10 OPSKRIFTER TIL DINE TØMMERMÆND

ÅRET DER GIK

År 2019 har været et dejligt, spændende, spøjst, undrende, lærerigt år. Ja det lyder nok besynderligt, at et år kan være SÅ mange ting, men det bunder nok i, at året har været lidt af en rutsjebane for mig. Jeg har været på barsel med min lille cykelrytter, fulgt ham i hans udvikling, lært ham at udvikle sig, set ham møve sig frem, set ham kravle, hørt ham sige sit første år, grinet når han har sagt de forskellige dyrelyde i takt med jeg har spurgt “Hvad siger ko’en, grisen osv.” og set ham tage sine første skridt til han pludselig går rundt, ja nærmest løber rundt nu. Året er jo fløjet afsted! Jeg har været og er stadigvæk uendelig stolt af ham og jeg synes det er SÅ fedt at være mor til ham. Og selvom trætheden er stor indimellem og overskuddet er småt, så er jeg SÅ glad for at være mor og at have min lille søn så tæt på mig.

Året har budt på en endt barsel og en opstart på kontoret igen. En lille tilvænning skulle der til, og bum så gik hverdagen med tidlig møde på kontoret, afhentning af cykelrytteren, aftensmad, putning og mig bag skærmen igen om aftenen, for at nå de løse ender, som hører hverdagen til. Om jeg har haft travlt? JA. Om jeg har lært af det? Nok ikke så meget ;-) Men det skal nok gå – det plejer det jo :-)

Jeg har valgt i år, at lave nytårsfortsæt. Noget jeg faktisk ikke har praktiseret i et par år, da det hurtigt bliver for opreklameret, men nu hvor endnu et år er gået, så finder jeg det naturligt og ligetil i år, at finde 5 gode nytårsfortsæt til mig selv.

MINE 5 NYTÅRSFORTSÆT

VÆR GLAD OG BLIV GLAD – 2020 skal absolut være året hvor jeg er GLAD. Ikke at jeg ikke har været det i 2019, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har haft andre år, hvor jeg har været mere glad. Og det skal der ændres på. For JEG ELSKER at være glad! Og livet er altså bare for kort til at gå og være ked af det. Især når man har en lille søn, som skal fyldes med al glæde han kan få :-)

VÆR MERE I NU’ET – jeg skal lære at mærke efter, dedikere mig til nu’et og nyde det. Jeg skal lære at koble 100 % af og blot være der for mig og for cykelrytteren.

DYRK MOTION – ja ja et typisk nytårsfortsæt, men helt ærligt, ikke? Så har 2019 ikke budt på ret meget træning. Og jeg savner mine gamle løbeture. Og jeg har planer om at pakke cykelrytteren i babyjoggeren og prøve at genvinde mit gamle løber-game.

GØR NOGET GODT FOR MIG SELV – jeg overvejer at snuppe 1 time for mig selv hver måned. En såkaldt MIG/MOR TID, hvor jeg enten får en massage, en ansigtsmaske, tager en middagslur eller blot får lov til at stirre ud i luften. Faktisk er det bare tid for mig selv, hvor jeg ikke skal være der for nogen, udover mig selv. Jeg har brug for at huske mig selv i al det her familie liv, arbejdsliv og menneskeliv. Og 1 time i måneden må være realistisk at kunne hive ud af kalenderen.

VÆR MINDRE ONLINE – det er egentlig noget jeg har praktiseret siden vi fik cykelrytteren. Ja, det kommer faktisk ret naturligt, at man ikke bruger telefonen særlig meget, når man har fået et barn, som HELDIGVIS snupper al opmærksomheden fra mobilen ;-) Men jeg vil gerne blive endnu bedre, til at lægge mobilen fra mig eller sågar slukke den. Måske tage et detox indimellem – det kunne faktisk være rart :-)

Derudover har året budt på……

Vores første familie ferie i Danmark

Cykelrytteren 1 års fødselsdag

Vores første familie ferie udlands

Og til cykelrytteren nu kan gå – og hvor er det bare fantastisk altså! <3

 

TAK FORDI I FØLGER MED <3 TAK FORDI I ENGAGERER JER OG DELER JERES ERFARINGER! ET KÆMPE TAK FORDI I GØR DET SJOVT AT VÆRE BLOGGERMOR IKKE MINDST AT VÆRE MOR SAMMEN MED ANDRE MØDRE ;-)

GODT NYTÅR FRA CYKELRYTTEREN OG JEG <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 OPSKRIFTER TIL DINE TØMMERMÆND