FØRSTE OUTFIT EFTER GRAVIDITETEN

Kimono: Lignende HER// Tee: HER// Nederdel: HER// Sneakers: HER//
Som nævnt ovenfor, så er jeg hoppet i “outfit” fronten igen. Eller.. Jeg er egentlig bare hoppet i lidt kluns og puttet makeup for første gang i flere dage ;-) Men hey, så var der jo lige en oplagt mulighed for at få snappet billeder. ;-)
Og ja, det var en anelse mærkeligt at “posere” foran kameraet igen, efter at have holdt pause i snart 1 måned. Og uden baby bump vel at mærke. Og jeg skal altså lige ind i kampen igen og lære det, for jeg har tilsynladende glemt hvordan man gør ;-) Men jeg vil jo egentlig bare vise jer mit seneste outfit og mine nye sneakers.
Den opmærksomme læser vil nok kunne huske, at jeg tidligere har talt om at jeg sjældent, som i faktisk aldrig, har sneakers på. Jeg er ikke så meget den praktiske type og føler mig allerhelst komfortabelt i hæle.
Men med lidt hævede fødder efter graviditeten og fordi jeg tænker at det ville se tosset ud, at trave rundt iført højhælede med barnevognen, så må jeg vel indse at jeg er blevet mor. Altså praktisk mor. Og det indebærer altså praktiske sneakers. Det skal jeg lige vænne mig til, for jeg føler mig både lille og lidt kluntet i dem. Men jeg må dog indrømme at mine fødder var lykkelige efter weekendens shoppetur, da jeg havde dem på :-)
Nå nu vil jeg klappe computeren sammen, da cykelrytteren er vågnet fra sin lur. Vi skal til 5 ugers undersøgelse med ham og jeg håber sådan at han har taget på siden sidste vejning – kryds lige fingre ikke? ;-)
Og så skal jeg (forhåbentlig) fejre det efterfølgende med en kaffedate med min søster, som heldigvis også er på barsel på nuværende tidspunkt ;-)
Hav en dejlig dag!
Hvor ser du skøn ud.. <3
Jeg er også blevet en sneakers mor, selvom jeg også har det bedre i en pæn sko/støvle. Men ja, sneakers er bare behagelige <3
/ Liselotte