HURTIG OG NEM OPSKRIFT PÅ BANANBRØD

Lad mig være ærlig. Før cykelrytteren kom til verdenen, så spiste jeg kun banan når det var i min morgensmoothie eller hvis jeg en sjælden gang lavede bananpandekager. EFTER cykelrytteren er kommet til, så spiser VI bananer i flok. Ja faktisk går der nærmest ikke en dag hvor vi ikke spiser bananer herhjemme. Cykelrytteren elsker banan og han kunne spise det hver dag, hvis altså maven ikke drillede. Men derfor prøver jeg oftest at “gemme” bananen i al slags bagværk og spiseretter. For banan giver altså god sødme til alverdens retter. Specielt er cykelrytteren ret glad for de nemme og hurtige bananpandekager og ikke mindst de nemme bananmuffins. Og nu er tiden altså kommet til bananbrød. Lige dele elsker han det. Og når det er blandet i bagværk, så er der heldigvis også andet der mætter end blot banan. Det gør det lidt nemmere for cykelrytteren at blive mæt og at kunne håndtere banan i mindre portioner ;-)

Derfor får I lige min nemme opskrift på bananbrød, hvis I nu skulle få lyst til at bage det her i weekenden :-)

 

BANANBRØD

Du skal bruge:

  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 3 modne bananer
  • 150 g smeltet smør
  • 100 g sukker

Pisk æg, vaniljesukker og sukker til hvidt og skummende. Kom hvedemel, bagepulver, kanel og smeltet smør og pisk videre. Mos bananerne med en gaffel og tilsæt dem i dejen. Rør godt rundt.

Kom derefter bagepapir i en rugbrødsform eller en springform og kom dejen i.

Bag bananbrødet ved 200 grader i ca. 20-25 min, eller til de er lysebrune i farven.

Lad bananbrødet køle af og spis det til et glas koldt iskaffe, opskrift HER. 

SUNDAY SHOPPING

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER//

Et lille pip fra mig denne søndag aften. Cykelrytteren er blevet puttet og der er faldet ro over huset. Endnu en uge i Corona-situationen. Og jeg har mere eller mindre vænnet mig til at “blot” at være hjemme og arbejde hjemme. Dog synes jeg at dagene smelter sammen og balancen mellem at arbejde og have fri er svær at finde. Jeg synes at jeg sidder og arbejder på alle tider af døgnet. Sådan er det jo nok, når man arbejder hjemme og  har muligheden for at arbejde, når det passer ind. Dog vil jeg klappe computeren sammen for nu og nyde resten af søndagen med lidt seriekigning og forhåbentlig falde tidligt i søvn :-)

Inden jeg smutter, vil jeg blot dele denne uges shoppingtips. Forresten har Bestseller 25 % på alle jakker, hvilket også betyder at der er lidt at spare på nr. 7 på ovenstående liste ;-) I kan se hele udvalget HER.

God søndag :-)

3 OPSKRIFTER PÅ ISKAFFE

Hjemmelavet iskaffe opskrift HER

Nu er det vist blevet tilladt at drikke iskaffe igen, nu hvor april byder på det fineste forårsvejr! Og ja, nogle af os drikker jo iskaffe året rundt, men til jer andre (normale) mennesker – så er det altså tid til iskaffe ;-)  Og i den her lune varme, så tillader jeg mig altså drikke iskaffe, for at blive kølet lidt ned ;-)
Og hvorfor ikke nyde et glas koldt iskaffe på altanen eller terrassen imens du nyder solen?

Jeg selv, er temmelig vild med iskaffe og jeg har prøvet lidt forskellige indtil videre og derfor vil jeg selvfølgelig dele 3 opskrifter med jer :-)
Der er nemlig den nemme, den lette og den mere smagfulde slags – så der er lidt til enhver smag ;-)

Og så er der også det nye skud på stammen – nemlig Dalgona iskaffen :-)

Hav en dejlig dag!

SMAGFULD OG HURTIG ISKAFFE

1 stort glas

Du skal bruge:

  • 8-10 isterninger
  • 4 dl sødmælk
  • 2 tsk instant pulverkaffe
  • 2 spsk rørsukkerKom isterningerne i en blender, og tilsæt de øvrige ingredienser. Blend ved højeste hastighed, til al isen er knust. Smag eventuelt iskaffen til med lidt mere rørsukker, og fordel den i et stort glas eller 2 små.
    Server straks.
Tilsæt evt. denne vaniljesirup til – du vil elske det! :-)
Den nemme iskaffe – opskrift HER.

 

SUNDAY SHOPPING

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER// 10. HER//

Egentlig var planen jo, at dette blogindlæg skulle udgives i lørdags, da jeg jo plejer at dele mine shopping collager om lørdagen. Meeeen, så glemte jeg alt om det og ville så udgive det i går søndag. Meeeen, så skinnede solen og jeg glemte endnu engang alt om det.
Det er ikke nemt, når solen pludselig skinner og der er lunere temperatur udenfor ;-) Det er som om, at så trækker terrassen eller plænen lidt mere end at sidde indenfor foran en skærm ;-)

Såååeh med et par dages forsinkelser, så får I altså ugens shopping indlæg her :-) Selvfølgelig lidt forår og sommerpræget ;-) Jeg har lyst til at shoppe hele molevitten til min garderobe, som efterhånden indeholder en del farver. Og jeg er VILD MED DET!

3 BLOGINDLÆG OM AT BABY VENDER FORKERT + VENDINGSFORSØG

Jeg er blevet opfordret til at dele lidt fra graviditeten med cykelrytteren. Jeg har nogle følgere, som er så heldige at være gravide og så har jeg også et par veninder, som venter deres første barn. Ihh det er simpelthen en så spændende tid og jeg mindes selv da jeg var gravid. Den store gravide mave, de små puf og alle bekymringerne derom.
En af mine veninder har desværre fundet ud af, at hendes barn vender forkert. Og da vi forleden dag talte i telefon omkring det, så rørte det mig. For jeg kunne fuldstændig sætte mig i hendes sted og hendes følelser. Hvilket gav mig lyst til, at dele nogle af de blogindlæg omkring da jeg fandt ud af at cykelrytteren vendte forkert i maven, om diskussionen omkring  kejsersnit vs. vendingsforsøg og alle vendingsforsøgene.

Derfor får I lige hurtigt 3 links til de omtalte blogindlæg:

Da jeg fandt ud af at babyen vendte forkert i maven

Om det første mislykkede babyvendingsforsøg

Om alle vendingsforsøgene og beslutningen