som heldigvis tager med mig til forsøget. Og så må vi bare håbe på det bedste og at det i værst fald ikke ender ud i en fødsel eller i et akut kejsersnit.

Jeg prøver virkelig at være positiv og håbe på det bedste, men jeg kan godt mærke, at denne melding nok kom lidt bag på mig og efterlod mig målløs og faktisk også lidt bange. Og derfor kan jeg også mærke, at det er en god ide, at få skrevet alle de her tanker ned og dele med jer. For det kunne jo være, at der sad en anden kommende mor bag skærmen, som måske delte de samme tanker og bekymringer som jeg? Og så ville det da være rart at vide at man ikke var den eneste, ikke? Derudover har I taget så godt imod mine andre blogindlæg om min graviditet og det føles altså rart at have min egen “mødregruppe” herinde, som bakker mig op :-)

Hr. Skov og jeg har fået nogle forskellige øvelser til at løsne bækkenet, så vi forhåbentlig kan få ham vendt selv. Ellers er der også en større sandsynlighed for, at babyen vender sig til vendingsforsøget, fordi man allerede har gjort et forsøg hjemmefra. Så vi prøver i øjeblikket alt fra Rebozo øvelser, til at jeg ligger med varmepude (og JA det er varmt i denne hede) og at jeg ligger flere gange om dagen med hovedet nedad. Og Hr. Skov har virkelig taget opgaven til sig, så det er super dejligt, at det er et lille teamwork vi har gang i, i øjeblikket. Han opmuntrer vores lille baby og hepper på at han vender sig, imens vi laver øvelserne – det er faktisk ret sødt. Tænk sig, at vi allerede har en stædig baby inden han rent faktisk er kommet ud ;-)

Men til jer kære læsere – så har jeg brug for gode historier, gode tips og tricks til øvelser, for at få vendt vores baby rundt. Så hvis I kender nogle, der selv har været igennem adskillige øvelser eller som har været igennem et vendingsforsøg – så del endelig jeres historie og øvelser med mig!

ALLE RÅD TAGES IMOD MED KYSHÅND <3