LIVET SOM MOR OG 1 MÅNED EFTER KEJSERSNITTET

Tænk, at vores lille baby allerede fylder 1 måned! Jeg kan slet ikke forstå det!
Jeg tror egentlig, at det stadigvæk kommer bag på mig, at han rent faktisk er her. Jeg tager mig selv i hver dag, at lige kigge til ham, for næsten at nive mig selv i armen om, at han er her. Virker det underligt? Jeg tror måske bare at det er en “mor-ting” – for jeg kan slet ikke få nok af ham. Også selvom jeg til tider kan synes, at det er lidt hårdt, at stå op flere gange om natten for, at give mad. Og man konstant er træt og har søvnmangel. Det er jo altid en omvæltning af skulle passe sådan en lille baby. Men efter 1 måned, så føler jeg mig faktisk ret ovenpå. Og frisk. Måske er min døgnrytme endelig ved, at følge med og overskuddet er blevet lidt større :-)

Derudover har jeg jo også selv været lidt ramt efter kejsersnittet. Man må jo ikke løfte eller dyrke sport indenfor de første 8 uger efter et kejsersnit, så jeg har været lidt begrænset grundet dette. Men heldigvis gik smerterne væk forholdsvis hurtigt og jeg er helet hurtigt ifht. hvad jeg selv havde regnet med. Faktisk kan jeg af og til komme til, at glemme arret og at jeg ikke må løfte mere end babyens vægt.
Alligevel har det ikke holdt mig tilbage for, at tage på vores besøg med baby hos både svigerforældre og hos min egen kære mor. Faktisk var vi i lørdags på første alene “mor og søn” tur. Babyen opdagede vist ikke rigtig, at vi var afsted, da han sov igennem hele oplevelsen af en mini festival i byen og vores første længere tur med barnevognen. Det var rart at komme ud og ikke mindst få trillet en tur med barnevognen sammen med ham. Og jo det er jo altid super svært, at huske på alle de ting man skal pakke og have med på turen. Og ja jeg glemte nogle af tingene – men hey det var jo min første gang! Og jeg skal lige lære det jo ;-)
Med lidt hjælp fra familien vedr. at løfte den tunge barnevogn og tilbehør – så har det jo vist sig at være super nemt at have en baby med på farten. Jeg har i hvert fald lært, at det ikke behøver at blive besværligt. Jeg tror egentlig bare, at man skal tage det, som det kommer og ikke være nervøs på forhånd :-)

Jeg synes allerede at tiden flyver afsted og at vores lille baby vokser så hurtigt. Vi var lidt usikre på, om han nu tog nok på i starten, da han jo var lille ved fødslen. Men heldigvis er han født meget sulten, så han tager så fint på og følger sin egen kurve. Derudover er han begyndt, at være mere vågen og viser mere og mere sin egen personlighed. Det er altså rart og jeg kan ikke vente med at lære ham endnu bedre at kende :-)

Nu er der jo flere af jer kommende mødre der læser med. Har I mon født? :-) Og til jer, der i forvejen er mødre – kan I mon huske den første måned som nybagt mor? Del gerne jeres tanker – jeg vil elske at læse dem :-)