SNART 31 ÅR – ER DER EN VOKSEN TIL STEDE?

Sidste år blev jeg 30 år – lige om hjørnet fylder jeg 31 år. 31!!!!

Pludselig følte jeg mig lidt ekstra voksen og lidt bange for, om det er for sent at være barn længere?? Altså som i, at jeg ikke må spise-slik-til-morgenmad-eller is-til-aftensmad-barn? Er det så slut nu?? Er det virkelig nu at jeg skal fremstå som en voksen kvinde og tage ansvar?

AV! Den gjorde ondt. Voksen kvinde! Jeg troede egentlig, at jeg stadigvæk hørte under den “unge kvinder” kategori. Meeen det er vist sådan, at når man bliver 30 år eller OVER 30 år, så ryger man vist over i kategorien VOKSEN. Og det må jeg jo så være… Ahem..

Skal vi lige kigge lidt nærmere på det?

For tjah jeg bor i et hus – godt nok er det Hr. Skovs hus, men taget i betragtning at 70 af interior er noget jeg har slæbt med, så deler vi ret meget om huset ;-)
Og jeg har en kæreste og endda et fast arbejde, så jeg burde jo egentlig kunne leve op til de sædvanlige krav for at blive voksen.
Og nå ja, så er jeg jo også blevet nogens mor. Og hvis der er noget, som kan få en kvinde til at føle sig som voksen, så må det altså være, at være blevet mor.
For pludselig skal jeg tage ansvar – ikke kun for mig selv, men også min søn. Jeg skal sørge for de huslige pligter, planlægge ugen der kommer, sørger for gode rutiner, varieret kost og en hulens masse opdragelse. Og ved I hvad? Jeg synes det er fascinerende og VILDT spændende at være med til.
Men kan man så kalde sig voksen? For jeg tænker stadigvæk, at jeg kunne have brug for en VOKSEN indimellem og må ringe til min mutti for hjælp eller vejledning.
Men shit – er det så mig nu??

31 år er stort for mig, da jeg jo er blevet et år ældre, mere erfaren og står på et vigtigt tidspunkt i mit liv. Jeg kunne faktisk ikke bede om mere! Jeg er faktisk godt tilfreds, hvis jeg selv skulle sige det. Og selvom jeg sikkert gerne ville have fået børn lidt tidligere, så jeg ikke ville ende som en gammel mor, så tror jeg faktisk ikke at jeg ville lave noget om. Jeg tror at jeg er blevet mor på det helt rigtige tidspunkt. Det kræver et vis mod, overskud og ikke mindst tid til at blive mor.

Jeg tror det er meget sundt, lige at stoppe op og nyde øjeblikket og gøre status over sit liv. Har man nået det man ville? Og kan man nå at ændre og justere sit liv, så det tager den rigtige drejning? Og er man lykkelig??

 

MOMMY MONDAY: TILBAGE I BARSELS BOBLEN

Åh jeg føler lidt, at jeg gentager mig selv hver uge i de her “Mommies” indlæg. Men helt ærligt, ikke?
Så er det altså ret svært at være mor, uden at nævne ordet TRÆT i løbet af en dag. Og jeg er faktisk ved at være godt TRÆT af mig selv, når jeg siger det. Og godt TRÆT af at høre mig selv gentage det hver dag.

Men jeg er TRÆT, sådan UENDELIG TRÆT for tiden. I ved den træthed man havde de første 14 dage efter fødslen, hvor man var høj på lykke, men træt på energi og søvnmangel. Sådan har jeg det nu, altså udover den lykkerus man fik i starten – nu er jeg bare træt ;-)  Cykelrytteren har ikke rigtig fundet den rette rytme efter vi er skiftet til vintertid. Og da jeg jo har morgentjansen herhjemme, så står vi gerne op midt nat, når cykelrytteren er morgenfrisk ;-)
Misforstå mig nu ikke -vi har GOD TID om morgenen til at få leget med legekøkken og spise morgenmad. Ja, faktisk har vi flere timer til leg inden jeg selv skal møde ind på kontoret. Så det er jo ret positivt. Meeeeen at gå rundt og være mombie på kontoret sidst på dagen, er knap så positivt. Jeg tænker, at mine kollegaer må tro at jeg er igang med en stirrekonkurrence på min skærm, men egentlig sidder jeg bare og sover med åbne øjne. Og mon ikke mine kollegaer (lige som andre i min omgangskreds) er ved at være træt af, at høre at jeg er træt eller gaber højlydt pga. manglende søvn.
Men jeg har lidt svært ved søvnen i øjeblikket. Specielt fordi jeg jo sover kort tid efter cykelrytteren er blevet puttet, fordi jeg er så udmattet efter en arbejdsdag og træt fordi jeg har været tidligt oppe. Så i teorien burde jeg da være udhvilet!
Altså hvis man lige ser bort fra de vågne timer om natten, hvor cykelrytteren har brug for lidt ekstra omsorg.
Om han er i gang med et kæmpe spring, det skal jeg ikke kunne sige. Men uanset, så kan jeg mærke en vis uro hos cykelrytteren. Han søger meget tryghed (allermest hos hans far jo) og vil oftest gerne sidde hos os når vi leger. Og JEG NYDER DET! Specielt, fordi jeg føler lidt, at jeg kan bruges som mor, når han søger trøst ;-)

Men det sjove er jo egentlig, at ligemeget hvor træt man er som mor, så har man jo alligevel det vildeste overskud til sit barn. Og når dagen er omme, så var den træthed jo slet ikke så slem og man glæder sig allerede til næste dag ;-)

SHOPPING SATURDAY

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER//

Vi er vågnet tidligt på matriklen, så cykelrytteren sover dagens første lur, imens jeg lige får pakket en taske og bagt de her lækre cookies, for vi smutter hjem til Mutti og hygger i nogle timer. Hr. Skov kom sent hjem i nat, og får lov til at pleje tømmermændene i ro og mag, og så kunne vi jo ligeså godt hygge hos min mor.

Senere har jeg planer om at få arbejdet lidt på bloggen og få besvaret et par mails. Og nå ja, så overvejer jeg også lige at klikke nr. 1 kjole og nederdelen hjem – for de ville passe ret godt ind i min garderobe ;-) Frakken har jeg faktisk klikket hjem, dog i den her farve. Og 2 frakker i tern ville måske være i overkanten af efterårsfrakker ;-)

Resten af weekenden skal bruges på lidt oprydning, tøjvask og andre praktiske projekter. I morgen smutter vi til fødselsdag i familien og så tror jeg at jeg vil bage den sidste portion cookies i morgen aften og smovse til søndags chill, når cykelrytteren er blevet puttet ;-)

HAV EN DEJLIG WEEKEND! <3

MINE ØNSKER

1. Støvler// 2. Vippe balsam// 3. SUP board//4. Nattøj//  5. Håndcreme// 6. Bog// 7. Morgenkåbe// 8. Dagcreme//

Jeg indrømmer det gerne! Jeg er VIRKELIG dårlig til at lave en ønskeseddel. Faaaktisk er jeg lidt af en mand på det punkt ;-)

Jeg har fødselsdag om en 14 dages tid. Og hvert år går jeg mere op i selve “festen” end ønsker og gaver. Jeg er meget mere interesseret i hvad vi skal have at spise og pyntning af bordet, at jeg oftest glemmer det der med at pakke gaver op. Jeg “udskyder” det altid til sidst, da jeg synes det er det mest akavede øjeblik, hvor ALLE kigger på en og jeg skal prøve at pakke gaver op. (ja jeg er heller ikke god til at pakke gaver op)
Meeen jeg har lovet Hr. Skov, at jeg i år skal have lidt flere ønsker på sedlen og gerne noget, som alle kan købe. For let’s face it. Ikke nok med at jeg har fødselsdag i november måned, så ringer julen altså på døren lige om snart, så det betyder altså flere gaveønsker. Jøsses!

Så jeg er lidt presset på ønsker. Og det skyldes nok mest, at hvis jeg har manglet noget i årets løb, så har jeg købt det selv. Jeg synes der er læææænge til min fødselsdag, så hvis jeg mangler en ny vinterfrakke eller støvler, tjah så har jeg jo købt det på forhånd. Og tjah så er der vist ikke mange ønsker tilbage på listen.
Altså udover praktiske ønsker vel at mærke ;-) Der igen, er jeg nok lidt af en mand på det punkt. For jeg ønsker mig mange praktiske ønsker. Ting til køkkenet, såsom en kniv, æggesaks osv. For jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg ellers skal ønske mig ;-)
Meeen nu har jeg prøvet at finde på et par ønsker. Og faktisk har jeg ønsket mig et par nye gummistøvler, for nogen er blevet mor. Og selvom jeg ejer et par Hunter gummistøvler, så ejer jeg desværre kun den korte version. Og med et drengebarn, så tænker jeg at det ville være mest praktisk med den “høje” version af støvlerne ;-) Endnu en praktisk gave på listen – dog lidt mere feminin, hvis jeg selv skal sige det ;-)

Ønskerne er hermed delt! Og hvis I skulle sidde med et par ønsker, som jeg kan tilføje til min liste – så giv mig gerne et praj ;-)

MOMMY MONDAY: MÅ JEG VÆRE DIN MOR??

Ja jeg ved det godt, jeg har talt om det før. Cykelrytteren er i sin FAR fase og har været det i godt 2 måneder nu. Faktisk begyndte det så da jeg startede på arbejde igen. Jeg ved ikke om det skyldtes, at cykelrytteren for alvor skulle have “længere” dage i vuggeren eller om det er fordi det er Hr. Skov der afleverer om morgenen. Men et eller andet er der i hvert fald sket, for MOR KAN IKKE BRUGES. Og dengang tænkte jeg (ligesom med alt andet når man har et barn) DET ER EN FASE, DET ER EN FASE! Meeeeeen det er som om, tingene ikke ser lysere ud – eller jeg kan i hvert fald ikke se en forandring endnu. FAKTISK er det kun blevet “værre”.
Misforstå mig nu ikke – jeg er LYKKELIG for at cykelrytteren har knyttet sig så meget til sin far. Det er SÅ fantastisk at se hvilken connection de to har sammen. Og specielt fordi han jo har haft en MOR fase – den varede godt og vel et års tid, så jeg har jo haft følelsen!

Meeeeen nu er det gået så vidt, at jeg har problemer med at putte cykelrytteren til nat. Altså medmindre vi er alene hjemme og Hr. Skov er ude af huset. Så kan jeg godt bruges. Og om natten kan jeg heller ikke længere trøste ham, han skriger ligefrem nej og “slår ud med armene” hvis jeg nærmer mig ham, for han ved jo, at hans far er i nærheden og kan trøste ham. AV!

JA FAKTISK SÅDAN RIGTIG MEGET ONDT I MAVEN, AV! For selvom jeg har ret brede skuldre, så gør det altså ret ondt, når man bliver “afvist” af sin søn. Især fordi jeg jo så gerne vil ham og jeg sørger for at vi har EN DEL alene og kvalitetstid, hvor der jo heldigvis ikke er nogle problemer. Men ligeså snart Hr. Skov kommer hjem fra arbejde og er in tha house, ja så er jeg nærmest luft for cykelrytteren.
Han er heldigvis stadigvæk med på at mysse, kramme og grine sammen med mig – meeeeen allerhelst hvor Hr. Skov også deltager ;-)

Jeg håber virkelig, at fasen snart er ovre og samtidig glæder jeg mig over, at Hr. Skov kan få cykelrytterens fulde opmærksomhed. Meeen igen, jeg glæder mig til at jeg kan nogens mor igen og ikke blot en praktisk mor ;-)