TUSIND TAK <3

Jeg er simpelthen så taknemmelig for jeres positive feedback efter gårsdagens blogindlæg! Jeg blev virkelig rørt over alle de kommentarer på både bloggen her og på bloggens Instagram – samt fik jeg mails fra læsere og beskeder fra mine veninder om støtte og positive tanker. Det er helt overvældende at vide at ved at man rent faktisk deler noget så personligt, at folk støtter det og bakker op om det. For jeg må indrømme, at jeg var meget i tvivl, om det var noget jeg ville skrive om eller i det hele taget dele ud af. Men jeg blev bare SÅ MEGET bekræftet i går, om det var det helt rigtige valg.
Jeg har læst mange af jeres søde kommentarer om gode historier, egne erfaringer og at I hepper på mig/os. TAK – I aner slet ikke hvor meget det betyder for mig og jeg må da indrømme, at jeg blev noget rørt ved at læse dem, at jeg ikke har læst dem alle endnu. Men jeg lover at læse dem i dag og besvare jer :-)

Jeg prøver selv at være positiv nu og gemmer skrækhistorierne langt væk. Det er nemlig nærmest kun skrækhistorier, der dukker op på nettet, når man søger efter det. Og lige dér kan man altså google sig til mange ting og nærmest blive mere rundtosset og skræmt end før. Så den parkerer jeg bare lige og vil nu fokusere på, at det lykkedes.

Og fokusere på, at nyde denne fredag og den kommende weekend. Jeg får nemlig besøg af nogle søde kollegaer på terrassen – vi er blevet til en lille flok som mere eller mindre er gået på barsel samtidig, så det er lidt sjovt, at mødes inden vi allesammen får vores babyer.
Derudover skal jeg på date Hr. Skov i aften. Det er sidste aften han er hjemme, inden han drager til Frankrig i lidt over en uge. Det er en underlig følelse at skulle undvære ham i så lang tid, da vi ikke har prøvet at være fra hinanden i mere end 4 dage siden vi blev kærester. Så taget betragtning af at jeg er højgravid og han ikke er hjemme i så lang tid – det bliver lidt underligt. Men jeg vælger nu, at nyde vores date og kvalitetstid i aften inden han tager afsted. Og så tror jeg også at vi har godt af at komme lidt væk fra barselsboblen og tanken om vendingsforsøg. :-)

Vi skal i gang med vores morgen Rebozo øvelser nu, så jeg klapper computeren sammen.

Hav en dejlig weekend <3

 

BABY VENDER FORKERT

Jeg beklager stilheden de sidste par dage. Men jeg må indrømme at jeg har haft brug for at sunde mig. Tænke lidt over situationen, for derefter at kunne ånde en smule lettere ud.
Som jeg fortalte i mandags i ugens Baby Monday, så skulle jeg til jordemoder i denne uge til det sædvanlige 35 ugers tjek. Alt gik fint og vi fik talt både om fødsel og mine forventninger til dette. Derefter blev baby målt og “vejet” og tilsidst hørt hjertelyd. Jeg fortalte vældig positivt om, at jeg var ret sikker på, at vores lille baby nu havde vendt sig. Altså det var i hvert fald hvad jeg selv troede på.

For sagen er den, og som overskriften så kedeligt lyder, at babyen ikke har vendt sig og derfor ligger forkert. Han har endnu ikke vendt sig med hovedet nedad, hvilket komplicerer den kommende fødsel. Jeg er derfor indkaldt til et såkaldt vendingsforsøg – et vendingsforsøg jeg hidtil ikke har frygtet, da jeg faktisk kun har hørt godt og vellykket om det. Men når man står i selve situationen og rent faktisk selv skal “udsættes” for det, så flyver mine tanker altså en ekstra runde rundt.
For vidste I at der kun er 50 % chance for, at det lykkedes at vende babyen til et vendingsforsøg? Selvom man burde se glasset som halvfyldt og ikke halvtomt, så studser jeg alligevel lidt over vores odds. Og jeg kan mærke at det går mig lidt på. Og jeg faktisk ikke er så god til at tackle “de dårlige nyheder” – i hvert fald ikke når hormonerne her i graviditeten spiller mig et puds.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Hr. Skov smutter til Frankrig i weekenden i forbindelse med et cykelløb han skal køre, og han derfor ikke er hjemme til vendingsforsøget. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for at han skal afsted og det har jo været planen fra starten af.
Heldigvis har jeg allieret mig med en god storesøster, som heldigvis tager med mig til forsøget. Og så må vi bare håbe på det bedste og at det i værst fald ikke ender ud i en fødsel eller i et akut kejsersnit.

Jeg prøver virkelig at være positiv og håbe på det bedste, men jeg kan godt mærke, at denne melding nok kom lidt bag på mig og efterlod mig målløs og faktisk også lidt bange. Og derfor kan jeg også mærke, at det er en god ide, at få skrevet alle de her tanker ned og dele med jer. For det kunne jo være, at der sad en anden kommende mor bag skærmen, som måske delte de samme tanker og bekymringer som jeg? Og så ville det da være rart at vide at man ikke var den eneste, ikke? Derudover har I taget så godt imod mine andre blogindlæg om min graviditet og det føles altså rart at have min egen “mødregruppe” herinde, som bakker mig op :-)

Hr. Skov og jeg har fået nogle forskellige øvelser til at løsne bækkenet, så vi forhåbentlig kan få ham vendt selv. Ellers er der også en større sandsynlighed for, at babyen vender sig til vendingsforsøget, fordi man allerede har gjort et forsøg hjemmefra. Så vi prøver i øjeblikket alt fra Rebozo øvelser, til at jeg ligger med varmepude (og JA det er varmt i denne hede) og at jeg ligger flere gange om dagen med hovedet nedad. Og Hr. Skov har virkelig taget opgaven til sig, så det er super dejligt, at det er et lille teamwork vi har gang i, i øjeblikket. Han opmuntrer vores lille baby og hepper på at han vender sig, imens vi laver øvelserne – det er faktisk ret sødt. Tænk sig, at vi allerede har en stædig baby inden han rent faktisk er kommet ud ;-)

Men til jer kære læsere – så har jeg brug for gode historier, gode tips og tricks til øvelser, for at få vendt vores baby rundt. Så hvis I kender nogle, der selv har været igennem adskillige øvelser eller som har været igennem et vendingsforsøg – så del endelig jeres historie og øvelser med mig!

ALLE RÅD TAGES IMOD MED KYSHÅND <3

BABY MONDAY: UGE 35+0

5 uger til termin. Den der fødsel, den kommer altså tættere og tættere på. Og jeg går med tanken, om at det kan ske når som helst i øjeblikket. Dog må han meget gerne vente til om 14 dage med at ankomme, da Hr. Skov rejser til Frankrig i næste uge og er væk i en uges tid – så kryds lige fingre for, at han bliver derinde indtil da, ikke? ;-)

Men mine tanker er fyldt i øjeblikket med forberedelse, mental forberedelse på, at inden længe står vi med vores lille baby i armene. Det lyder helt vildt, når jeg sidder og skriver det ned lige nu. Vores egen lille baby! Så føler man altså sig pludselig voksen, hva? ;-)

Jeg går også og leger lidt med tanken om at pakke hospitals tasken, for hvis det nu skulle ske. Men jeg tror jeg venter til til i næste uge, så er vi ligesom tættere på termin og jeg tænker at det nok er meget normalt, at pakke tasken 4 uger før termin, eller hva? :-)

Men børneværelset er så småt ved at være klar – der mangler kun nogle småting og så er der jo de der ting, man ikke tør at forberede som førstegangsmor. Såsom at redde sengen, fragte barnevognen hjem og samtidig kan jeg jo godt forstå denne overtro. Men samtidig tænker jeg også på, at hvis jeg forbereder alt for meget, så når tingene jo, at blive støvet, inden babyen rent faktisk skal bruge det ;-) ha ha..

Jeg er også begyndt at planlægge mine dage og uger op til fødslen. Jeg må nok indrømme at jeg har haft lidt for travlt med at se venner, familie og arbejdet for hårdt på bloggen, at jeg nu må begynde at kigge lidt indad og mærke efter hvad jeg kan holde til. For jeg kan mærke at energien hurtigere slipper op og jeg er mere træt end nogensinde. Derfor glæder jeg mig også til en graviditetsmassage i dag, som nogle af mine søde veninder har forkælet mig med! Det er seriøst guld værd og jeg glæder mig virkelig til at få slappet af og blot nyde at kroppen bliver forkælet :-)

Størrelse: 

Baby skulle gerne måle sig til at være 45 cm lang og veje omkring 2750 gram i denne uge. Dog er det jo meget individuelt fra baby til baby. Så jeg er derfor også ret spændt på mit møde med jordemoderen i morgen, hvor stor hun vil vurdere vores baby til at være. Også selvom det blot er et skøn, så tænker jeg, at det er rart at vide hvor stor babyen er vokset på det seneste :-)
Men jeg kan tilgengæld også mærke, at maven bliver tungere og tungere. Derudover føles min mave virkelig hård og spændt, som om der ikke er ret meget plads til babyen længere. Jeg føler lidt at jeg kan mærke hvert eneste puf, rul eller spark, men dog meget tydeligere end før. Jeg håber dog på, at der stadigvæk er nok plads til babyen, selvom der nok bliver lidt trangt de næste 5 uger ;-)

Jeg kan mærke at babyen ligger ret højt, hvilket resulterer i at jeg oftest har problemer med at sidde lidt foroverbøjet, så jeg griber enhver mulighed for at kunne læne mig tilbage, specielt fordi så undgår jeg evt. spark op i ribbenene ;-) ha ha..

Vægt:

Af min egen størrelse, så kan jeg mærke, at væsken og hævelsen har taget til indenfor den seneste uge. Mine fødder, ben, lår og hænder er for alvor godt hævet op nu og jeg føler mig virkelig tung i disse dage. Og samtidig frygter jeg også de kommende dage, hvor temperaturen stiger yderligere, så jeg tvivler på at hævelsen aftager ;-)
Vægten siger nu at jeg har taget 15,5 kg på og i forhold til de sidste par uger, hvor vægten har stået stille, så har jeg altså pludselig taget 1,5 kg på en uge. Jeg bliver ikke så skræmt af tallet, da jeg jo både kan mærke og se de ekstra kilo. Desuden vokser babyen jo også ret meget i øjeblikket, så det sætter selvfølgelig også sit præg på min krop ;-)

Jordemoderbesøg og fødselsforberedelse:

I denne uge skal jeg til jordemoderbesøg, hvor hun vil tjekke hvor stor babyen er vokset og mærke efter om alt nu er, som det skal være. Derudover vil hun også mærke efter, om babyen har vendt sig. Det sidstnævnte er jeg ret spændt på, da jeg har haft nogle underlige smerter og prikken, som muligvis kunne være tegn på at han har vendt sig, så han nu ligger rigtigt. Hvis ikke han har vendt sig, så skal vi tale om vendings forsøg, hvilket jeg ikke frygter, men som jeg jo helst gerne vil undgå ;-)
Vi skal i denne uge også til vores sidste omgang fødselsforberedelse. Jeg ved, at der er mange delte meninger om diverse fødselsforberedelse. Men som førstegangs forældre, så synes jeg at tilbuddet er fantastisk. Jeg er blevet klogere på selve fødsels processen, de praktiske oplysninger i hjemmet såvel på sygehuset og jeg føler mig faktisk ret klar til at modtage vores baby. Jeg tror faktisk også at dette fødselsforberedelse kom lidt bag på Hr. Skov, som også er blevet klogere på fødslen og hans rolle i hele processen. Jeg glæder mig til at se hvordan vi kommer til at “samarbejde” når det hele begynder :-)

Babykøb: 

Udover at børneværelset så småt er ved at være færdigt, så tænkte jeg lige at jeg ville vise jer nogle af de seneste indkøb til baby.

Babynesten fra Filibaba – egentlig ville jeg gerne have den i hvid/råhvid, men da jeg så denne babynest i mintgrøn, så kunne jeg altså ikke stå for den. Og især fordi Hr. Skov vist nok mener at jeg har købt lige lovlig meget i hvidt og gråt – så børneværelset trængte til lidt farve ;-) ha ha..
Vi har egentlig ikke brugt babynest i min familie. Men jeg synes de er ret smarte, specielt når babyen sover meget i starten, at han kan ligge tæt på os, både i sofaen, kravlegården, bedside crib og alligevel være omgivet af tryghed.

Og ja så kom vi ligesom tilbage til det der med gråt igen ;-) Men sidste nye indkøb er denne søde lille babyring fra mærket Fabelab og nussekluden fra samme mærke. Jeg synes de er super fine og passer både til babynesten, kravlegården og til hans seng. :-)

LATELY

Jeg har haft en mægtig uge! Kan vi lige starte sådan en uge igen? Ugen har været tætpakket med rejser, møder, events, middagsselskaber og bare generelt dejlige planer! Og hele molevitten er selvfølgelig dokumenteret i billeder her i ugens Lately – som i dagens udgave bliver udgivet lidt senere end sædvanlig. Jeg er nemlig lige kommet hjem fra en dag på Flea Market med min familie. Jeg elsker at vi nærmest har lavet en årlig tradition om at tage på Flea Market og få solgt ud fra gemmerne. Og det plejer jo at være så hyggeligt og ikke mindst hilse på nogle af jer følgere – elsker at I kommer forbi og siger hej :-)

I forhold til denne uge, så bliver den kommende uge lidt mere rolig og barsels venlig ;-) Den står bla. på en sidste omgang fødselsforberedelse, et besøg af en af mine mødregrupper, i biffen og se Den Skyldige – glæder mig helt vildt, på barselsvisit hos en sød veninde og holde datenight med Hr. Skov inden han snupper en ferie i det franske uden mig ;-)

Men for nu, vil jeg hoppe i bad og smække benene op efter en dejlig søndag!

God søndag til jer også <3

På besøg i det fineste Showroom!!

Og bla. kigget på pænt vintertøj til vores lille baby!

Til middag hos mutti <3

Når man forkæler sig selv med det her lørdags sæt ;-) 

Det smukkeste vejr til en smuk dag på Flea Market 

Efterfulgt af en velfortjent is for alle vores hårdt tjente penge ;-) 

Pandekage date på Europa med en sød veninde <3

Når et morgenmøde indeholder Pain au chocolat <3 <3 <3

Og en udsøgt middag på det altid så fine Rossopomodoro på Illum Rooftop!

 

 

 

 

EN LILLE PAUSE

Hvis der er noget, jeg lærer her i graviditeten, så er det at blive klogere på min krop og mig selv.
Jeg har altid haft krudt i røven, så at sige. Jeg har altid haft fart på og jeg har faktisk altid elsket at have travlt og kører et højt tempo. Og ja det har også sine bagsider at konstant, at være under sit eget lille pres og høje forventninger.

Men nu er det jo ikke kun mig selv jeg skal tænke på længere. Jeg har en baby i maven og han vil kunne mærke og lide under, hvis jeg stadigvæk kørte mit høje tempo og pressede både mit sind og krop til det maksimale. Og det har altså været en temmelig svær balance gang at skulle drosle ned og mærke efter hvordan jeg har det.
Jeg ved jo, at jo mere presset og muligvis stresset moren er, desto mere går det udover barnet og risikoen for en for tidlig fødsel. For tidlig fødsel…. Den tanke sidder altså ret dybt i mig og den skræmmer mig helt ind til knoglerne.
Så da jeg for alvor havde sidste dag på kontoret, klappede computeren sammen og gik derfra med tanken, om at jeg først ville vende tilbage til arbejde om 1 år, lovede jeg mig selv og ikke mindst Hr. Skov om, at jeg nu skulle lære at slappe af og nyde min barsel. Og det har jeg også gjort. Men jeg må også være ærlig og indrømme at jeg stadigvæk tager mig selv i, at have lidt for travlt indimellem. For selvom jeg officielt er gået på barsel fra mit arbejde, så er jeg jo stadigvæk “på arbejde” her på bloggen. Og jeg skal nok bare lige lære den her balancegang med, at være blogger, barselstype og nogens mor.

Det har været en lidt for hektisk uge for mig og det har så resulteret i alt for lidt søvn, lidt for højt tempo og en gravid krop der har været på overarbejde. Så jeg har taget en lille pause de sidste par dage, hvor computeren har været slukket og jeg har fået slappet af med min dejlige familie. Det skal der heldigvis også være plads og tid til :-)

Jeg skriver ikke dette blogindlæg, for at klage over min graviditet, tværtimod. Eller at I skal have ondt af mig, bestemt ikke. Men jeg skriver det mere som en påmindelse til mig og for at forklare hvis jeg tager en enkelt “fridag” i ny og næ :-)

Nu vil jeg bruge min lørdag på at få slappet af og nyde min søde families selskab og de små puf fra min baby <3

GOD WEEKEND!