DU VED DU IKKE LÆNGERE ER SINGLE NÅR…

Nu er det snart ved at være 3 år siden at Hr. Skov og jeg blev kærester. Og jeg kan huske de første par måneder var noget af en omvæltning. Forelskelse, nye ting, nye oplevelser og alle de ting man pludselig lærte om et andet menneske. Og tænk sig, nu er vi blevet forældre til vores helt egen lille guldklump.
Meget er sket på 3 år – og derfor tænkte jeg at det kunne være anledningen til at reposte dette sjove blogindlæg :-)

(Ahem… Søde Hr. Skov, du behøver ikke læse med her ;))

Jeg har derfor fundet 10 sjove tegn på at man ikke længere er single, når….

…..du pludselig har en ekstra hjælper, når man er syg.

…..man skal holde igen med savlet på hovedpuden når man sover ved siden af kæresten…

…..man helt ærligt overfor bager ekspedienten kan købe 2 kager fordi man er to. Og ja jeg har prøvet at købe 2 kager, fordi jeg ikke ville virke som en ensom person, der havde en stor trang til kage ;-)

…..ens forbrug på Junk food og spisesteder bliver større..

…..man ikke kan hive dynen ind i sofaen hver aften…Eller… Det kan jo ske engang imellem ;-) 

…..man ikke kan skifte til nattøj lige efter arbejde…

…..aftensmaden fungerer oppe ved spisebordet. Tjah.. Det skal vel også benyttes..

…..man ikke behøver at lyve om, at man har en kæreste overfor påtrængende fyre i byen. Nu er det faktisk sandt..

…..det ikke virker sørgeligt at spise bland selv slik alene, fordi man pludselig er to!

…..du ikke modtager kommentaren ” Du skal nok nå at finde en”…

Måske I kan nikke genkende til nogle af tingene? Eller måske I har nogle andre tiltag? I er velkommen til at dele jeres tanker i kommentarfeltet. Det kunne være sjovt at høre jeres tanker ;-)

   

MIN FØDSELSBERETNING – PLANLAGT KEJSERSNIT

Da jeg afslørede for jer, at vendingsforsøget ikke lykkedes for os og at vi skulle have planlagt kesjersnit, så var I SÅ søde at vise en massiv opbakning og støtte omkring valget af kejsersnittet. Så jeg tænkte at jeg ville dele min fødselsberetning i form af et kejsersnit.

Jeg må indrømme at jeg i starten havde det lidt svært med, at skulle have planlagt kejsersnit, hvilket jeg også har uddybet i det her blogindlæg. Men efter lidt tid til tænke over situationen, så besluttede jeg mig for at finde alle fordelene frem ved et planlagt kejsersnit. At vi kunne planlægge med Hr. Skovs arbejde, så de vidste præcis hvornår han ville holde barsel. Vi kunne få gjort alle de små ting herhjemme færdigt og ikke mindst få fyldt skuffer og skabe herhjemme med mad og snacks til de kommende barselsgæster – det har vist sig at være DEN BEDSTE IDE, så vi ikke har skulle skynde os ud at handle da vi kom hjem ;-)
Derudover kunne min lille planlægnings freak juble lidt af glæde over at jeg vidste hvornår vores lille cykelrytter ville komme til verden – så vi kunne glæde os endnu mere til hans ankomst :-)

Vi valgte at holde datoen hemmelig, så det kun var Hr. Skov og jeg der kendte datoen. Faktisk var det kun Hr. Skovs arbejde vi delte datoen med af hensyn til hans barsel. Vi kunne begge mærke, at vi havde brug for, at have ro på selve dagen og være i nuét og nyde tiden sammen, uden at skulle forholde sig til, at svare familie og venner omkring forløbet. Det var super rart og det var virkelig skønt, at kunne overraske hele familien med den gode nyhed. Det vil jeg klart anbefale til de af jer, der skal have planlagt kejsersnit. :-)

Nå, men d. 24. juli kl. 8 mødte vi op på sygehuset. Jeg havde ikke sovet så meget natten før, da jeg skulle op og spise kl. 2 om natten, da jeg skulle faste inden selve kejsersnittet. Efterfølgende kunne jeg selvfølgelig ikke sove, da jeg var så spændt og mine tanker kørte rundt i hovedet. Tænk sig, at jeg skulle møde vores søn dagen efter – HVEM KAN SOVE FRA DET? ;-)

Da vi mødte op på sygehuset, blev vi vist frem til vores barselsstue og hoppede i hospitalstøjet. Vi fik en super sød jordemoder på besøg, som lige ville gennemgå hele forløbet endnu engang, så vi var helt opdateret. Dog var der en lang ventetid på operationsstuen denne dag, så vi skulle forvente lidt ventetid. Vi brugte ventetiden på at blive scannet, for at være sikker på, at babyen fortsat lå med hovedet opad.

Kl. 10 kom jordemoderen forbi igen og meddelte, at vi nok skulle forvente yderligere ventetid, så vi forventede nok, at komme ind til operationsstuen kl. 13. Jeg kunne mærke at sulten nærmede sig. Af en pige, der nærmest vågner af sult tidligt om morgenen, så var det altså lidt hårde odds, at skulle faste i så lang tid. Jeg manglede lidt min morgenmad og formiddags snack ;-)

Kl. 12.45 helt uventet blev vi hentet af portøren, som førte os ned til operationsstuen. Jeg blev lidt chokeret over, at blive hentet så pludselig, at følelserne overvældede mig. Jeg var ikke nervøs for selve kejsersnittet – men jeg tror pludselig, at det gik op for mig, at inden for 1 time skulle jeg møde vores kommende søn og have ham i armene for første gang. Hr. Skov var virkelig en kæmpe støtte og trøstede mig på vejen derned.

 

Vi kom ind på operationsstuen og hele personalet var så søde – selv var jeg lidt overrasket over hvor mange mennesker, der egentlig er på operationsstuen under et kejsersnit. Men jeg følte mig virkelig i trygge hænder og hele personalet var top professionelle. Det tog lidt tid for dem, at bedøve mig, men da det endelig lykkedes, så tog det ellers fart på. Jeg blev lagt ned og fik sat et dække op.
Vi blev informeret om, at vi ikke skulle være bange, hvis vores søn ikke gav lyd fra sig, når han kom ud. Dette er helt normalt, da ikke alle babyer får foldet sine lunger ud ved første åndedræt.

Hr. Skov havde holdt mig i hånden under hele operationen og han var virkelig en god støtte og det var rart at have ham så tæt på mig.
Alligevel kom det helt bag på os, da vi pludselig kunne høre barne gråd. Jeg kan huske, at jeg fik øjenkontakt med Hr. Skov da vi hørte det og vores blikke holdt fast, indtil vi begge blev rørt over situationen. Lige om lidt skal vi møde vores søn første gang. Jeg tror egentlig først, at det var der, det gik op for os begge, at nu var vi blevet forældre og vores søn er kommet til verden.
Vi havde forinden takket ja til hud-mod-hud kejsersnit, som betyder at hvis kejsersnittet forløber sig efter planen, så ville vi se ham kort efter kejsersnittet og jeg ville få ham lagt på mit bryst.
Der gik mindre en 30 sek. til vi fik ham om på mit bryst. Det var noget af en overvældende følelse, at møde ham for første gang. Nu var vi en familie! Hele personalet var super søde og venlige og tog en masse billeder for os. Mindeværdige billeder. De allerførste billeder som en lille familie.

Imens blev jeg syet sammen – stadigvæk helt uden at mærke noget. Det var nok noget af det, der undrede mig mest under operationen. Jeg kunne ikke mærke noget som helst – udover at der var nogle der rykkede min krop af og til. Jeg var helt høj på oplevelsen, over at det hele bare forløb sig så fint og at det ikke tog ret lang tid. Virkelig en god oplevelse og jeg ville virkelig ikke have været den oplevelse foruden. <3

Kl. 13.34 blev vores baby født og 20 min. senere var vi oppe på barselsstuen igen. Vores baby blev målt til 2450 g og 48 cm. Altså til den lille side – men ikke noget alarmerende. Lad os bare sige, at vores lille baby er født sulten ;-)
Efter 6 timer kunne jeg mærke at bedøvelsen var forsvundet og jeg var så småt oppe på benene, dog kunne jeg først på dag 2 gå flere skridt uden hjælp. På dag 3 kunne jeg selv gå rundt på barselsgangen, trods en lidt for lav blodprocent og ømhed efter kejsersnittet.

Vi blev i alt 4 dage på sygehuset, grundet hans lave vægt og en mistanke om gulsot. Heldigvis kunne min brystmælk hjælpe mod gulsot og vores baby spiste godt, så det krævede blot et par dage, for at være sikre på hans og mit helbred. Jeg havde selv regnet med at vi ville tage hjem efter 2 dage. Men med hjælp til både mad, amning og mit eget helbred, så var det rart at vi blev de ekstra dage på sygehuset.

På trods af mit ønske om en naturlig fødsel, så er jeg taknemmelig for vores beslutning om kejsersnit. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er super vild med oplevelsen, at jeg sagtens kunne gøre det hele igen. Hele forløbet har vist sig at være så positivt og personalet har været så professionelle og vi følte os virkelig i trygge hænder.
Trods en hedebølge som ramte Danmark de dage vi var indlagt på barselsstuen uden air condition, så var det alt i alt en helt perfekt oplevelse <3

Lille du, i 9 måneder har du ligget i min mave med hovedet oppe og numsen nede. Jeg har kunne mærke dit lille hoved helt tydeligt i toppen af maven og dine ben i højre side. Du lå så godt, at du på ingen måde ville vende dig. Du lå på dit helt egen og trygge måde.

Nu er du her og intet kunne være mere perfekt <3

 

   

HEJ FRA BARSELS BOBLEN

Kjole: HER//

Første outfit efter fødslen. Det er lidt underligt, at det nu står frit for at vælge alt fra min såkaldt garderobe igen, uden at skulle tænke over en baby bump. Faktisk meget underligt. Wupti, så var min store mave pist væk – dog er der stadigvæk lidt gemt her efter fødslen, som nok aftager om et par uger. Øhm håber jeg ;-)
Men jeg ville faktisk bare lige kigge ind til jer og sige hej! Der er gået lidt barsels boble i den herhjemme, da jeg synes at dagene hurtigt smelter sammen og før jeg ved af det, så er vores lille baby nu allerede 3 uger! WOW!

Dagene er gået med at lære vores lille cykelrytter at kende og jeg har skulle vænne mig til at være alene med ham, nu hvor Hr. Skov er startet på arbejde igen. Og min barsel er for alvor startet. Men det føles godt. Virkelig godt. Selvom jeg er noget ramt på trætheden og svimmelhed, så nyder jeg altså vores lille guldklump og tiden med ham når han er vågen. Derudover har vi haft mange besøg, fordelt over dagene, så der også er plads til lidt pusterum. :-)

Nu sover cykelrytteren og så derfor mit snit til at snuppe 2 min. ud af min “alene” tid på at blogge for jer. Og det føles altså ret rart at kunne “arbejde” lidt på bloggen efter mere end 3 ugers pause :-)

Kig ind i morgen, hvor jeg endelig deler min fødselsberetning – den har der været lidt efterspørgsel på ;-)

 

   

10 AMMEVENLIGE KJOLER

1.HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER// 9. HER// 10. HER//

Okay, nu har jeg de sidste par måneder delt en del graviditetstøj både i forbindelse med Baby Monday – men også blot som inspiration til jer gravide derude, der sidder bag skærmen. :-)
Men nu hvor jeg står i den situation og er kommet over til “amme stationen” så kan jeg godt se at min garderobe vist ikke er så ammevenlig ;-) Måske jeg skulle have forberedt det lidt bedre – men ærlig talt så er det jo ikke til at vide, om amning overhovedet er en mulighed efter kejsersnit. Mere om det på et senere tidspunkt ;-)

Men her er lidt inspiration til både jer og mig selv. Faktisk har jeg allerede klikket nr. 5 hjem, som jeg også viste jer forleden. Dog sidder den noget løsere på mig nu end før ;-) Ellers overvejer jeg helt klart nr. 1, nr. 7 og nr. 10 – specielt nr. 10 ;-)

   

MINE GRAVIDITETS BILLEDER

Selvom jeg er blogger og flere gange om måneden har delt mine outfit i billeder, så har jeg faktisk aldrig været særlig stor fan af opstillet billeder. Ja det kommer vel som et chok, ikke? ;-) Men egentlig kan jeg bare godt lide det naturlige look og derfor har jeg faktisk også haft det lidt underligt med, at stå foran kameraet, når der skulle tages outfitbilleder. Det er ikke så meget, at skulle stå foran et kamera – det er mere det akavede øjeblik, hvor jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mine arme, hvordan skal mine ben stå og flyver mit hår nu vildfaren rundt? Og specielt efter jeg er blevet gravid, så har det føltes mere akavet, fordi jeg ikke har vidst hvodan man “posere” med en mave på ;-) Jeg kan jo ikke ligefrem bare smække armene over kors længere eller læne mig op af en stolpe eller mur. Der er ligesom en baby bump i vejen ;-)

Så da jeg i uge 34 bestemte mig for at få taget lidt graviditetsbilleder, inspirereret af mine veninder, som jeg selv har taget billeder af i deres graviditet, så var turen altså nu kommet til mig selv. Der findes jo et hav af muligheder, om hvordan man kan få stablet sådan et photo-shoot på benene. Først skal man gøre op med sig selv, om man vil hyre en professionel fotograf eller om man selv vil kaste sig ud i det. Derudover skal man bestemme sig for, om hvilken lokation og baggrund man ønsker for billederne. Og hvilket tøj skal man tage på? Hvad fremhæver maven mest? Og hvor er lyset allerbedst?
Ja, det er faktisk ikke så simpelt at få lavet et graviditets photo-shoot. ;-)

Men jeg valgte nuvel, at tage kampen op, for jeg ønskede egentlig bare nogle simple og naturlige graviditetsbilleder, hvor der ikke var stablet det helt store setup op for min skyld. Det er jo bare billeder af mig og min mave – min kommende baby. Og derfor havde jeg ikke brug for en skov, strand eller sågar et studie for at få taget billederne. Næh, jeg overtalte min kære søster til, at låne hendes rå murstensvæg, give hende mit kamera og så brugte vi en lille time på, at få taget nogle naturlige billeder. Mere krævede det faktisk ikke ;-)

Og jeg er godt tilfreds – hun har nemlig fanget de helt små smil, øjeblikke og ikke mindst det naturlige, som jeg selv ønskede!
Billederne skulle jo kun bruges til minderne om graviditeten i vores private album, men da jeg delte et af billederne på Instagram, så åbnede I op for muligheden form at vise flere billeder og sidenhen har jeg fået flere spørgsmål om fotograf, lokation og hvordan. Så jeg tænkte, at det var oplagt, at vise jer nogle flere billeder. Måske blot som inspiration til jer, hvis der sidder nogle derude der gerne vil have foreviget jeres øjeblikke som højgravid :-)