12 ADVENTSGAVER TIL HENDE

lakse lasagne

Vi er gået i januar mode herhjemme! Bevares vi er kun i november måned ;-) Men hvad angår mad, så er vi begyndt at overveje vores køb når vi handler ind. Og dermed også hvilke retter vi laver i løbet af ugen. For det er både sundt for kroppen og for økonomien.

Det kræver lidt tilvænning skulle jeg hilse og sige, specielt fordi jeg ikke er sindsygt glad for at spise rester, men egentlig også fordi jeg er ret så flittig til at købe ind, flere gange i ugen.

Men hvad kan man lave af retter, som både er sunde, lette og ikke mindst billige at lave? LASAGNE! ;-) Men hvis vi ser udover den billige lasagnepakke du kan købe for en slik i supermarkederne, så vil jeg altså anbefale denne Lakse lasagne, som tager højst 20 min at lave og som koster under 80 kr. at lave for 2 personer. Og så er der endda middag til 2 dage!

Se opskriften herunder.

LAKSE LASAGNE
2 personer

Du skal bruge:

  • 700 g spinat
  • 0,5 liter fløde
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • Ca. 200 g lasagneplader
  • 200 g røget laks i tynde skiver (vi brugte 2 lakse portioner og det fungere også godt)
  • Revet mozzarella

Rør den frosne spinat rundt i en gryde. Damp spinaten ved kraftig varme og rør rundt indtil vandet er fordampet. Tilsæt fløden og kog den ind ved svag varme. Sørg for stadigvæk at røre rundt i gryden indtil “saucen” bliver mere tyk. Tilsæt derefter citronsaft, salt og peber.

Skær laksen i tynde strimler og læg lasagnepladerne klar. Nu skal du nemlig lave lasagens lag. Start med at lægge lasagneplader i bunden. Hæld en portion spinatstuvning udover og derefter en portion laks. Fortsæt indtil du har lagt 3 lag laks. Slut af med spinatstuvning.

Bag lasagnen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter. Tag lasagnen ud af ovnen efter ca. 10 min. og drys med salt og ost. Bag lasagnen færdig de sidste ca. 20 min. eller til osten er gylden.

Server lasagnen med en frisk kold salat og et godt stykke brød!

VELBEKOMME!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 ADVENTSGAVER TIL HENDE