GUL KJOLE OG ALENEMOR FORUDE

Kjole: HER// Taske: Loppefund// Sko: HER//

Godmorgen!

Hvad jeg ikke ville gøre, for at hoppe i min fine gule kjole igen og nyde solskinnet på næsetippen. Men det må vist lade sig vente på sig. For jeg har nærmest boet i nattøj de sidste par dage, da cykelrytteren har været syg. Jeg har en mistanke om, at det er tænder, men det tror jeg jo hver gang, han er syg ;-)
Men i dag hopper jeg i alm. tøj igen og har pakket bilen og venter lige nu på, at cykelrytteren vågner fra sin morgenlur. Vi skal nemlig på overnatning med min mor. Vi smutter til Sønderjylland på hotel – cykelrytterens første hotelferie ;-) Og jeg glæder mig faktisk til, at komme lidt ud efter et par dage indenfor med en syg baby på armen.

Derudover kommer jeg til at være alenemor de næste par dage, da Hr. Skov selvfølgelig bliver hjemme og arbejder og så smutter han til København på fredag. Såååeh cykelrytteren og jeg snupper lige lidt mere kvalitetstid sammen og forhåbentlig er vi ovre al sygdom til den tid :-)

Nu vil jeg sippe det sidste af min iskaffe og pakke færdig!

Hav en dejlig dag!

OM AT SLIPPE MOR-ROLLEN

Jeg må være ærlig. Jeg elsker min lille baby, (som ikke rigtig er en baby længere, men nok altid vil være en baby for mig) men jeg kan også mærke, at vi har ramt en seperationsfase, hvor cykelrytteren er ekstra pylret og ked af det, når jeg er i nærheden. Og selvom jeg synes at det var super sødt i starten, så kan det godt gøre lidt ondt i moderhjertet, når ens baby konstant er Mor-syg og er ked af det, hvis jeg blot forlader rummet for at hente en trøje eller gå i køkkenet for at lave mad. Han skal aktiveres noget mere og lære, at mor går og mor kommer igen. Og vi øver. En del endda. Men jeg har fundet ud af, at hvis blot laver noget udenfor hjemmet hver dag, så fjerner vi fokus fra seperation.

Og derfor må jeg også indrømme, at det var ret skønt, at være afsted uden en baby i går. Selvom jeg fældede en lille tåre, da han skulle afleveres – mor-sårbarhed hva? ;-)
Vi var taget til konfirmation, som varede hele dagen, imens cykelrytteren blev passet hos mine svigerforældre. Og hvor var det dog skønt, at kunne tage pænt tøj, uden at få savl, krøllet tøj eller et andet aftryk fra cykelrytteren. At kunne tage makeup på og have løst hår, uden at nogen baby blev filtret ind i håret og makeuppen blev kysset af, af  cykelrytteren. Og bedst af alt, så kunne jeg tage afsted uden at få hedeture over en grædende baby eller blive forstyrret af en babyalarm.

Til gengæld kunne jeg slappe af hele dagen, være et voksent menneske, snakke voksensnak og spise VARM MAD! Og selvom det er første gang, hvor jeg har været væk fra min baby i så mange timer, så var det altså rart! Virkelig rart! For ja jeg elsker da min lille baby og ja han var da i mine tanker i løbet af dagen og havde en svag bekymring – fordi tjah… man er vel mor :-)
Men jeg kunne også mærke, at vi trængte til at blive lidt adskilt, i hvert fald for nogle timer. Og det gik jo over al forventning og jeg er glad for, at det kunne lykkedes at få ham passet ude i så mange timer. Det giver mig i hvert fald mod på, at gøre det igen ;-)
Og så bekræfter det mig i, at han er mere end klar til vuggestue start lige om snart :-)

SUNDAY SHOPPING

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER// 10. HER//

Det bliver en kort update fra mig i dag. Vi skal til konfirmation i dag Hr. Skov og jeg. Det vil også sige, at cykelrytteren skal passes HELE dagen for første gang. Vi taler altså 10 timer. Pyyh.. Så længe har jeg alligevel ikke været væk fra min lille søn endnu. Og jeg er lidt spændt. Ikke på om han klarer den eller om jeg klarer den. Jeg er nok mere spændt på, hvordan jeg vil komme til at føle i dag. om jeg kommer til at mangle min baby på armen eller om jeg blot nyder, at have lidt voksentid og mortid ;-)
Jeg glæder mig faktisk til at komme ud! Få talt voksensnak, være uafhængig af babyalarm, lur, vågentid og andet planlægning. Bare være tilstede helt uden afbrydelse. Og selvfølgelig fejre konfirmanden, spise en masse VARM mad og nyde solskinnet ;-)

Og så må vi lige se, hvordan moren her klarer så mange timer, alene uden baby ;-) Update i næste uge!

Hav en dejlig søndag <3

DERFOR SKAL VI MØDRE IKKE GLEMMES PÅ MORS DAG

Kjole: HER//

Først vil jeg lige fremhæve, at Mors dag ikke betyder, at man skal overforkæles eller AT DER SKAL være en form for “belønning eller fejring” for at være mor. At få et barn og mærke den kærlighed, er belønning nok i sig selv.

Men at være mor, kan også være super hårdt og det kan overtage hele dit liv og for nogle af os, kræver det blot lidt tilvænning, at skulle overgive sig fuldt ud til et barn. Og måske glemme sig selv, som en person. Alle ens tanker og bekymringer drejer sig om barnet. Vi klæder os på efter barnet, (let’s face it, en silkekjole er ikke egnet til at kravle rundt på gulvet i) vi sover efter barnets rutiner, vi rydder op efter barnet, laver mad efter barnets behov – ja faktisk kredser hele vores liv efter vores barn/børn. Og det er OKAY! Det er jo sådan, at blive mor eller far. Men det er vel okay, at bede om lidt taknemmelighed, ikke? Bare en lille bitte tak eller et skulderklap, for at have arbejdet for, at være en god mor? Ikke?
Altså selv den MINDSTE ting, kan betyde SÅ MEGET FOR OS! Der skal ikke så meget til, vel? ;-)

Så lad os nu være ærlige. Vi mødre havde forventet lidt til Mors dag, ikke? Bare en lille tak i form af, at få lov til at sove længe, at få lov til at sove natten til søndag, at få en lille gave eller en lille blomst, at få en pause fra barslen eller bare føle, at vi får verdens største skulderklap, fordi vi er de bedste mødre!

Så da jeg vågnede til Mors dag, var jeg heldig, at kunne sove en halv time længere end cykelrytteren. Og det var skønt! Hr. Skov skulle arbejde og havde været til cykelløb dagen før, så jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at han ville huske det. Så jeg prøvede at fokusere på at forkæle andre mødre omkring på denne dag. For hvis der er noget, som virkelig kan gøre mig glad, så er det at kunne se glæden i andres øjne. Virkelig! Det betyder så meget for mig.
Så cykelrytteren og jeg kørte hjem til min mor, for at forkæle hende på denne dag, sammen med resten af familien. Min søster vidste at det var min første Mors dag og havde i anledningen købt en buket blomster til mig. Fordi hun synes at jeg havde fortjent det. Sødt, ikke? Vi mødre er altså fantastiske til, at forkæle andre mødre – måske vi godt ved hvor hårdt det egentlig kan være, at blive mor? Tanken rørte mig i hvert fald :-)
Derefter smuttede vi videre til min svigermor med en blomst. Og så var det vist på tide at smutte hjem igen.

Da jeg kørte ind i indkørslen kunne jeg dog se, at der lå en buket foran hoveddøren. Og da jeg låste døren op med en buket i den ene hånd og en autostol i den anden, så kom Hr. Skov hjem fra en lang arbejdsdag.

Han fortalte at han havde bestilt levering af blomsterne, så jeg kunne nå at få dem inden jeg kørte afsted. Desværre kørte jeg lidt tidligere, for at være i god tid, så det passede med, at 5 min efter jeg var kørt sted, der blev blomsterne leveret. Sikke en skam! Og her gik jeg hele dagen og tænkte, at Hr. Skov ikke havde mig i tankerne på Mors dag. Min første mors dag. Så jeg blev vildt glad og følte at mine skuldre og træthed pludselig forsvandt. Utroligt, at der skal så lidt til, ikke?

Bare en lille anderkendelse som mor, hvad enten det er i gaver, forkælelse i at sove længe eller blot ved at blive skænket en tanke på selve dagen. Det er altså mere end guld værd og jeg synes det er SÅ vigtigt, at huske at takke og ikke mindst forkæle sin mor lidt engang imellem. Om ikke andet, så på Mors dag!

Så jeg håber virkelig, at der var nogen der skænkede jer en tanke til Mors dag <3 Fordi det fortjener I <3

PLANTEN, DER SKRÆMMER EDDERKOPPER VÆK

min-storste-angst-er-298171810

Jeg må indrømme at jeg har igennem flere år udviklet en form for angst for edderkopper. Det er endda så slemt, at jeg har fået mig en slags “radar”, så jeg på mærkelig vis kan spotte edderkopper på lang afstand!

Faktisk har jeg en så stor angst for edderkopper, at når jeg går ind i et rum, så screener jeg lige alle hjørner for de bistrede væsener.
OG HVOR VILLE JEG DOG ØNSKE, at jeg bare kunne “tåle” dem og ikke gå i panik hver gang jeg ser en. For de er jo “bare” små edderkopper og de er “helt sikkert mere bange for mig end jeg er for dem” – det tror jeg næppe!

Hvis der er én person der i den grad har snuppet mange edderkopper i mit liv og som har været SÅ forstående hver gang jeg går i panik over en edderkop, så er det altså min MOR! Hr. Skov har lært det med årene, at det nærmest er en SOS, når jeg skriger, at der er en edderkop. ;-)

For 2 år siden overraskede min mor mig med den bedste gave! Hun havde selveste “Edderkop-skræmmeren” – det er en såkaldt citrus plante, med til mig.
For min mor havde ladet sig høre, at edderkopper bliver skræmt væk af citrusdufte og heldigvis oser denne plante af citrus.
Hvis man blot ryster planten 3 gange om dagen, så spredes der en let citrus duft fra planten, som skulle skræmme alverdens edderkopper væk.

min-storste-angst-er-298171811

Okay, jeg må indrømme at jeg var en smule skeptisk – mest fordi det vrimler med edderkopper alle vegne, da vejret er blevet varmere og edderkopper søger derfor indendørs. Og tro mig, jeg har prøvet ALVERDENS produkter og spray, som skulle holde de bæster væk.

Nu har jeg haft planten i 2 år og jeg må altså erkende, at den virker! Planten har formeret sig til flere og de er nu placeret i hvert rum. Vores besøg af de uventede gæster har reduceret væsentligt – så den virker altså :-)
Til gengæld vokser planten i lyn fart, og har brug for en del vand. Jeg vander planten ca. 2 gange i ugen, så den kan holde sig frisk og være på vagt ;-) haha..

min-storste-angst-er-298171812