Got a favorite?

Lime laks på pestopasta

Okay, det kan vist ikke komme bag på nogle af jer, at jeg er ret vild med laks ;-) Faktisk så meget at der findes allerede 4 opskrifter på laks herpå bloggen. Og jeg elsker laks i alle afskygninger.

For vidste I at laks er en god vitaminbombe og rig på protein? Åh jo ikke nok med at laks smager himmelsk, så er det altså også sundt.

Jeg har denne gang valgt at kombinere laks med lime (himmelsk) og med en lille sprød salat og nem pasta. Faktisk tager denne ret ikke mere end 20 min at lave, nemt ikke? Og derfor er den virkelig velegnet til de dage hvor aftensmaden skal gå lidt stærkt eller hvor det skal være nemt.
Og det er vi ret glade for herhjemme ;-)

Du skal bruge:

  • Laksebøffer (vi købte et par pæne laksefileter hos fiskehandleren)
  • 2 lime
  • 2 fede hvidløg (kan undlades)
  • Dine yndlingsting i en salat (vi brugte agurk, radiser, tomater og spinatblade)
  • Spinatpasta
  • 1 spsk Olie
  • 1 spsk Balsamico
  • Salt
  • Peber

Start med at lægge laksfileterne i et ildfast fad. Tag 1 lime og skræl små strimler af skallen af limen og kom det ovenpå laksfileterne. Pres derefter saften af limen, udover laksfileterne. Hak det ene hvidløg fint og drys udover laksfileterne. Tilsæt salt og peber efter smag. Put laksen i ovnen i ca. 15 min. ved 200 grader, Imens gør du pastaen og salaten klar.

Hak det sidste hvidløg og kom det i en skål. Tilsæt olie, balsamico og saften fra den sidste lime. Rør rundt og tilsæt gerne lidt salt. Dette er din pesto dressing til pastaen. Kog pastaen som anvist på pakken og si vandet fra. Tag laksen ud af ovnen og server den sammen med din miksede salat. Bland pestodressingen sammen med pastaen og server det hele samlet på en tallerken.

Velbekomme!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Got a favorite?