BABYVENDING VS. KEJSERSNIT

Jeg har haft lidt svært ved at skrive det her indlæg. Jeg har skulle vende og dreje den inde i mit hoved, om det var noget jeg ville dele. Men jeg kan mærke, at det kribler i mine fingre, for at få skrevet nogle af alle de her tanker ned. Ikke mindst, fordi I er SÅ GODE herinde, til at vise en særlig støtte og opbakning, når jeg skriver de her personlige blogindlæg. Faktisk har I været en kanon støtte under hele graviditeten – I har læst med hver uge, når jeg har delt mine tanker om graviditets ugerne. I har tilføjet jeres historie om svær graviditet og vejen dertil.
Og ikke mindst så tog I SÅ godt imod, da jeg skrev at vores baby vender “forkert”. Og den sidstnævnte har sat sine spor. For, som en sød læser skrev til mig, så vender babyen ikke forkert. Han vender på sin helt egen måde og hvorfor lave det om? Der er vel i bund og grund ikke noget rigtigt og forkert, hvad angår fødsel eller graviditet. Vi er allesammen individuelle og selvom jeg egentlig først troede, at det var noget jeg havde gjort galt her i graviditeten, eftersom baby ikke ville vende med hovedet nedad – så hjalp det gevaldigt meget, at dele ud af mine tanker og rent faktisk finde ud af at MANGE har prøvet det samme. Jeg har fået mange vellykket historier om sædefødsel og planlagt kejsersnit. Og det føles altså rart, at man kan høre andres historier taget betragtning i vores situation.

For at tage det fra starten af…

Jeg blev ked af det, da jeg fandt ud af at vores baby ikke vendte med hovedet nedad. Faktisk var jeg vildt bange for, at jeg skulle have gjort noget anderledes eller idet hele taget have øvet mig noget mere med vores øvelser, for at få babyen vendt. Men vi fik bestilt tid til et vendingsforsøg.
Jeg var en anelse nervøs, specielt fordi Hr. Skov netop var rejst til Frankrig og derfor ikke kunne deltage i vendingsforsøget. Heldigvis fik jeg overtalt min søster til at tage med mig. Men da vi mødte op til den aftalte tid, blev vi dirigeret til det forkerte mødested og da vi egentlig kom ind til mødet, så havde de ikke booket mig til et vendingsforsøg. Åh ja ikke ligefrem den bedste start, vel? Men de fik booket et akut vendingsforsøg senere på dagen – heldigvis! Da vi så endelig, et par timer efter, mødte ind til selve vendingsforsøget, blev jeg koblet til en maskine, som skulle registrere babyens hjertelyd og puls. Efter at have ligget i et par timer med svingende puls på baby, blev det besluttet at det var for risikabelt at foretage vendingsforsøget. Så vi måtte aftale en ny tid 2 dage efter.
Så hjem med mig og hvile og vente på næste forsøg.

2. vendingsforsøg gik noget bedre. Babyens puls var rigtig fin og efter at være tilkoblet maskinen i 30 minutter, fik jeg min indsprøjtning, som skulle bedøve min livmoder, for netop at kunne foretage et vendingsforsøg, uden at kunne gå i fødsel. Jeg reagerede ret voldsomt på indsprøjtningen og fik en meget voldsom hjertebanken, som gjorde mig utilpas og kvalmende. Men de prøvede 2 gange at vende ham, desværre uden held og da hans puls atter steg igen, ville de ikke forsøge mere den dag. Desværre.

3. vendingsforsøg. Jeg havde fået lov til at vente med 3. vendingsforsøg, så Hr. Skov kunne nå hjem og deltage. Jeg kunne mærke at da vi var afsted ved 2. vendingsforsøg, tog det noget hårdere på mig. Jeg kunne også mærke at jeg havde brug for Hr. Skov ved min side, hvis vi skulle foretage endnu et vendingsforsøg.
Jeg blev atter koblet til maskinen og efter at have ligget i ganske kort tid, fik jeg en sammentrækning som minder lidt om en ve. Babyens puls faldt drastisk og jeg kunne pludselig ikke mærke hans bevægelser i maven længere. Jeg blev akut ført over til fødegangen og blev informeret om, at hvis hans puls ikke steg efterfølgende, ville der blive foretaget akut kejsersnit. Det gav lidt af et chok i mig, men jeg prøvede at bevare roen og håbede for alt i verden at babyens puls ville stige efter kort tid. HELDIGVIS efter lidt tid, kom der små spark og rul igen i maven og jeg kunne ånde lettet op, specielt efter at pulsen steg igen.
Men jeg vidste jo godt at slaget var tabt, de ville ikke foretage et vendingsforsøg efter den akutte situation. Jeg kunne mærke at jeg indeni blev knust og ikke mindst skuffet. Og når jeg tænker over det nu, så er det jo tosset at jeg fik den reaktion indeni mig selv. En skuffelse over ikke at kunne få vendt min baby til, at ligge “rigtigt” og som jordemoderen også oplyste mig, så er vi endt ud i planlagt kejsersnit. Det tog mig lige et par dage at summe over nyheden. Mest fordi jeg egentlig havde glædet mig til at opleve den normale fødsel og ikke mindst at kunne føde mit eget barn, som jeg også tidligere har skrevet om HER.
Jeg gav mig selv lov til at gå ind i min egen lille barsel boble i et par dage, for at få styr på følelser og tankerne.

Så vi er ude i et planlagt kejsersnit og hvad er der så forkert ved det? INTET! Faktisk har det vidst sig, at den lille planlægningsfreak inde i mig jubler af glæde og der er jo egentlig ligeså mange fordele ved kejsersnit som der er ved at føde sit eget barn. Det vigtigste er jo at vores baby kommer til verden og tanken om at jeg kan gå og glæde mig og ikke mindst planlægge tiden indtil han kommer – det er jo fantastisk!

Så for at bryde tabuet om ikke at kunne opnå sin pligt som kommende mor om at føde sit eget barn – så har jeg valgt at dele mine tanker og historie om følelserne bag ved et vendingsforsøg og et planlagt kejsersnit.

Jeg skal jo nok blive en mor – uanset hvad :-)