Det fineste Kalejdoskop
Jeg var i torsdags på tur i Aalborg, hvor jeg var inviteret til en presse-brunch for det nyåbnede bolighus Kalejdoskop sammen med søde Julie. Kalejdoskop er et KÆMPE bolighus med bla. mærker som Kâhler, Bent Hansen, HAY, Ferm og Muuto. Det var super hyggeligt og ikke mindst inspirerende at se så mange stilarter samlet under samme tag. Mie og Henrik, som er de delte ejer af det nye Kalejdoskop er sjovt nok gift og deler den samme passion for interiør. De styrker hinanden i ideer og nytænkning og det har helt sikkert sat sine præg på resten af bolighuset.
Og nå ja, så skal det jo ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret så vild med deres endevæg, som er en gammel murstens væg indspurt i gammel tjære. Hvem der dog bare havde sådan en væg derhjemme i lejlighed. Mon min udlejer ville gå med til dette? ;-)
Personligt har jeg altid været vild med at mikse gamle loppefund med nye moderne interiør og dette har Kalejdoskop også sans for. Deres inventar er diverse loppefund og med de fine interiørmærker, så giver det hele bare en større sammenhæng og en anderledes shop med deres eget personlige præg.
Jeg er derfor positiv overrasket og ikke mindst inspireret over den fine butik de har fået bygget op. Så jeg kan varmt anbefale jer at tage et smut forbi, hvis I alligevel er i Aalborg eller skal et smut forbi. :-)
Udover det lækre bolighus, så har de også fået arrangeret en super hyggelig Café – Orangeriet. Hvor man bla. kan få en anderledes gastronomisk oplevelse. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale deres lækre brunch, hvor råvarerne er hentet fra de lokale stedet rundt i Aalborg.
Selvom jeg allerede har vist jer en helt billedestorm, så har jeg mange billeder endnu af shoppen. Der er så mange ting og mange stilarter at finde hos Kalejdoskop at det skal opleves. Jeg glæder mig faktisk allerede til at besøge butikken igen :-)
Det er et fuldstændigt afsindigt vanvittigt godt billede – det første!!! WOW.