MOMMY MONDAY: EN FRAVÆRENDE MOR

I går kom jeg hjem fra en weekend uden Hr. Skov og cykelrytteren. EN HEL WEEKEND! Tjah, det har jeg faktisk ikke prøvet før. Altså at være alene afsted uden min lille familie.

Men jeg må indrømme, at jeg havde brug for det. Sådan virkelig brug for det. For selvom jeg elsker at være mor til min lille cykelrytter og egentlig også elsker alt det praktiske og planlægning vedr. en baby. Så hænger det mig også ud af halsen engang imellem. Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker min lille cykelrytter. Men jeg elsker at skrive lister om alle de ting jeg gerne vil nå, når jeg har fri (som for det meste er i weekenden) såsom tøjvask, oprydning, sortering af vores oprydning og pakke tasker til vuggestue og opdatere pusletasken, så den altid er klar samt foodprep, så vi altid har en aftensmad klar til cykelrytteren på de mere travle dage.

Men jeg står oftest søndag aften og ikke har nået halvdelen af tingene på listen. Av. Det kan min dårlige samvittighed ikke altid klare. For ja jeg er uden sammenligning en planlægningsfreak. Og jeg er altså ikke altid tilfreds, hvis listen ikke er tom. Og jeg føler at jeg altid er bagud.
Så da jeg for snart 2 måneder siden fortalte Hr. Skov at jeg trængte til luft. Til blot at være i nuét og ikke altid tænke 1 time fremadrettet. Til blot at nyde at jeg kan slappe af, når cykelrytteren tager en lur. Til at føle mig bare lidt som en kvinde og ikke bare en mor. At få nået alt på min to-do liste og rent faktisk være foran på bloggen og mailindbakken er tom.
Han var heldigvis ret modtagelig overfor mit forslag, om at komme lidt ud og væk fra hjemmet. Han har selv været væk fra os i nogle weekender og i en helt uge, da han var i Frankrig og cykle løb i sommers.
Så jeg planlagde en weekend med min søster. En weekend, hvor jeg har kunne sove længe og igennem. Få sovet ud, få slappet af, få blogget en del og rent faktisk være i bund på mail indbakken. Få nydt de små øjeblikke og spist middag uden at lappe det i mig, fordi jeg skal være færdig med at spise inden cykelrytteren er. Uden at brænde tungen og konstant være i en zoombie tilstand.

OG AV HVOR VAR DET LÆKKERT! Og at jeg så ikke har set min cykelrytter i en hel weekend og at nogen sikkert vil synes, at det er vildt, at jeg kan tage væk fra min søn på 14 måneder. Så var dét det hele værd! For jeg er nu en mor med meget mere overskud igen. Jeg er meget mere frisk og jeg har meget mere energi, fordi jeg har fået lidt luft for mig selv.

Jeg kan rent faktisk mærke helt ned i maven ( og med god samvittighed) at jeg har haft brug for det. For selvom det er det vildeste at blive forældre til en lille baby, så er det også en periode, hvor man som forældre skal få planlægningen til at hænge sammen. Og vi har som forældre prioriteret, at Hr. Skov arbejder meget og jeg står for det praktiske og samtidig sørger for cykelrytteren 70 % af tiden. Og det fungerer super godt, men jeg kan også mærke at jeg glemmer mig selv. For mine tanker kredser konstant om cykelrytteren. Om alt det praktiske. Om alt det vi skal nå. Om at HUSKE at være i nuét med ham og lege med ham i  alle de vågne timer i døgnet jeg nu har sammen med ham. Så selvom jeg tog væk i weekenden, så har jeg stadigvæk haft min søn i tankerne. Og det var faktisk rart at kunne savne sin søn.
At få ham lidt på afstand, så jeg kunne få lov til at mærke dette savn som alle forældre taler om. For når jeg er sammen med min søn i så mange timer i døgnet, så når jeg jo ikke savne ham.

Så at kunne komme hjem til ham igen med et 100 % overskud og et hoved som er tømt for alt det praktiske, og bare være 100 % mor igen, det havde jeg glædet mig til.

Og om jeg kunne gøre det igen? Og om jeg kunne anbefale det? JAAA! Vi mødre har fortjent, at få det hele lidt på afstand, for at kunne værdsætte vores børn endnu mere – også de lidt mere hårde dage ;-)