Jeg sad forleden og legede med cykelrytteren inde på hans værelse. Og så slog det mig, da jeg sad og sang “Jeg er en lille undulat” om hvor mange sjove og især mærkelige sætninger jeg får skrabet sammen i løbet af en dag herhjemme, som jeg desværre ikke holder for mig selv, men BRAGER ud i offentligheden. Hovsa.

Og dem skal I da selvfølgelig også have fornøjelsen af. Måske I kender til nogle af dem? ;-)

Er klokken kun 6.30 – ej cykelrytteren vi sover lidt længere du! Ja mit kære A-menneske er blevet sat på en prøve efter cykelrytteren er kommet til. Selvom vi jo er oppe kl. 5 de fleste dage! Og jeg savner lidt starten på barslen, hvor cykelrytteren kunne sove til kl. 6.30 ;-)

Bøffeli’ bøf! Jaa jeg ved faktisk ikke hvor det kommer fra, men det er åbenbart blevet en daglig tale til cykelrytteren. Og han blev kaldt det meget de første 6 måneder af hans liv. Og de første 2 måneder blev han kaldt for pomfritten herhjemme. Hmm måske jeg var en anelse sulten i starten af barslen???

“Skal du lige have en tør numse” – seriøst, det er bare ikke charmerende på nogen som helst måde! Og slet ikke når man siger det ude i offentligheden ;-)

“Er du træt? Så prøv at være mor” – I kender den sikkert. Og måske I også selv har fået den smidt i hovedet? Den er ikke køn, men en meget ærlig beretning om at være blevet mor ;-) Og ja, vi mødre kan godt blive lidt gnaven, når vi slynger sætningen ud med en bestemt tone. Men vi mener ikke noget med det – vi er bare trætte!

“DET ER EN DRENG, IKKE EN PIGE” – Den kender I sikkert også! Og jeg synes egentlig at jeg har hjulpet fremmede mennesker, som kigger cykelrytteren dybt i øjnene, da han både er klædt i blåt tøj og har en sut, hvor der står Christian på. Ja den må være, at gennemskue for nogen ;-)

“Mmmm broccoli er SÅ godt! Mumsi mumsi broccoli giver ingen bumsi” Okay, ja jeg er ikke stolt af det. Og det virkede heller ikke. Men måske når cykelrytteren kommer i teenager-alderen, vil han takke mig ;-) ha ha..

“NEEEEJ DET ER MOOOOORS” ja ja han siger det jo nok på et tidspunkt, men ordet MOR bliver brugt flittigt i dagligdagen. Og mest negativt for ting, han ikke må røre ved ;-)

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER//  7. HER// 8. HER// 9. HER// 10. HER//

Jeg sidder med en iskaffe i hånden og der er stille i huset. MEGET STILLE. Hr. Skov sover og cykelrytteren har overnattet hos min mor i nat. En spontan bedstemor “kidnappede” cykelrytteren i går til en overnatning og det kunne jeg da ikke sige nej til. Vi havde en lidt hård dag i går, så jeg må indrømme, at det var tiltrængt med lidt voksentid. Så Hr. Skov og jeg tog på date og spiste middag ude i byen. Og det var hyggeligt og rart at være ude som par. Også selvom 90 % af snakken handlede om cykelrytteren. Man er jo forældre, ikke? ;-)

Men at kunne vågne op af sig selv (ja ja besvares jeg vågner stadigvæk tidligt) spise morgenmad i ro og fred, få læst mails igennem og få lavet ugens shoppeindlæg – det er altså ret lækkert! Også selvom jeg savner min søn og glæder mig til at se ham senere i dag :-)
Nuvel, så kan jeg da få brugt tiden på at klikke lidt hjem til min garderobe ;-) Jeg har nemlig et lille crush på støvlerne og frakken. De vil faktisk passe SÅ godt ind i min garderobe, at jeg nu har klikket dem hjem ;-) ha ha..

Hav en dejlig lørdag!

Som mor kan man ikke være andet end stolt! Stolt af sit eget lille barn og ikke mindst dens udvikling. Lad mig være ærlig, jeg har ikke forstand på hvornår barnet skulle kunne det ene eller andet i forhold til udvikling. Og for at være endnu mere ærlig – så er jeg faktisk også ret ligeglad ;-)

Men jeg kan mærke at min stolthed over min egen søn og hvad han kan, bliver lidt ødelagt, når fokus fra andre er et helt andet sted. Jeg kan ikke lide at prale og jeg er bestemt heller ikke den type, der råber højt når cykelrytteren kan det ene eller andet. Også selvom jeg er ved at revne af stolthed! Men det bunder nok også i, at jeg ikke har lyst til at fokusere på hvad han kan og hvad han burde kunne i forhold til udvikling. Jeg nyder nu mere nuét over hvad han kan og bliver fascineret over at børn bare udvikler sig og efterligner hvad vi voksne mennesker gør i vores hverdag.

Og selvom jeg prøver at være mere eller mindre ligeglad om hvornår mit barn kan det ene eller andet, så bliver jeg alligevel oftest mødt med spørgsmål fra folk, om bla. “Kan han kravle? Kan han gå? Har han sagt sit første ord? Har han sagt mor?” og så videre – You get the point ;-)

Ja han kan kravle, nej han kan ikke gå endnu. Ja han har sagt sit første ord og en masse andre ord siden. Og nej han kan ikke sige mor.

Det mærkelige er jo egentlig, at man aldrig bliver mødt med et spørgsmål såsom “Hvordan har han det? Hvordan går det med ham?” Det burde jo i bund og grund være det allervigtigste, ikke? At mit barn er sundt og trives? Men istedet for er der fokus på, hvad barnet kan og hvad barnet ikke kan. Og det sidstnævnte er desværre et temmelig stort fokus på de sædvanlige mødre, specielt førstegangs mødre.

Og det er jo tosset. Hvorfor sammenligne hvad andre børn kan? Vi får jo så tit at vide, at børn er forskellige. Men tager vi det egentlig til os, de kære ord? Tror vi på dem? Eller fokusere vi for meget på, at lære vores børn alt det, de nu ikke kan.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg har sammenlignet cykelrytteren med andre børn. Og jeg skammer mig over det. For det ødelagde mit fokus i en kort periode. Fokuset på at nyde min cykelrytter præcis som han er, og ikke sammenligne med hvad andre børn kunne på det gældende tidspunkt. Og der valgte jeg simpelthen, at stoppe med sammenligne ham med andre. Og istedet nyde de ting mit barn nu kunne.

Vi er i gang med cykelrytterens 2. leve år og jeg synes alle ting går for stærkt. Faktisk så stærkt, at jeg har det helt fint med, at han ikke går endnu. Altså mine skuldre og arme er nok ikke enige. MEN, jeg nyder faktisk at han er min lille baby lidt endnu, som kravler rundt og har brug for min hjælp. Og samtidig frygter jeg også at jeg får en lille tornado når først han kan gå ;-)

Jeg er ikke sikker på, hvor jeg vil hen med blogindlægget, men måske det blot er et lille opråb til de kære mødre. De mødre, som sidder derude og frygter for sit barns udvikling, som spekulerer på, om ens barn nu kan følge med i udviklingen, eller som er bange for, at ens barn er såkaldt “bagud”.

Ting tager tid. Jo mindre du fokuserer på sammenligningen, jo mere slapper du af og kommer til at nyde dit barn endnu mere <3

HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER//

Klokken er 13 på en lørdag, og vi har allerede været i legeland, handlet og spist frokost med cykelrytteren. Og nu sover ham og Hr. Skov middagslur.
Jaaa man får virkelig noget ud af dagen, når man er i en småbørns familie ;-) ha ha..

Derfor har jeg også placeret mig i sofaen med computeren i skødet, for at skrevet lidt på bloggen. Jeg har denne lørdag fundet 9 fine favoritter, som jeg gerne vil have hængende i skabet. Faktisk vil jeg gerne at nr. 1 og nr. 7 hang i min entre. Ikke nok med at det ville være lunt at have på her i kulden, så ville det altså også klæde vores entre med lidt efterårsfarver ;-)

Resten af lørdagen står på oprydning af garderoben, fødselsdagsfejring i familien og så ser jeg frem til at være alene hjemme i aften med cykelrytteren. Nogen – altså mig, skal hygge med et glas rødvin, slik og selvfølgelig bagedysten ;-)

Hav en dejlig lørdag! <3