MOMMY MONDAY: TILBAGE I BARSELS BOBLEN

SNART 31 ÅR – ER DER EN VOKSEN TIL STEDE?

Sidste år blev jeg 30 år – lige om hjørnet fylder jeg 31 år. 31!!!!

Pludselig følte jeg mig lidt ekstra voksen og lidt bange for, om det er for sent at være barn længere?? Altså som i, at jeg ikke må spise-slik-til-morgenmad-eller is-til-aftensmad-barn? Er det så slut nu?? Er det virkelig nu at jeg skal fremstå som en voksen kvinde og tage ansvar?

AV! Den gjorde ondt. Voksen kvinde! Jeg troede egentlig, at jeg stadigvæk hørte under den “unge kvinder” kategori. Meeen det er vist sådan, at når man bliver 30 år eller OVER 30 år, så ryger man vist over i kategorien VOKSEN. Og det må jeg jo så være… Ahem..

Skal vi lige kigge lidt nærmere på det?

For tjah jeg bor i et hus – godt nok er det Hr. Skovs hus, men taget i betragtning at 70 af interior er noget jeg har slæbt med, så deler vi ret meget om huset ;-)
Og jeg har en kæreste og endda et fast arbejde, så jeg burde jo egentlig kunne leve op til de sædvanlige krav for at blive voksen.
Og nå ja, så er jeg jo også blevet nogens mor. Og hvis der er noget, som kan få en kvinde til at føle sig som voksen, så må det altså være, at være blevet mor.
For pludselig skal jeg tage ansvar – ikke kun for mig selv, men også min søn. Jeg skal sørge for de huslige pligter, planlægge ugen der kommer, sørger for gode rutiner, varieret kost og en hulens masse opdragelse. Og ved I hvad? Jeg synes det er fascinerende og VILDT spændende at være med til.
Men kan man så kalde sig voksen? For jeg tænker stadigvæk, at jeg kunne have brug for en VOKSEN indimellem og må ringe til min mutti for hjælp eller vejledning.
Men shit – er det så mig nu??

31 år er stort for mig, da jeg jo er blevet et år ældre, mere erfaren og står på et vigtigt tidspunkt i mit liv. Jeg kunne faktisk ikke bede om mere! Jeg er faktisk godt tilfreds, hvis jeg selv skulle sige det. Og selvom jeg sikkert gerne ville have fået børn lidt tidligere, så jeg ikke ville ende som en gammel mor, så tror jeg faktisk ikke at jeg ville lave noget om. Jeg tror at jeg er blevet mor på det helt rigtige tidspunkt. Det kræver et vis mod, overskud og ikke mindst tid til at blive mor.

Jeg tror det er meget sundt, lige at stoppe op og nyde øjeblikket og gøre status over sit liv. Har man nået det man ville? Og kan man nå at ændre og justere sit liv, så det tager den rigtige drejning? Og er man lykkelig??

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOMMY MONDAY: TILBAGE I BARSELS BOBLEN