10 FLOTTE KIMONOER

NEM SALAT MED KUN 5 INGREDIENSER

img_5212x

Inden jeg gik på barsel, var jeg en stor fan af salat. Misforstå mig ikke – jeg er nu stadigvæk fan ;-) Men på travle hverdage, var det oftest denne salat eller en variation over samme tema, som vores frokost eller aftensmad bestod af. Faktisk er den så nem at tilberede og kræver altså ikke mange timer i køkkenet – hvilket er helt ideelt, nu hvor vi er blevet en lille familie på 3 og køkkentjansen er en by i Rusland ;-)

Men salaten er et godt udgangspunkt til hvis man ønsker at mikse eller tilføje ekstra ingredienser til – man kan vel nærmest kalde det en grund opskrift på en nem salat. For faktisk indeholder denne opskrift kun 5 elementer. 5 elementer, som man næsten altid har i et køleskab eller man i hvert fald hurtigt og billigt kan handle ind til. Nogle gange har jeg tilføjet lidt grillet squash eller søde kartofler. Bare lige for at spice salaten lidt mere op. Men faktisk smager den altså ganske lækkert, som den nu er. Og fik jeg sagt, at den tilmed også er sund? ;-)

Opskriften finder I herunder :-)

 

img_5273x

NEM SALAT MED KUN 5 INGREDIENSER

  • En håndfuld frisk spinat
  • 1 bøffelmozzarella
  • 2 gulerødder
  • 1 håndfuld granatæblekerner (svarer ca. til et halvt granatæble – brug evt. den anden halvdel som drys til morgenmad)
  • 200 g kikærter på dåse

Skyl kikærterne og tør dem let med et viskestykke. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 min. Hold øje med dem og husk at vende dem indimellem, så de ikke bliver brændte.
Skrub gulerødderne for jord og slice dem med en kartoffelskæller. Flæk granatæblen og skær kernerne fri (se evt. hvordan du let kan gøre det HER)
Skyl spinaten og kom det i en skål. Fordel gulerødder, kikærter og granatæblekernerne ovenpå. Drys med mozzarella som en finish.

VELBEKOMME!

 

img_5242x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 FLOTTE KIMONOER