MADPLAN FRA UGE 25

SOMMERPLANER I DK: HOS MERI MERI

Byd velkommen til Line fra bloggen Meri Meri

En kvinde som har sans for indretning og skriver inspirerende tekster til både hendes blog og Instagram. Hun får os andre til at dagdrømme om dansk hygge stemning og pæne ting. Derudover er Line mor og deler af og til lidt ud af livet som mor. Fun fact: Hendes datter Nola er født med blot et par ugers mellem fra cykelrytteren ;-) Jeg begyndte i sin tid at følge Line, da vi havde nogenlunde termin samtidig ;-)

Blog: www.merimeri.dk

Instagram:  @merimeri

SOMMER PLANER I DK HOS MERI MERI

 

  1. Hvor skal du holde sommerferie og med hvem?

For første gang i mit voksenliv har jeg udsigt til en tre ugers lang sommerferie (#livetmedbørn), som jeg skal bruge sammen med min kæreste Mads og vores datter Nola. De første to uger skal vi bruge i mine svigerforældres skønne sommerhus i Gudmindrup Lyng, der har den mest fantastiske badestrand. Den sidste uge skal vi med mine forældre på camping på Sydfyn, og jeg glæder mig stort til at opdage Fyn, som jeg indtil nu ikke har opholdt mig ret meget på.

  1. Hvad skal du spise denne sommer?

Danske jordbær med fløde, nye kartofler og store flødeis med masser af guf. Elsker smagen af den danske sommer.

 

  1. Hvilken bog skal du læse denne sommer?

Alt for længe har jeg haft Folkets Skønhed af Merete Pryds Helle liggende, klar til at blive læst. Denne sommer skal det være! Jeg knuselskede Vi kunne alt, der er opfølgeren til bogen, så selvom det er lidt skørt, at jeg er endt med at læse dem i omvendt rækkefølge, føler jeg mig ret sikker på, at jeg har en stor læseoplevelse foran mig.

  1. Hvad du skal drikke hele sommeren? Har du en favorit sommerdrink du kan anbefale?

Jeg er kæmpe fan af Spritz, og favoritten er Campari Spritz der er lidt mere frisk og bitter i smagen end den ellers populære Aperol Spritz, som jeg synes kan blive lidt for sød. Min kæreste har bedyret, at Amaro Spritz er det nye, så den må jeg også hellere få prøvet.

 

  1. Har du et mål for denne sommer?

Jeg går til sommeren med to mål; at genopdage Danmark med nye øjne. Vores lille land har så mange skønne steder at byde på, så faktisk glæder det mig lidt, at så mange af os er endt med at skulle bruge sommeren herhjemme i år. Derudover så vil jeg for en gangs skyld prøve at holde fri i min sommerferie. Jeg har altid en lang liste med ting i gang, og med min blog er der altid en undskyldning for at ende med at bruge Nolas middagslure og aftener med computeren i skødet. Det gad jeg godt holde fri fra i min sommerferie i år, så i ugerne op til min ferie vil jeg prøve at få produceret så meget indhold som muligt til bloggen, som jeg kan udgive mens jeg holder ferie. På den måde kan jeg forhåbentlig heller sommerfri med god samvittighed.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MADPLAN FRA UGE 25