My passion
I har været mange der har spurgt ind til et lidt mere personligt indlæg om mig. Og jeg ved godt at der ikke har været mange personlige updates omkring mig, det skal der selvfølgelig rettes op på. Men da januarmåneden er den mest hypede sundhedsmåned, så finder jeg det meget naturligt at fortælle om min passion, LØB.
Lad os lige slå en ting fast – jeg er ingen helsefreak og bliver det heller aldrig. Jeg er alt for sukkerglad og kageelsker til at jeg nogensinde vil kunne holde mig til sundhedsvanen. Men når det kommer til motion og sundhed derigennem, så får piben en anden lyd.
For løb er blevet en ret stor del af mit liv.
Det hele startede, da jeg flyttede fra København og måtte flytte hjem til mine forældre, helt uden job og lidt ved siden af mig selv. Så man kan vist roligt sige, at jeg havde maaaasser af tid, hvilket gjorde mig rastløs. Min kære mor var på dette tidspunkt i gang med at træne sig op til sit første halvmarathon, så hun fik mig overtalt til at løbe med på nogle af hendes korte ture. Det gav mig straks blod på tanden og jeg begyndte så småt at løbe med både min mor og min søster. Vi tilmeldte os til forskellige løbearrangementer og passionen voksede. Og pludselig kunne jeg fornemme at det næste mål måtte være et halvmarathon. Så jeg trænede og trænede mit løb, dog måtte jeg igennem adskillige skader såsom belastet knæ, øm ankel og ikke mindst hævede ben. Men da jeg er ret stædig, så løb jeg stadig imens jeg var skadet, dog løb jeg kun de små ture.
Men pludselig nærmede junimåneden sig. Måneden hvor jeg havde planlagt mit halvmarathon og løbeturene blev længere og længere. Jeg husker stadig min første 19 km løbetur – hvilken sejr og rus det gav! Nu følte jeg mig klar til at løbe alle 21, 1 km = halvmarathon. Så d. 28. juni blev dagen, hvor jeg løb mit første halvmarathon og trods varm temperatur og hård rute, så kom jeg i mål. Hvilken følelse!!
Den følelse vil jeg gerne opleve igen. Jeg ville gerne have løbet mit 2. halvmarathon i sommers, men måtte desværre overgive mig til en fiber skade. Øv! Men efter en pause, hvor jeg kun delvist har løbet, så er jeg begyndt igen. Og sikke en glæde! Så nu håber jeg på at kunne løbe mit 2. halvmarathon i foråret – forhåbentlig uden skader undervejs!
Normalt siger man at man skal spise efter sin træningsmetode og man skal gerne spise varieret og helst senest 2 timer før din træning. Vi er alle forskellige og har forskellige træningsmetoder. Jeg er typen, der bliver utrolig sulten imens jeg løber. Så jeg spiser altid en banen eller bananpandekager 1 time før jeg skal ud at løbe og så drikker jeg gerne 2 glas vand. På den måde kan jeg holde mig mæt under løbeturen og samtidig giver jeg kroppen noget at løbe på.
Det har fungeret rigtig godt for mig – så godt, at det er blevet en vane for mig.
Jeg opfordrer derfor alle at starte på at løbe. Det behøver ikke at være nogen lang løbetur og det behøver heller ikke at være i et højt tempo! det vigtigste er at du kommer afsted og får noget ud af løbeturen. Jeg bruger løbeturen til at afstresse mig selv og få tænkt alle tankerne man har haft i løbet af dagen, igennem.
Mine råd til den kommende løber:
Print et løbeprogram ud. Det både motiverer og sætter nogle mål for hvad du skal opnå på dagens løbetur.
Spis godt med proteiner før og efter løbeturen. Du vil klart mærke forskel på præstationen under løbeturen.
Tyg tyggegummi under løbeturen. Det hjælper dig til at trække vejret naturligt under turen, og mindsker sidestik.
De første 2 km er altid de hårdeste og hovedet giver op mindst 100 gange. Efter de 2 km har du nemmere ved at trække vejret naturligt og løbe længere.
Løb intervaller. Hvis du ikke lige kan løbe 2 km første gang, så del løbeturen op og gå indimellem indtil du når det ønskede resultat.
Min søde mor ved mållinene, da jeg løb mit første halvmarathon. Hun er klart mit forbillede for at løbe mit næste halvmarathon <3
Jeg kan ikke forestille mig at skulle spise inden løbeturen. Men som du selv skriver, så er vi alle forskellige. Hvis det virker for dig, så bliv endelig ved med den metode.