DE BEDSTE ROMKUGLER
Da jeg forleden havde sidste dag på kontoret, ville jeg forkæle mine kollegaer med barselskage. Men da vi har haft det temmelig lunt oppe på kontoret, var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle bage. Kravene skulle være, at det skulle være nemt, stor portion til mange kollegaer og skulle det være frisk og koldt her i sommervarmen. Og hvad skal man så lige bage, når man er lidt højgravid og ikke kan holde til at stå op i alt for mange timer?
JO! KOLDE ROMKUGLER!
Min kære søster havde lavet nogle lignende til mit babyshower og de smagte altså noget så lækkert og jeg fik da også hapset et par stykker undervejs ;-)
Romkuglerne faldt heldigvis i god jord hos mine kollegaer samt det ekstra kolde frugt og slik jeg havde med som tilbehør. Så jeg tænkte at jeg gerne vil dele opskriften med jer, hvis I nu skulle få lyst til at forkæle jeres kollegaer, sommergæster eller blot har lyst til lidt sødt her på denne hyggelige helligdag! Opskriften er nem og så er den aldeles børnevenlig, skulle jeg hilse og sige :-)
Opskriften finder du herunder.
DE BEDSTE ROMKUGLER
Ca. 30 små stk.
Du skal bruge:
- 4 store chokolademuffins (jeg brugte blot dem fra Dancake købt i supermarkedet)
- 1 hindbærroulade – også fra Dancake
- 2 spsk kakao
- 2 spsk romessens
- Krymmel til pynt
- Evt. muffinsforme
Smuldr kagerne ned i en røreskål og rør det sammen i en røremaskine. Kom kakao og romessens og rør yderligere rundt, så dejen samler sig. Hvis du synes dejen virker for tør, kan du altid tilsætte lidt hindbær marmelade. Ælt dejen let igennem og del den op i 3 store stykker. Rul dejen til en pølse og brug en kniv til at forkæle stykkerne. Rul dem runde og dryp dem i en skål med krymmel. Opbevar romkuglerne som de er i en tæt bøtte eller kom dem i muffinsforme. Opbevar dem i køleskabet inden servering.
Pynt dem evt, yderligere med flag eller smeltet chokolade – mums!
Ingen kommentarer endnu