7 LEDE TING JEG HAR GJORT SOM MOR

PLANTEN, DER SKRÆMMER EDDERKOPPER VÆK

min-storste-angst-er-298171810

Jeg må indrømme at jeg har igennem flere år udviklet en form for angst for edderkopper. Det er endda så slemt, at jeg har fået mig en slags “radar”, så jeg på mærkelig vis kan spotte edderkopper på lang afstand!

Faktisk har jeg en så stor angst for edderkopper, at når jeg går ind i et rum, så screener jeg lige alle hjørner for de bistrede væsener.
OG HVOR VILLE JEG DOG ØNSKE, at jeg bare kunne “tåle” dem og ikke gå i panik hver gang jeg ser en. For de er jo “bare” små edderkopper og de er “helt sikkert mere bange for mig end jeg er for dem” – det tror jeg næppe!

Hvis der er én person der i den grad har snuppet mange edderkopper i mit liv og som har været SÅ forstående hver gang jeg går i panik over en edderkop, så er det altså min MOR! Hr. Skov har lært det med årene, at det nærmest er en SOS, når jeg skriger, at der er en edderkop. ;-)

For 2 år siden overraskede min mor mig med den bedste gave! Hun havde selveste “Edderkop-skræmmeren” – det er en såkaldt citrus plante, med til mig.
For min mor havde ladet sig høre, at edderkopper bliver skræmt væk af citrusdufte og heldigvis oser denne plante af citrus.
Hvis man blot ryster planten 3 gange om dagen, så spredes der en let citrus duft fra planten, som skulle skræmme alverdens edderkopper væk.

min-storste-angst-er-298171811

Okay, jeg må indrømme at jeg var en smule skeptisk – mest fordi det vrimler med edderkopper alle vegne, da vejret er blevet varmere og edderkopper søger derfor indendørs. Og tro mig, jeg har prøvet ALVERDENS produkter og spray, som skulle holde de bæster væk.

Nu har jeg haft planten i 2 år og jeg må altså erkende, at den virker! Planten har formeret sig til flere og de er nu placeret i hvert rum. Vores besøg af de uventede gæster har reduceret væsentligt – så den virker altså :-)
Til gengæld vokser planten i lyn fart, og har brug for en del vand. Jeg vander planten ca. 2 gange i ugen, så den kan holde sig frisk og være på vagt ;-) haha..

min-storste-angst-er-298171812

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 LEDE TING JEG HAR GJORT SOM MOR