My home #1

Purple paradise

yvesrocher

Først og fremmest – et STORT tak til alle jeres søde kommentar til indlægget igår, hvor jeg viste billeder af små kroge i min lejlighed. Det er nu alligevel lidt grænseoverskridende at skulle dele lidt ud af sit hjem. Men I tog heldigvis så sødt imod det, så nu tør jeg godt, at vise lidt flere billeder. Men den tager vi lige en anden dag, ikke? ;-)

Det er fredag og dermed weekend! Jeg startede min fredag med en herlig dag på arbejde. Der er altid en dejlig stemning på kontoret, når det er blevet fredag. Folk er altid glade, når de ved at weekenden lurer lige rundt om hjørnet. Efter arbejde mødtes jeg med nogle søde kollegaer og tog på café. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og en super måde at ønske hinanden god weekend på. Og så holder jeg jo af café besøg, især hvis det inkluderer kage og lidt iskaffe, bevares ;-)
Jeg nåede heldigvis hjem i tide, til at kunne få taget lidt billeder af nye produkter jeg har modtaget. Eller faktisk skulle jeg have modtaget pakken for 14 dage siden, men denne pakke var blevet væk i postsystemet og igår fik jeg en melding om at pakken nu endelig var fundet! Yay! Og pakken var værd at vente på. Jeg har nemlig indgået et samarbejde med Yves Rocher, hvor jeg har fået lov til at teste nogle af deres produkter. Jeg finder det ret spændende, da jeg altid har hørt om deres produkter, men det har aldrig været muligt for mig, at finde en af deres forhandler her i nærheden. Så jeg blev glædeligt overrasket over at jeg må være deres testperson! Kort fortalt: Så betyder det egentlig, at jeg får muligheden for at teste de nyeste produkter på markedet og så skriver jeg min ærlige mening omkring det.

yves rocher handcreme

Jeg er helt vild med neglelakken. Og jeg glæder mig meget til at afprøve den fine blommefarve, som passer perfekt til denne lidt kolde årstid, men jeg tror også at den ville passe fint ind i forårsfarverne :-) Dertil har jeg prøvet den håndcremen, som har en velfungerende duft af brombær. Allerførst synes jeg at duften var lidt for gennemtrængende, men efter at have brugt den et par gange, er jeg blevet mere vild med duften. Det giver en forfriskende duft. Jeg er desværre ikke nået til øjenskyggen eller den fancy lipgloss. Egentlig skræmmer farverne mig en anelse. Altså farverne er jo egentlig fine nok i sig selv. Men for en pige som mig, som bruger meget naturlige farver, så er gul nok ikke min stærke side ;-)
Jeg er spændt på at prøve showergel. Den har en passende duft af brombær, men den er dog meget sød. Men den er nu fin med shimmer og lilla farve.
Det er nu altid spændende at prøve nye produkter :-)

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My home #1