SUND GRØNTSAGSBOWL MED SOYARISTEDE KIKÆRTER OG FULDKORNRIS

AT MÆRKE EFTER OG EN LILLE PAUSE

Jeg har taget tilløb til dette blogindlæg i flere uger nu. Og jeg kan mærke nervøsiteten stige i takt med, at jeg taster løs på tasteturet lige nu. Tårerne presser sig på, hjertebanken melder sig og jeg får atter lyst til at klappe computeren sammen og give op igen. Igen.

Noget er ikke godt. Noget føles underligt. En følelse jeg ikke er vant til. Og noget jeg har svært ved at acceptere.
Jeg har brug for en pause fra bloggen og Instagram. Der er muligvis kun tale om 1 uges tid, men jeg kan mærke, at jeg har brug for en pause. Brug for at mærke efter helt ned i maven, hvilke følelser jeg går med. Noget jeg har det meget svært ved, da jeg allerhelst vil lægge det på hylden og bevare kontrollen. For når vi har kontrol over tingene, så glider hverdagen meget nemmere afsted. For så behøver vi ikke at forholde os til vores følelser. Og kontrollen er jeg ved at miste. For når tingene ikke er som de plejer og overskuddet daler. Når følelserne overvælder og overtager, så er der ikke meget at stille op.

Jeg gav mig selv lov til at have ro i 14 dage efter en hård episode for mig og min familie for snart 3 måneder siden. Og pludselig kunne jeg mærke, at jeg havde brug for kontrollen igen. At overtage følelserne og lade hverdagen rulle som før. Men noget havde forandret sig. Jeg var forandret. Men bloggen og Instagram kan have en magisk effekt på mig. At få mig til at glemme hverdagens rod og billede. Ja, det lyder sikkert tosset for jer og for andre, men for mig har det en magisk effekt.
For selvom jeg oftest deler mine op- og nedture her på bloggen og på Instagram, så kan jeg alligevel gemme mig bag en skærm. Jeg behøver ikke at vise mit humør. Nej jeg kan gemme mig bag en skærm, bag billeder og bag tekst. Og så kan jeg i få minutter glemme omverdenen og følelserne bag.

Det er sådan en mærkelig tid lige nu på alle måder. Og Corona har ikke gjort det bedre for mit eller vores vedkommende. For jeg skifter imellem at være ovenpå og udvise overskud, til at være stille, mut og ked af det. Ja der er ikke ligefrem en mellemvej – det er enten eller. Som at trykke på en knap og så skifter humøret og følelserne. Jeg har aldrig haft det sådan og jeg har svært ved at finde den rette måde at tackle det på. Det er OK, det ved jeg. Men jeg har sjældent haft så meget lyst til at trykke på fast forward knappen og få det her overstået hurtigst muligt, så jeg kan få det godt igen. Det kan man selvfølgelig ikke, og hvis man kunne, ville det selvfølgelig heller ikke være optimalt, for ting tager tid. Det her, tager tid. Jeg ved det, og jeg minder mig selv om det på daglig basis.

Men nu er jeg nok nået dertil, at jeg har brug for at mærke efter hvad der er virkelighed og hvad der er opstillet. Og i øjeblikket har jeg svært ved at skelne imellem det. Jeg har nok brug et lille pusterum og at kunne mærke efter helt ned i maven, hvordan jeg rent faktisk har det. Det er en proces og en meget svær proces og derfor har jeg brug for denne lille pause. Faktisk ville jeg ønske, at jeg ikke havde behøvet at drage jer ind i det her eller at skulle dele den her episode med jer. Men jeg har selv valgt at være “offentlig” og dele ud af mit liv. Og derfor vil jeg blot give jer en heads up på, at jeg holder en pause.

Jeg tillader mig at holde en pause fra bloggen i en uges tid. Derefter vender jeg forhåbentlig tilbage med mere overskud på kontoen og lysten til at blogge for jer igen.

Tak for forståelsen <3

Henriette

2 kommentarer

  • Tror også at det er super vigtigt at tage en pause, når tingene pludselig fylder for meget – glæder mig til at du er tilbage og “god bedring”, hvis man kan sige det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUND GRØNTSAGSBOWL MED SOYARISTEDE KIKÆRTER OG FULDKORNRIS